Rangeruheld i Grindsted

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 5/2 2025, 07:55 (15 dage siden)

Hej, mon der er nogen har har billeder af et spetakulært uheld i Grindsted i 1995-96?

Jeg var rangerleder på godstoget fra Esbjerg Til Grindsted, og vi havde, ud over tankvogne til Grindsted-værket, en Gs'er til Kartoffelpakhuset, som havde eget sidespor fra stationen.
Vi bakkede ind til kartoffetpakkeriet med en My og GS, hen over Gammel Vejlevej, og byttede 2 vogne rundt, da vi kørte ind igen, væltede skinnen under os, og GSeren afsporede, væltede om på siden og blev godt krøllet. MYeren fulgte efter, og gravede sig gevaldigt ned i sandet, helt afsporet.

Jeg benyttede "mobiltelefonen", som var en kuffertlignende tingest, og kontaktede Kommandoposten i Bramming, som rekvirerede hjælpevogn fra Fredericia.
Men sjovt nok, så gik der kun få minutter, så var de første personer med kameraer på pletten, og inden hjælpetoget ankom, var der hvertfald 10-15 jernbaneinteresserede tilstede, som fotograferede og filmede uheldet.

Både MYren og GSeren blev stående i Grindsted noget tid, og derefter fragtet på værksted, jeg måtte i en taxa til Esbjerg.

Det blev sidste gang sporet til kartoffelpakhuset blev betjent. Svellerne var simpelthen pilrådne.

Men mon nogen af de tilstedeværende fotografer er her i forummet? Jeg ville mægtig gerne se et par af de billedder der blev taget den dag?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak