Wales, "en oase af galskab" (+1 foto mere, løst)
Kære Niels,
Mange tak, godt fundet, Niels!
Lokomotivet kan kun være Andrew Barclay 2350/1954 "BELVOIR", et normalsporet 0-6-0ST industrilokomotiv bygget til Stewarts & Lloyds (S. & L. Minerals) Ltd.
Da jeg tog billedet i 1997, var lokomotivet således "i stald" hos East Anglian Railway Museum ved Chapel & Wakes Colne Station i Essex, hvor det beroede fra 1972 til 2008, hvorefter det kom til Rutland Railway Museum.
Billedet er taget på Chappel & Wakes Colne stationen, der ligger på "Stour Valley Railway", en sidebane til Great Eastern Main Line.
På vores biltur fra Shrewsbury via Canterbury og videre mod Harwich passerede vi også - både uforvarende og uvidende - lige forbi den lille museumsbane "Colne Valley Railway" ved Castle Hedingham station, hvilket forvirrede mig i det nys overståede googleri. Der er faktisk flere stationer m.v., hvori navnet "Colne" indgår, hvilket naturligvis slyldes floden "Colne".
Som bonus et eksempel på det smukke, walisiske landskab, som Carsten omtaler i sit indlæg her i tråden:
Jernbaneløst (!) landskab i Mid Wales, 18.07.1997 (nm).
..... på vejen fra Llanfair Caereinion (hovedstation for Welshpool & Llanfair Light Railway) til Devil's Bridge (endestation for Vale of Rheidol Railway).
Bedste JK57-hilsener & tak
Niels