Ukendt bro.
Hej.
Jeg håber, at du kan genkende denne bro, der formentlig er under opførelse på billedet. Indirekte håber jeg så også, at det er en jernbanebro. Men strengt taget ved jeg ikke noget som helst om broen.
Billedet er af billedejeren bestemt som: Brunkul, Nr. Vium. 1930 - 1950. Billedejeren er Lokalhistorisk Arkiv i Herning, og billedet er registreret under B37472.
Der var omkring Troldhede flere sådanne broer for brunkulstipvognbaner både under første og anden verdenskrig, hvor der også var normalsporbroer. Broen ligner mest Torvig Brunkulslejes bro formentlig over Vond Å under Første Verdenskrig. Vondå er en biå til Vorgod Å i Skjernåsystemet. Broerne for smalsporede tipvognsbaner under Anden Verdenskrig lå kun en meter over åens vandspejl, så det er ikke dem. Helt ligner broen heller ikke Torvigs bro. Der er dog også broer på egnen, også i forbindelse med brunkul, jeg aldrig har set billeder af. Også broer for normalspor.
Billedet lå mellem og var registreret fortløbende i en serie billeder alle med teksten Brunkul, Nr. Vium. 1930 - 50. Desværre var disse billeder ikke fra Troldhede, men fra Theuts mergelkørsel fra Tvis Kloster Mergelleje for Holstebroegnens Megelselskab, der 1931 - 33 udkørte 172 826 m3 mergel. Denne mergelbane havde en bro over Storåen, hvor togene kørte med to lokomotiver foran togene over Storåen. Et andet billede, der helt givet er fra denne bane, viser en bro med kun et sæt piller i åen, så billede B37472 er næppe fra mergelbanen fra Tvis Kloster?
Nu har jeg udbredt mig om, hvad billedet ikke forstiller, og det er mit håb, at du kan genkende broen. For mig ser det ud som en bro under opførelse. Den er i øvrigt kun halvt færdig. Gerne en jernbanebro på grund af bredden. Hvorfor er der flere pæle i åen, end der er brug for. Har der tidligere været en midlertidig bro her?
Her skulle billedet så have været, Det er i et format, som siden her ikke kan klare. Jeg har ikke programmer til konvertering, og en simpel omdåb, hjælper ikke. Det bliver billedet ved med at være i avil-format af. Der er nok en, der kan.
1) find arkiv.dk.
2) skriv Herning B37472.
3) ?????
Mvh. BH.