Første tog over Lillebæltsbroen?
Hej.
Kan nogen hjælpe her? Hvilken maskine?
I følge en ukendt avis, der formentlig er Fredericia Dagblad fra 29 April 1935 trak et lokomotiv fra 1898 i dag et arbejdstog med bornholmske skærver over Lillebæltsbroen! Et historisk job for en gammel maskine.
Jeg ved desværre ikke, hvilken maskine, der var tale om. Ingen af de normalsporede maskiner, der tilhørte de involverede entreprenører havde byggeår 1898. To ex. FFJ-maskiner kunne komme på tale rent tidsmæssigt, men de var ikke i nærheden af Lillebæltsbroen.
Selv om vi antager, at det var et af Statsbanernes egne lokomotiver, har jeg stadig ikke et bud.
Skærverne skulle formentlig til Middelfarts nye bane- og stationsanlæg. Hele veje fra Hannerup ved Fredericia til Middelfart, kunne der køres på arbejdsspor. Kun mellem Fredericia Havn og Hannerup kom Statsbanespor ind i billedet.
Entreprenøren, der lagde spor på hele de nye anlæg i Fredericia og til den nye bro og i Middelfart, kender jeg ikke. Kun de fleste af jordentreprenørerne er kendte. Det kunne således godt være Statsbanerne selv, der lagde spor? Men hvilken af deres maskiner skal have æren?
Mvh. BH.