Hjælp til Ole Iskovs sydsvenske smalsporbilleder. Del 3

af PeterA, 1/1 2025, 11:03 (4 dage siden) @ K564

Hej Keld!

Vi manglede billede 4 med Z4t lokomotoren med godstoget. Uden at være utilregnelig af en salig nytårsbrandert eller tømmermænd, tør jeg nu fastslå. at billedet er taget på Kvarnamåla Station. Toget er godstoget, der via Urshult kørte til Hönshylte - Norraryd - Ryd ad tværbanen.

Lokomotoren tilhørte gruppen, der var stationeret i Karlshamn og som stod for godskørselen på KVBJ og Hönshylte-Kvarnamåla indtil nedlæggelserne.

Af kendetegn ved stationen vil jeg nævne de dele der ses af stationsbygningen og dens tagdækning, udhuset i baggrunden i særlig grad, telegrafpælens placering og ikke mindst de solide cementstøbte perronforkanter på to fritliggende perroner, der sikrede gode omstigningsforhold for de rejsende på en station, hvor der i reglen mødtes tre tog, hver gang det var togtid. Det var en stor station i et lille samfund.

Bedste nytårshilsener!
/PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB S736Indsend billeder
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype

Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak