Traktor 79 i Hellerup - ?

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 28/12 2024, 11:53 (21 timer, 10 minutter siden) @ PeterA

Hej!
Inden julen rinder helt på hæld og nøddeknækkeren gemmes af vejen, har jeg lige endnu nød, som jeg håber forummet kan hjælpe mig med.
Vedføjede foto af Erik Schou Andersen er taget i 1957:
[image]
Traktoren ser jeg umiddelbart som Frichs Traktor 79, stationeret i Hellerup netop samme år. Læser andre noget andet ??
Og er vi idet hele taget på godspladsen i Hellerup ?? Kan ikke rigtig genkende sceneriet med sikkerhed.

3 ting, som kan medvirke til opklaringen, springer i øjnene på fotoet:
1) De to hovedspor i forgrunden med stenballast, er det S-togssporene eventuelt ?
2) Galgekranen
3) Den palæagtige bygning i baggrunden.

mvh PeterA

Kan det være sydøstenden af Lyngby, set mod sydvest??

Området er totalt forandret i dag, men Krak 1954 afslører, at der lå en stor kasse på det daværende fabriksområde. Skorstenen kan jeg ikke lige se, men såden en har man jo haft på en fabrik.

S-skiltet hører så til spor 2.

Jernkonstruktionen er vist ikke en galgekran, men en tingest, der bærer et PU-signal for spor 4, som den hvide godsvogn holder i.

Jeres

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak