Hej.

Endelig er juleræset overstået, og der er tid til at hygge sig med kalenderlåger, og så er der ikke flere. Skulle du også frygte abstinenser, får du lige en ekstra kalenderlåge til helligdagene, som jeg ikke vovede at bringe, da jeg havde chancen, idet jeg tror, den er for svær.

Du skal såmænd bare give mig ejeren (firmaet) og hans adresse (by) til dette lokomotiv. Fototidspunktet får du af mig: 2018. Lokomotivet røber tydelig for kendere sin bygmester, så du må også gerne give mig fabrikatet, hvis du kan. Byggenummer og -år kan være lige meget i denne forbindelse.

Jeg kan hjælpe dog med at påpege, at lokomotivet ingen skorsten i gængs forstand har. Hvorfor mon?

Hvis du i løsningsforsøget anvende din egen intelligens, bedes du venligst påføre dit indlæg et EI. Bruger du derimod kunstig intelligens, påfør venligst et KI. Nogen kalder det AI, men det er amerikansk, så glem det her.

Sagen er den, at jeg, mens vi ventede på julen, viste mit barnebarn en opgave fra søndags Politiken, med fire billeder og en kort, kryptisk tekst, og så skulle man gætte en by et eller andet sted i verden. Jeg overførte et foto fra opgaven, der hedder Rejsedetektiven, til hans telefon, og på omkring et minut havde han fundet byen på sin telefon ved hjælp af KI. Jeg, der brugte EI, var flere timer om at finde byen.

Hvis KI virkelig er muligt at bruge, så går kalenderlågens drillenisser da vist en grum tid i møde?

Nu lå Politikens opgavebillede i allerede på nettet, mens mit opgavebillede kun besiddes af mig, men jeg kender henved 20 andre, der har et lignede billede, men om de er lagt deres på nettet, tvivler jeg på, og hvad gør så KI? Måske kan KI bruge nogle lignede billeder? Det håber jeg, at du kan med afklare for mig.

Mvh. BH.

Det ligner en papirfabrik.

Mvh

Carsten

Hej Bent,

Som du selv, lige på og hårdt:

Nu ved jeg ikke rigtig, om brug af Google Lens henføres til EI eller KI eller en mellemting, men den førte mig til Osnabrück (22. foto fra oven). Lokomotivet er et dampakkumulatorlokomotiv, på tysk togslang "Dampfblase".

Google fører via Lok-Report videre til Felix Schoeller Group i Osnabrück, som kører med et sådant lok med nummeret 03 109, der er byggenummeret for RAW Meiningens C-fl (3-koblet ildløs) lokomotiv fra 1987.

EI, KI eller bare Togtosse-Google? Jeg tog ikke tid, men mellem 5 og 10 min. inkl. kaffe & hygge.

M.v.h.
Niels

Jeg kan hjælpe dog med at påpege, at lokomotivet ingen skorsten i gængs forstand har. Hvorfor mon?

"Kedlen" er blot en stor beholder med damp......men efter at dampen har afgivet sin energi i cylindrene, så skal den væk.
Gætter på at røret på bagsiden af førerhuset er beregnet hertil?

Det kan være praktisk med denne type lokomotiv.....særligt hvis du kører ind på et raffinaderi eller anden fabrik hvor der kan forventes brændbare gasser....eller brændbart materiale. I sådanne tilfælde er det lidt skidt at kører ind med "åben ild" og/eller spy gløder ud gennem skorstenen.
Senere tog diesellokomotiverne over.....

Hvem der har bygget lokomotivet og hvor vi er; absolut ingen idé.....

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

Mvh

Carsten

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

Hej,

En grundig beskrivelse (tysk) kan findes her: https://de.wikipedia.org/wiki/Dampfspeicherlokomotive .

"Bent's type" er udviklet af Lokomotivbau Karl Marx Babelsberg (LKM) og bygget videre af RAW Meiningen efter LKM's ophør med lokomotivbygning i 1976. Se om LKM's produktion her: https://achristo.hier-im-netz.de/HerstLKM_FL_C.htm (hvis linket ikke virker, søg da på Google med søgebegreb LKM Feuerlose C).

M.v.h.
Niels

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

Mvh

Carsten

?!?!? Hvordan sker det?

Mon ikke "hr. oversmeden" kunne skrive lidt om damptabeller??
Ole-Jørn

Mon ikke "hr. oversmeden" kunne skrive lidt om damptabeller??
Ole-Jørn

Ja, for lille mig forstår det ikke. Men jeg er jo også AI (Altetnativ Intelligent).

Dampfspeicher Lokomotive, Modellbahn Weihe 2017, Thüringen. Foto S.G. Dresler

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

?!?!? Hvordan sker det?

Vi er ude i afdelingen for vands fysiske egenskaber og som OJK så rigtig skriver, så kan forholdet ses i en damptabel (som jeg dog ikke lige har ved hånden her i julen).
Engang for mange år siden var der en længere snak om kedeleksplosioner - at for dampe vand
Det er faktisk lidt det samme her....bare under mere kontrollerede forhold.
Fidusen er at vandet er pænt varmt (lad os sige at det svare til et damptryk på 16 bar). Rimeligt hurtigt vil dette tryk også være i beholderne med det varme vand......når regulatoren åbnes, så strømmer noget af dampen ud fra beholderen...trykket falder, men grundet vandets temperatur, så kan vandet ikke eksistere ved det tryk i flydende form....og så fordamper en sjat vand....og lokomotivet forsætter sin kørsel. Således bliver man ved indtil der ikke er meget vand tilbage i beholderen.....så er det tid at finde en hane med varmt vand igen.
Det er næppe farligt at gå tør for varmt vand......lokomotivet stopper bare (og så ville jeg nok skynde mig at sætte skruebremsen på så det ikke triller ind i etellerandet)....herefter må "man" bede om hjælp til at blive slæbt væk.

Hej.

Nå, det var opgaven så ikke (for svær.)

Jeg vidste godt, at Robert Sand, ophav til Niels' billede, var med og stod ved siden af mig og fotografere i 2015 - ikke som først skrevet i 2018. - Som tiden dog iler. Jeg vidste bare ikke, at Robert havde lagt sit foto ud.

Det var også et Google-program mit barnebarn brugte.

Tak for udredningerne om maskinen. Så er jeg fri for at udbrede mig om det.

Men jeg mangler stadig svar på mit spørgsmål, om den kunstige intelligens eller Googles eller andres programmer også kan klaret et billede, der ikke umiddelbart ligger på nettet?

Der har været to artikler i DJKs Jernbanen inden for de seneste år. Den en af Rolf Brems.

Mvh. BH.

Fandt lige lidt i mine gamle lærebøger. Som det ses i de to venstre kolonner, så svarer f.ex. 14 bars tryk til vandtemperatur 194,1 gr.
Ole-Jørn

Dampakkumulatorlokomotiver fandtes i nok så store udgaver!
Ole-Jørn

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

?!?!? Hvordan sker det?

Det er s'mæn pænt forklaret i den wiki, jeg linkede til.

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

?!?!? Hvordan sker det?

Det er s'mæn pænt forklaret i den wiki, jeg linkede til.

Teknisk tysk er ikke min stærke side. Jeg vil kunne forstå, hvis det var kogende vand, der blev fyldt på kedlen, men bare varmt vand...

Men jeg mangler stadig svar på mit spørgsmål, om den kunstige intelligens eller Googles eller andres programmer også kan klaret et billede, der ikke umiddelbart ligger på nettet?

Et billede, der f.eks. liggere på din egen PC - og ikke på nettet - kan også uploades i Google Lens, som så gennemsøger internettet for "noget, der ligner".

Der ligger også andre programmer i cyber space, som kan det samme, f.eks https://www.tineye.com/ .

M.v.h.
Niels

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

?!?!? Hvordan sker det?

Det er s'mæn pænt forklaret i den wiki, jeg linkede til.

Teknisk tysk er ikke min stærke side. Jeg vil kunne forstå, hvis det var kogende vand, der blev fyldt på kedlen, men bare varmt vand...

Du kunne jo også lade din browser oversætte til dansk, Google Chrome er ikke så dum til det, selv om den ofte oversætter jernbanemateriel til "biler".

M.v.h.
Niels

Beholderen fyldes med varmt vand fra fabrikkens kedelanlæg,, vandet bliver til damp når man åbner for regulatoren.

?!?!? Hvordan sker det?

Det er s'mæn pænt forklaret i den wiki, jeg linkede til.

Teknisk tysk er ikke min stærke side. Jeg vil kunne forstå, hvis det var kogende vand, der blev fyldt på kedlen, men bare varmt vand...

Du kunne jo også lade din browser oversætte til dansk, Google Chrome er ikke så dum til det, selv om den ofte oversætter jernbanemateriel til "biler".

M.v.h.
Niels

Nu har jeg ladet browseren oversætte, og der skrives jo om "kogende vand" (100 grader) og ikke bare varmt vand. Kogende vand er rigtignok varmt, men "varmt vand" har vi i vandhanerne, og det er normalt ikke kogende, kun varmt.

..... og i små:

FYRLØST DAMPLOKOMOTIV "PER" FRA 1910 på Rjukanbanen (Hohenzollern 2729/1910), digitaltmuseum.no - ID: 0826-P000203.01.

..... samt endnu mindre her (600 mm): https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=29721 .

M.v.h.
Niels

Nu har jeg ladet browseren oversætte, og der skrives jo om "kogende vand" (100 grader) og ikke bare varmt vand. Kogende vand er rigtignok varmt, men "varmt vand" har vi i vandhanerne, og det er normalt ikke kogende, kun varmt.

Der tales om "overophedet vand", der er forklaret her: https://de.wikipedia.org/wiki/Hei%C3%9Fwasser .

Men for at nå hertil skulle der jo klikkes på flere links, hvilket ofte er for meget forlangt herinde .

M.v.h.
Niels

Nu har jeg ladet browseren oversætte, og der skrives jo om "kogende vand" (100 grader) og ikke bare varmt vand. Kogende vand er rigtignok varmt, men "varmt vand" har vi i vandhanerne, og det er normalt ikke kogende, kun varmt.

Der tales om "overophedet vand", der er forklaret her: https://de.wikipedia.org/wiki/Hei%C3%9Fwasser .

Men for at nå hertil skulle der jo klikkes på flere links, hvilket ofte er for meget forlangt herinde .

M.v.h.
Niels

Aha, jeg skulle altså søge i tysk Wikipedia for at finde ud af, hvad Carsten mente, da han skrev "varmt vand". Jamen så siger vi det.

Mon ikke "hr. oversmeden" kunne skrive lidt om damptabeller??
Ole-Jørn

Ja, for lille mig forstår det ikke. Men jeg er jo også AI (Altetnativ Intelligent).

Der var en gang en udsendelse i tyske Jernbaneromantik om sådanne "Dampfspeicherlokomotiven". De påfyldes hedtvand, vand som er ophedet til langt over 100 grader men på grund af trtkket (ca 40 bar) er i vædskeform. Kedlen er bare en stor beholder, og ret enkel, men godt isoleret. Lokomotivet kan arbejde med rangering i ca 4 timer, hvorefter det skal opfyldes. Opfyldningen tager flere timer.

Veeranbanefolk der har arbejdet med damplokomotiver ved at kedlen alt andet lige er der hvor det største arbejde ligger. Kedlen tæres og slides af forbrændingsprodukter og syredannelser fra forbrændingsproukter. Det slipper man for her. Der er jo ikke engang nogen hedeflade. Gangtøjet kan også skabe udfordringer, men på disse lokomotiver spares lejerne for kulstøv, og det sparer nogen problemer. Så vedligeholdet af disse lokomotiver er slet ikke at sammenligne med det arbejde der ligger i at holde et rigtigt damplokomotiv i live.

Aha, jeg skulle altså søge i tysk Wikipedia for at finde ud af, hvad Carsten mente, da han skrev "varmt vand". Jamen så siger vi det.

Meget fint, Morten, du begynder at fatte meningen med, hvorfor jeg overhovedet gider at indsætte forklarende links i mine indlæg.

Næ....det er blot at forstå at tryk og temperatur hænger sammen.
Hvis vi nedsætter det vanlige atmosfæretryk (normalt 1 bar) til eks. 0,8 bar, så koger vand ikke længere ved 100 grader Celsius....men ved en lavere temperatur.
OJKs damptabel viser faktisk dette.....altså højere temperatur på vandet gør at du skal have højere tryk....for eller fordamper vandet.

Nogenlunde sammen proces foregår i et køleskab...det er blot en anden vædske og med nogle helt andre tryk og temperaturer.

Nogenlunde sammen proces foregår i et køleskab...det er blot en anden vædske og med nogle helt andre tryk og temperaturer.

Ja. Jeg kan huske engang, da mit køleskab gik i udu på den måde: kogt cola (uff!) men meget delikate kogte kylligelår.

nav=1406157&id=91982&action=portrait]RAW Meiningens C-fl (3-koblet ildløs) lokomotiv fra 1987[/link].

Niels,
"ildløs" er en uheldig direkte oversættelse af det tyske. En "ildløs" på (gammlt) dansk er en ildebrand.

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ildl%C3%B8s

nav=1406157&id=91982&action=portrait]RAW Meiningens C-fl (3-koblet ildløs) lokomotiv fra 1987[/link].

Niels,
"ildløs" er en uheldig direkte oversættelse af det tyske. En "ildløs" på (gammlt) dansk er en ildebrand.

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ildl%C3%B8s

Yep Michael, man skal passe på, hvad man skriver herinde, og "fyr-løs" er måske nok så korrekt en oversættelse. Men så kommer Morten nok og siger, at det ikke er nytårsaften endnu. Og webmaster vil ikke have flere soldaterhistorier.

Nu er de vist gået lidt af mode, men Morten er ganmmel nok til at have stiftet bekendtskab i et eller andet omfang med en trykkoger.
Fidusen ved en trykkoger er, at låget til gryden lykker luft og tryktæt op til omkring 2 atmosfærers tryk. Derved koger vandet ikke ved 100 grader, men nærmere 120 grader (119,6 gr ved 2 bar ifølge Oles damptabel). Derved ned bringes den nødvendige tid for især kogning af grøntsager.

Vi tager lige lidt fysiktime om fordampning:
Man taler om et begreb der hedder damptryk. Enhver væske har ved en bestemt temperatur et damptryk og dette medvirker til at lidt af væsken fordamper. Selv ved stuetemperatur fordamper lidt af vandet og til sidst er det helt væk.
Ved 100 grader er damptrykket i væsken 1 atmosfære og er vi ved jordoverfladen og det omgivende tryk og derved trykket i væsken 1 atmosfære / 1 bar, så vil der opstå dampbobler i væsken - væsken koger.
Er trykket højere skal temperaturen højere op for at damptrykket i væsken mosdvarer det højere tryk. Nu går Oles tabel kun til 14 bar, men tidligere er 40 bar nævnt og der skal vi op på omkring 250 grader (jeg fandt en damptabel her der går op til 221,2 bar

Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

God jul i de små stuer.

nav=1406157&id=91982&action=portrait]RAW Meiningens C-fl (3-koblet ildløs) lokomotiv fra 1987[/link].

Niels,
"ildløs" er en uheldig direkte oversættelse af det tyske. En "ildløs" på (gammlt) dansk er en ildebrand.

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ildl%C3%B8s

Yep Michael, man skal passe på, hvad man skriver herinde, og "fyr-løs" er måske nok så korrekt en oversættelse. Men så kommer Morten nok og siger, at det ikke er nytårsaften endnu. Og webmaster vil ikke have flere soldaterhistorier.

Yep! Webmaster og jeg er skam krævende. Og der er jo ofte noget, der koger, når der er ild, og der behøver jo ikke at være røg, ligesom på de fyrløse loko (hvor der nok kan være røg men blot et andet sted henne). Det er ikke let og kan være forvirrende.

Yep Michael, man skal passe på, hvad man skriver herinde, og "fyr-løs" er måske nok så korrekt en oversættelse. Men så kommer Morten nok og siger, at det ikke er nytårsaften endnu. Og webmaster vil ikke have flere soldaterhistorier.

Det er jo sådan det er her i Herreværelset. Oven på juleaften sidder vi her i hver sin virtuelle Chesterfield lænestol med en god cognac og Den lyserøde Panter i Fjernsynet (DR2) og har en til hver en tid sober dialog om både ferroviale emner såvel som sprogets forfald med mere, især ovre i lømmelstuen og på de sociale medier.

God 1. juledagsaften til dig og til alle I andre.

.....
Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

Fidusen er jo, at de virksomheder, der benytter "Dampfspeicherloks", sædvanligvis råder over kedelanlæg, hvor de har "sat vand over".

Nu er de vist gået lidt af mode, men Morten er ganmmel nok til at have stiftet bekendtskab i et eller andet omfang med en trykkoger.

Jada, som jeg skrev gik mit køleskab i udu.

Og så koger jeg også poseris under tryk.

.....
Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

Fidusen er jo, at de virksomheder, der benytter "Dampfspeicherloks", sædvanligvis råder over kedelanlæg, hvor de har "sat vand over".

Altså lidt ligesom i Det gule Palæ, når de satte vand over til kaffe med smørkringle....

Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

Problemet er at hvis man bare lader hedtvand strømmeind i en tom kedel uden tryk, vil det fordampe, og det koster energi, hvilket medfører at temperaturen falder. Luft der strømmer ud af en punkteret cykelslange føles også kølig selv om luften i cykelslangen har samme tempratur som den omgivende luft. Det skyldes at trykfaldet optager energi. Når en væske ændrer tilstandsform fra flydende til dampform koster det meget mere energi. Først skal kedlen tømmes for koldt kondensvand, det tage bare plads. Så bygges trykket op til driftstryk, med damp. Derpå ledes det varme vand ind. Det foregår gennem et meget solidt rør som udefra ligner et 1" rør som bliver skruet fast mlelm lokomotiv og kedelanlæg med en union. På grund af trykket tænker jeg at lysnignen i røret må være mindre end ved et 1" rør. Ikke noget med slanger. Så det er ikke barre lige "at tanke op".

Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

Tiden til fyldning kommer vel lidt an på hvordan fabrikken er indrettet.
Altså: er det en separat tank med varmt vand (under tryk) eller tages det fra et udtag på kedlen?
Hvis det er fra kedlen, så skal der tages hensyn til hvad fødepumpen kan yde (i kg/s).....for tappes mere vand fra kedlen end pumpen kan give, så falder vandstanden....ikke godt, ikke godt.
Selv hvis det er en separat tank med varmt vand, så ville jeg stadig min første dampregel: alle ændringer skal foregå langsomt....
Tanken er at hvis vandniveauet er lavt i lokomotivets tank, så er der næppe fuldt tryk. Ergo, lukker du bare op, så vil den første sjat vand fordampe omgående grundet det lave tryk...det kan give ballade om vandmængderne er for store. Derfor: fyld lokomotivets tank stille og roligt....så sker tryksætningen også rimeligt roligt og de termiske påvirkninger holdes på et fornuftigt niveau. Altså sammen giver det lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger.