DSB Tjenestevogn 80 86 980 0 258-7

af Lars, 22/12 2024, 18:43 (8 timer, 27 minutter siden) @ Ole M. Nielsen
redigeret af Lars, 22/12 2024, 19:36

Tror det er samme vogn.
Læg mærke til den gule håndbøjle på hjørnet af den "brune" vogn, og beslag på gavlen efter røret til TV-antennen.
Men årstallet 2000 for foto i Vejle/Kolding må være forkert.

980 0 258 tilgik DSB Museumstog i 1999 og blev ophugget i 2001.

Det er samme vogn, medmindre der har været to vogne med samme nummer.

Mit årstal er antagelig forkert. Billedet sad i en mappe med billeder fra 2000/2001, men må være taget noget tidligere, og før Rishedes billede.

Rishedes billede er dateret 1999, og viser måske? vognen, da Museumstog fik den. Er denne datering sikker? Vognen har også her specialvognsnummeret.

Hvis Rishedes billede er taget efter mit billede, hvornår er vognen så malet brun?

DSB/Banetjenesten eller hvem der nu havde den, har vel næppe ommalet den fra gul/rød til brun for så at pensionere den?

Museumstog har ejet vognen i et par år. Har Museumstog malet vognen brun i 1999 for så at ophugge den så kort tid efter?

Vognen er ikke nymalet på Rishedes billede, der er “løbere” af snavs under vinduerne og en stor reparationsplet mellem dørene, ligesom vognen er befængt med grafitti. Så det er nogen tid efter nymaling.

Er der kilder, der kan afklare bemalingsforløbet? Hvornår blev den malet gul/rød?

Måske kan specialvognskenderne hjælpe her.

--
mvh
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak