Vedr. ”Orientexpresser”.

I midten af 1970´erne var det endegyldigt slut med diverse luxus sovevogns- og dagtog i Sydeuropa, Frankrig og Italien. Også den engang så berømte ”Orientexpress” havde over et par årtier været betegnet, direkte oversat i tidens sprogbrug, som ”Fremmedarbejdertoget” med andet ”normalt vognmateriel”, der transporterede tyrkiske gæstearbejdere og deres familier til hovedsageligt Tyskland. CIWL-T satsede på anden transport og rejsebureauvirksomhed og udfasede stille og roligt deres kæmpeflåde af sovevogne (typerne U, YT, Z, M, MU og P m.fl.) til den nyoprettede europæiske sovevognspool og TEN samarbejdet (herunder DSB).

Driftige forretningsforetagender som ”Sea Containers” i England og ”Intraflug” i Schweitz, opkøbte den resterende del af de luksuriøse vogne af sove- og Pullman typerne, sovevogne type Lx samt Pullman typerne ”Sud-Express”, ”Fleche d´Ore”, ”Cote d´Azur” og ”Etoile Du Nord”.

Efter mindre oparbejdning af materiellet, tilbød de to foretagender ”Sea Containers” og ”Intraflug” fra midten af 1980´erne, nu under navnene hhv. ”Venice-Simplon-Orient-Express” (VSOE) og ”Le Nostalgie Istanbul-Orient-Express” (NOE) udprægede luksus rejseoplevelser af 2 til 3 dages varighed, med vægten lagt på stor komfort og kulinariske nydelser. Altså ikke for den almindelige pengepung, men for dem, der virkelig ville have nydelse for pengene. Hjemtransport ofte med fly. De to firmaer tilbød også lidt længere ture, bl.a. Stockholm via København og retur.

Materiellet i de nuværende ”Orientexpresser” (2024), har således aldrig været i nærheden af eller været en del af de originale ”Orientekspresser (flere ruter) med det blå CIWL materiel op til ca. midten af 1950´erne. De (mis) bruger bare navnet i reklame øjemed.

DJM var i forbindelse med restaureringen af deres blå CIWL sovevogn type YT nr. 3929 i forbindelse med VSOE (Hjemsted Venedig) og havde møder med deres tekniske direktør ved VSOE besøg i København i 2013. Men bortset fra de ”nøgne og rå” vognkasser måtte det konstateres, at ALT aptering, indvendige teknik, isolering, overgang og bogier var helt nyt, for at kunne efterleve nutidens krav, bl.a. bogierne specialbyggede til op til 250 km/t. Så gode solide og veluddannede danske håndværkere, de fleste frivillige, gennemførte så restaureringsarbejdet af museets sovevogn, flot!

Den oprindelige og korrekte stam ”Orientexpress” fra 1880´er og frem, bestod normalt af 2 bagage og servicevogne type F, en til 2 WL (R-typerne) og en WR. Først teaktræ, fra ca. 1922/23 blåmalede stål vognkasser (WL type S m. fl.). Toget blev normalt op- og nedformeret undervejs med sovevogne til andre destinationer i Østeuropa.
Herunder et koloreret postkort af Orientexpressen.

Orientexpressen nær Konstantinopel slutningen af 1800 tallet, ukendt ophav.

Steff