Vognopklaring!

af PeterA, 20/12 2024, 15:51 (1 dag, 2 timer, 11 min. siden)

På nedenstående foto af Erik Schou Andersen, taget i Lyngby 1961, er motivet denne herlige gamle specialvogn:
[image],
I arbejdet med registranten af ESAs billeder er det ønskeligt, om vognen kan identificeres endegyldigt.

Mit eget bud er, at vognen oprindelig har været en ambulancevogn, hørende til gruppen Amb vogn nr. 12-16, 19-20, bygget Breslau 1877 - 1886.
3 af disse vogne blev med tiden specialvogne:
Nr. 15. 1952: Svejsevogn 9, 1958: spv 679, hj København Gb
Nr. 16. 1939: Vkv for malere nr. 1, 1958: spv 458, hj Cvk Kh
Nr. 19. 1939: Bygningsvogn nr. 13, 1958: spv 263, hj Randers

Vognen m hjemsted Randers må vel kunne udelukkes umiddelbart.
Foto kendes i øvrigt kun af malervognen, flere endda. Nok til at godtgøre at der ikke kan være tale om den. Adskiller sig fra den viste ved gavlene, detaljer på vognkasse og tag, samt vinduernes højde.

Tilbage står så: Specialvogn 679, Hjemsted: København Gb, som jeg med mine bedste briller synes at der står på vognsiden. Men man læser jo ofte hvad man gerne VIL se.
Så: kan nogen tyde påskriften eller ligger inde med billeder af denne vogn, og eventuelt vil kunne bekræfte min tese, vil det være velkomment.
Vognen står stort set i sin oprindelige skikkelse.
På forhånd tak
PeterA

Vognopklaring!

af Steffen Dresler, 20/12 2024, 16:26 (1 dag, 1 timer, 36 min. siden) @ PeterA

Kære PeterA

Jeg er ganske enig i din konklusion baseret på nedennævnte:

[image]
Passer ligeledes med, at nr. 15, 17 og 19 har overgang til anden vogn i ”lange ende”. Kilde: HG 165b af OKT 1915 og DRM.

[image]
Overgang skal være modsatte gavl.
Tegning Steffen Dresler.

Med venlig hilsen

Steff

Vognopklaring!

af PeterA, 20/12 2024, 19:17 (22 timer, 45 minutter siden) @ Steffen Dresler

Tusind tak Steff for dit grundige og veldokumenterende indlæg. Fint at vi er enige tilmed. Dette med overgang i "den lange ende" var faktisk en ledetråd for mig i arbejdet med fotoet. Et held, at ESA fotograferede vognen fra den vinkel. Malervognen har f.eks. overgangsdørene i "den korte ende" og med vinduer i dørene tilmed.
Jeg tror nu, at jeg med rimelig sikkerhed kan opdatere den omtalte registrant.
Bedste hilsener
PeterA

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak