Åh - nu fik jeg genlæst spørgsmålet. Vi skal svare med tunnelens navn.
Svaret kan være Sjønståfjeltunnelen, der oprindelig blev bygget til Sulitjelmabanen.
Banen havde i sin sene udgave 1067 mm sporvidde, men oprindelig noget smallere.
1067 mm kaldes i Norge for CAP-spor, men selv om tunnelen ser bred ud, er den vist ikke egnet til at køre om kap i.
Men vi kan jo også være et andet sted.
Jeg har ikke selv kørt gennem tunnelen, selv om jeg for 2½ år siden kørte forbi ude på E45, tæt på tunnelens vestlige endepunkt.
Se, det var jo ikke så svært. Det er inde i Sjønståtunnelen. Jeg tog et smut nordpå i juni og inkl. en omvej til Sulitjelma. Oprindelig var banen med sporvidden 750 mm og gik fra dæmningen opstrøms og ned til Sjønstå. I 1912-15 blev banen ombygget til 1067 mm sporvidde og forlænget op til minen og videre til Fagerli. Den yderste stump fra Sandnes forsvandt igen i 1952, da banen blev kortet af til Sandnes. I 1956 fik man indviet forlængelsen gennem tunnelerne til Fauske, hvor Nordlandsbanen til Bodø efterhånden var bygget færdig i 1962. Sulitjelmabanen var første jernbane til Fauske, da Nordlandsbanen først i 1958 blev indviet fra syd til Fauske.
Da jeg kom forbi havde jeg ikke læst på lektien, og de mange ændringer var lidt forvirrende, men Sjønstå er et vidunderligt sted, sådan nede i et hul med den tidligere omladeplads, som jeg ikke fik et billede af. Selve Sulitjelmabanen blev nedlagt i 1972 og erstattet af vejen i 1975. Indtil nedlæggelsen blev vejkøretøjer transporteret på jernbanen op til Sulitjelma.
Det er billede fra tunnelen på vej tilbage Fauske fra Sjønstå jeg har taget.
1946: bus omlæsses i Sjønstå på vej til Sulitjelma. Omladeanlægget til søtransport til Fauske ses i baggrunden (foto: NJK)
I Sulitjelma er der lidt trøstesløst, en forladt bus (nyere model) og resterne af den sidste jernbanevogn på stedet (?)
2024, foto: UTJ
2024, foto: UTJ
Sulitjelmafjellet er spændende og jeg kørte der op og så langt det var muligt:
2024, foto: UTJ
Udsigten er fin (nede i dalen ses Sulitjelma by):
2024, foto: UTJ
I Sjønstå er Sjønstå Gård virkelig værd at nærstudere:
2024, foto:UTJ
....for ikke at tale om vandet hvorpå transporten skete ned til Fauske inden forlængelsen gennem fjeldet indtil 1956:
2024, foto:UTJ
Og husene i Sjønstå er med ganske autentisk indretning - noget tyder på at ejerne passer på dem. Jeg lagde blot mobilen på ruden og snuppede et foto.....
2024, foto:UTJ
Se, det var jo slet ikke svært, MW har heldigvis opgaven til i morgen og jeg vil gøre min umage for ikke at gætte den