Kalenderlåge nr. 19, 19. december 2024 - LØST

af Niels Munch, 19/12 2024, 10:10 (2 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 19/12 2024, 10:36

Hej i Forum,

Naturligvis havde jeg rengnet med "alle vore svenskkyndige venner", men ikke, at I stod så tidligt op. Og uanset Ulrik's velkendte hang til at ville fordanske stednavne, har han identificeret kalenderbanen med dens muligheder for at komme fra Kristianstad til Brösarp via Everöd eller Hörby via Tollarp.

Så, uanset om du vil eller ej, får du hermed stafetten, Ulrik. Tillykke!

Vi skal lige have det 'overskuelige' Skåne-jernbanekort på igen, så vi måske kan se, hvor vi er:

[image]

Og broen:

[image]
Kristianstad, gl. jernbanebro over Helge Å til Långebro, blikretning sydvest, 09.08.2024 (nm).

Stationen "Långebro" blev åbnet i 1901 sammen med strækningen fra Kristianstad forstaden Långebro (på vestsiden af Skånes største å Helge Å, opkaldt efter landevejsbroen slået i 1616) og videre til Everöd af Östra Skånes Järnvägar (ÖSJ), der i 1936 indgik i Kristianstad–Hässleholms Järnvägar (CHJ), som i 1944 blev SJ.

Jernbanebroen blev først taget i brug 1919, som Hans skriver, og banen fra Långebro blev tilsluttet strækningen til Åhus Hamn midt mellem Kristianstad C og Södra. Indtil da måtte rejsende til/fra Kristianstad C lade sig fragte via landevejsbroen "Långebro".

Den sidste persontrafik på strækningen nedlagdes 1972, godstrafikken endeligt 1985, men sporet fra broen til Åhusbanen blev først fjernet i begyndelsen af 1990'erne. På 'vestbredden' ligger stadig ca. 2 km spor fra Långebro Station (hvis bygning stadig står) og sydpå.

[image]
CHJ skinnebustog på jernbanebroen over Helge Å, før 1944, blikretning nordøst fra vejbroen. JvmKBDB04273.

Bag Tivoliparkens træer anes tårnet på C IV's Heliga Trefaldighets kyrka fra 1628. Skinnebussen er 2-akslet og bygget af Motala 1938; den blev til SJ Y 531. "Hatteæsken" er én af Hilding Carlsson's første 3 fra 1935 og blev SJ UF1 1578.

Og det var vist årets mest kortlivede kalenderlåge :-| .

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak