Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Viktoria Skov, 16/12 2024, 17:51 (5 dage siden)

Håber nogen af jer kan hjælpe.
Prøver at opspore hvorfor DSB skiftede SL svellen ud med S75 svellen.

SL to-bloksvellen blev produceret fra 1968 til 78, og havde en egenvægt på 175 kg.
S75 to-bloksvellen blev produceret fra 1978 til 89, og havde en egenvægt på 225 kg.

Måske var SL svellen dimensioneret til 120 eller 140 km/t, som passede med hvad DSB's lokomotiver kunne køre i 1968. I 1978 var litra ME på vej med 175 km/t, hvorfor det kunne tænkes at de 50 kg ekstra var nødvendigt for at måtte køre 180 km/t på sporet.

Eller hvis nogen af jer har data på tilladt akseltryk og hastighed på SL og S75, kunne det være en start.
(Har ikke kunnet finde disse data på de bladtegninger bladtegninger jeg har adgang til gennem arbejdet.)

Avatar

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/12 2024, 18:27 (5 dage siden) @ Viktoria Skov

Håber nogen af jer kan hjælpe.
Prøver at opspore hvorfor DSB skiftede SL svellen ud med S75 svellen.

SL to-bloksvellen blev produceret fra 1968 til 78, og havde en egenvægt på 175 kg.
S75 to-bloksvellen blev produceret fra 1978 til 89, og havde en egenvægt på 225 kg.

Måske var SL svellen dimensioneret til 120 eller 140 km/t, som passede med hvad DSB's lokomotiver kunne køre i 1968. I 1978 var litra ME på vej med 175 km/t, hvorfor det kunne tænkes at de 50 kg ekstra var nødvendigt for at måtte køre 180 km/t på sporet.

Eller hvis nogen af jer har data på tilladt akseltryk og hastighed på SL og S75, kunne det være en start.
(Har ikke kunnet finde disse data på de bladtegninger bladtegninger jeg har adgang til gennem arbejdet.)

I min DSB-tid - som begyndte i 1978 - mener jeg, at det forlød, at det var på grund af tæring i forbindelsesstængerne i SL to-bloksvellerne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Viktoria Skov, 16/12 2024, 18:34 (5 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Håber nogen af jer kan hjælpe.
Prøver at opspore hvorfor DSB skiftede SL svellen ud med S75 svellen.

SL to-bloksvellen blev produceret fra 1968 til 78, og havde en egenvægt på 175 kg.
S75 to-bloksvellen blev produceret fra 1978 til 89, og havde en egenvægt på 225 kg.

Måske var SL svellen dimensioneret til 120 eller 140 km/t, som passede med hvad DSB's lokomotiver kunne køre i 1968. I 1978 var litra ME på vej med 175 km/t, hvorfor det kunne tænkes at de 50 kg ekstra var nødvendigt for at måtte køre 180 km/t på sporet.

Eller hvis nogen af jer har data på tilladt akseltryk og hastighed på SL og S75, kunne det være en start.
(Har ikke kunnet finde disse data på de bladtegninger bladtegninger jeg har adgang til gennem arbejdet.)


I min DSB-tid - som begyndte i 1978 - mener jeg, at det forlød, at det var på grund af tæring i forbindelsesstængerne i SL to-bloksvellerne.

Men det kan vel næppe forklare de 50 kg i forskel?

Avatar

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/12 2024, 18:42 (5 dage siden) @ Viktoria Skov

Håber nogen af jer kan hjælpe.
Prøver at opspore hvorfor DSB skiftede SL svellen ud med S75 svellen.

SL to-bloksvellen blev produceret fra 1968 til 78, og havde en egenvægt på 175 kg.
S75 to-bloksvellen blev produceret fra 1978 til 89, og havde en egenvægt på 225 kg.

Måske var SL svellen dimensioneret til 120 eller 140 km/t, som passede med hvad DSB's lokomotiver kunne køre i 1968. I 1978 var litra ME på vej med 175 km/t, hvorfor det kunne tænkes at de 50 kg ekstra var nødvendigt for at måtte køre 180 km/t på sporet.

Eller hvis nogen af jer har data på tilladt akseltryk og hastighed på SL og S75, kunne det være en start.
(Har ikke kunnet finde disse data på de bladtegninger bladtegninger jeg har adgang til gennem arbejdet.)


I min DSB-tid - som begyndte i 1978 - mener jeg, at det forlød, at det var på grund af tæring i forbindelsesstængerne i SL to-bloksvellerne.


Men det kan vel næppe forklare de 50 kg i forskel?

Pas!

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Steffen Dresler, 16/12 2024, 20:27 (5 dage siden) @ Viktoria Skov

Kære Viktoria

Det er jo altid fornuftigt at trykke send, når man mener man er færdig, således glemt! Så hermed en gang til.

Da jeg i sin tid jernbanehistorisk beskæftigede mig med anvendelsen af de forskellige litra (dampere) på de planlagte baner, var der altid to ting, der ikke var blevet taget højde for og som man heller ikke rigtigt kendte til og derfor ikke tog alvorligt, som man gør nu.

Det var det statiske- og det dynamisk bevægelige akseltryk, der overførtes til skinnerne, ofte udregnet i en tons metervægt. Sådan cirka var det dynamiske akseltryk ca. dobbelt så stort som det statiske, hvilket bl.a. også gjorde, at man ikke kunne holde skinnerne rette i de planlagte kurver og overhøjder. Altså om igen med ofte flere sveller (afstand) og kraftigere skinner (eks. 37 kg/m til 45 kg/m til 60 kg/m o.s.v.) og ny overbygning. Sådan lige en stor damper med et statisk akseltryk 14 til 16 tons bliver hurtigt dynamisk til 28 til 32 tons!!

Og det er DER jeg tror du skal lede! Og hvorfor ikke starte hos Banestyrelsen eller en af dets entreprenører, der bygger skidtet! De MÅ jo have beregninger og tabeller for dette. Jeg så nogle kurver i sin tid, hvor grafen stiger hurtigere end hos en brugtvognshandler eller black month.

Ved ikke om det kan bruges, men det var det jeg kom i tanker om rent umiddelbart.

Steff

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af model65, Vejle, 17/12 2024, 16:23 (4 dage siden) @ Viktoria Skov

På alle 3 to-bloksveller og træsveller er højeste hastighed 180 km/t og 22,5 T akseltryk
På de 2 første monobloksveller, S89 og S99 er højeste hastighed 200 km/t og 22,5 T akseltryk.
På den nye monobloksvelle S16 er højeste hastighed 250 km/t og 25 T akseltryk (ikke samtidig!)
Så grunden til den tungere svelle var ikke kun ønsket om at kunne køre hurtigere.

Jeg tror ikke at der findes én forklaring på hvorfor DSB gik fra SL til S75 svellen.
SL svellen fandtes i 2 udgaver, en til DSB37 og DSB 45 skinner samt en til DSB60 og UIC60 skinner.
Alle 4 skinneprofiler kan monteres på S75 svellen.
Stålklempladen rustede i rundingen der hvor klempladen er i fordybningen i betonen.
Sporisoleringen kortsluttede ofte når isoleringsbøsningerne gik i stykker, en fejl der var meget svært at lokalisere.
Ingen af disse fejl opstår på S75 svellen da den har en nylonklemplade.
Man ønskede et kraftigere profil mellem de 2 blokke.
Al erfaring viser at en tungere svelle ligger mere stabilt i sporet, og dermed kræver mindre vedligeholdelsesjustering.

--
Hilsen Peter

Avatar

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/12 2024, 18:12 (4 dage siden) @ model65

Al erfaring viser at en tungere svelle ligger mere stabilt i sporet, og dermed kræver mindre vedligeholdelsesjustering.

Så sandt, så sandt. Her er spor med to-bloksveller; Liveseys "grydespor" lagt i 1880 på Gribskovbanen. Det var ustabilt og vedligeholdelseskrævende.

[image]
(foto: Birger Wilcke)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af Viktoria Skov, 19/12 2024, 11:20 (2 dage siden) @ model65

Hej

Har du en kilde på hvor man kan se at alle tre generationer af to-bloksveller er godkendt til 180 km/t og 22,5 ton?

SL svellen skulle også ligge stabilt i sporet, grundet den store sidemodstand.
Men det kan naturligvis være at SL lå bedre på sidebaner med 120 km/t og DSB45 skinneprofil, kontra en dårligere beliggenhed på hovedbaner med UIC60 skinneprofil og 180 km/t.

Skift fra SL til S75 to-bloksvelle

af model65, Vejle, 19/12 2024, 20:59 (1 dag, 21 timer, 16 min. siden) @ Viktoria Skov

Min kilde er Banedanmaks Sporlev, hvor alle strækningers spordata er samlet.
Sammenholdt med oplysninger om akseltryk i ALM og hastighed i TIB-S.
Som du selv er inde på står det ikke på ældre tegninger.
Derudover har jeg 40 års erfaring med sporvedligeholdelse.
Har man ikke adgang til Sporlev, kan man få oplysninger fra diverse billeder eller ved selvstudie i infrastrukturen.

--
Hilsen Peter

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak