For god orden skyld må jeg lige tilføjere, at tegneren - en turist på gennemrejse - har tegnet taget på kirketårnet som et sadeltag i stedet for et valmtag. Men det er jo så ikke kirken, der skal gættes.

Af hensyn til de syvsovere, som grundet det tidlige tidspunkt for løsningen af kalenderlåge nr. 14 ikke havde en kinamands chance for at gætte med på denne låge, vil jeg i bedste vogterhusstil smide en ekstra kalenderlåge.

Det er et lidt ældre billede fra før verden gik af lave. Til højre ses stationsbygningen, tegnet af en kendt dansk arkitekt, mens bygningen til venstre formentlig skyldes anlægsentreprenørerne.

Der skal gættes stationens navn, omtrentligt årstal, stationsarkitektens navn og hvor toget til højre er på vej hen.

i bedste vogterhusstil

Er det noget positivt eller negativt?

Nå, til sagen:

Jeg gætter, at vi er et eller andet sted syd for Padborg og nord for Hamburg.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Morten,

Jeg tænker, at billedet er blevet til under en vis "kunstnerisk frihed" i en tid før fotografiets, hvor de prisgivne læsere uden TV og internet umuligt kunne checke validiteten. For hvor finder man et kirketårn med sadeltag (som skulle være et valmtag?), hvorpå en "skorsten", hvorpå atter et vissent løg, hvoraf der udspringer et unaturligt langt spir. Eller en remise med for små porte. Eller en semaphor, hvor det er tumpet at stille én; eller en rangerhest langt fra rangersporene. Desuden synes toget ret fiktivt, naivt med hjulene lidt på tværs. Stationen, med ét gaslys foran, men uden døre eller vinduer, er måske tættest på virkeligheden med sit engelske præg, sin høje perron og det tungede baldakintag?

Det kunne jo også tænkes, at det er derfor, at ingen forumdeltagere endnu rigtig har budt på "14a" .

Bedste hilsener
Niels

Lokomotivet ligner lidt Odin eller i den generation.
Og så er vi måske helt tilbage ved Altona-Kiel?

Uret har passeret midnat og Kalenderlåge nr. 14a er ikke blevet besvaret fuldt ud.

Vi er i Rendsborg, på den slesvigske station (byens 2. banegård), og vi sermod sydøst mod Altstadt, med Skt. Maria Kirke som et markant fikspunkt. Bent gættede med et spørgsmål om kirken, men oplyste ikke om dennes navn. Jeg vil derfor godkende Bents ”spørgsmål” som et svar.

Tegningen er fra 1856. Per gættede ca. 1860, hvilket accepteres.

Hovedbygningens arkitekt var M.G. Bindesbøll, hvilket Per gættede.

Toget, der er på vej til at køre til perron, kommer fra byens holstenske station (den 1. banegård), hvilket til gengæld INGEN af d’herrer gættede. Det var kontrolspørgsmålet, som skulle vise, at I vidste, hvilken af Rendsborgs stationer, der er tale om. Derfor må jeg påtage mig det tunge hverv (så ved du det, Anders) at bringe stafetten videre med Kalenderlåge 15.

Rendsborgs 1. banegård var åbnet 18. sep. 1845 af Rendsburg - Neumünstersche Eisenbahngesellschaft (trafikeret af Altona - Kieler Eisenbahn). Det er denne station, der ses på Danmarks Jernbanemuseums store maleri, som vel kendes af de fleste.

Ejderen er grænseflod mellem Slesvig og Holsten. Den holstenske bane havde oprindelig sin nordlige endestation i Rendsburg beliggende syd for Ejderen, men da den slesvigske bane blev bygget blev den holstenske bane forlænget med en svingbro over Ejderens nordligste arm, hvorfra sporet løb ind på den slesvigske stationsplads. Den slesvigske station lå på landsbyen Bydelstorps (Büdelsdorf) grund.

Den 1. etape af forbindelsesbanen var Rendsburg Glacis - Rendsburg-Obereider, som dog var åbnet allerede i januar 1847 og var en hestebane (havnebane). Her har der ligget en holdeplads Nienstedtstraße, men hvornår og hvordan er uklart.
”Kalender-stationen” er altså Rendsborgs 2. station, endestation på Kong Frederik VII’s Sydslesvigske Jernbanes strækning Øster-Ørsted - Klosterkro - Rendsborg. Stationen og broen over Ejderen åbnede 14. oktober 1854. Ved åbningen var stationen endnu ikke helt færdigbygget, hvilket var ret almindeligt dengang, ligesom der i den første tid ikke fandtes gennemgående billetter og billettøren i Rendsburg derfor måtte altså sælge til begge sider på én gang. Med mange passagerer og kort tid var dette ret vanskeligt.

Jernbanemuseet har i sin samling stationsflaget (Dannebrog) fra den slesvigske station i Rendsborg, som i 1864 blev smuglet til Danmark af den 16. årige danske jernbanemand Jacobinus Olsen. Dette flag har tidligere på museet været udstillet sammen med maleriet af den holstenske station, men flag og maleri stammer altså ikke fra samme station.

Hele herligheden (undtagen flaget) blev afstået til Preussen og Østrig 1. nov. 1864.

Som en replik til Niels’ kritik af kirketårnets udseende ses ovenfor kirken på en illustration af Georg Braunius fra omkring 1565. Har Skt. Maria Kirkes tårn og spir mon engang været højere end det er i dag? (Det Kongelige Bibliotek)

Nedenstående tegning af udført af "vores" kunstner bekræfter til gengæld Niels teori. Men derfor behøver Rendsborgtegningen jo ikke også at være helt ved siden af.