Kalenderlåge nr. 14
Stik imod hvad jeg lovede fredag, så kommer lørdagens kalenderlåge allerede nu, da julefrokosten trak ud og de to kolleger, jeg skulle have med i bilen hjem, begge havde glemt deres tasker med computer mm. Heldigvis blev det opdaget efter ti minutters kørsel, så bilen blev vendt midt på en mørk hovedvej og taskerne blev fundet med alt indhold intakt på værtshuset, hvor de var glemt.
Nå, til sagen:
På billedet, som jeg i løbet af året har fået af en god ven, ser vi en remise.
Jeg vil gerne vide, på hvilken station, denne remise fandtes. Det er altså stationens navn, vi skal have.
Jeg kigger ind først på formiddagen, når jeg vågner, inden den næste julefrokost venter.
God gættelyst ønsker
Martin