Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 00:45 (9 dage siden)

Hej i Forum,

Her fredag den 13. får I et kalenderfoto af en dramatisk overgang mellem to skinneprofiler:

[image]

Men på hvilken bane er det?

Det med småt:
"De sædvanlige regler" gælder, skrevne som uskrevne, traditionelle som kutymemæssige. Jeg hinter i det omfang, hvortil jeres gætterier m.v. må give anledning, og der må gerne hintes med.

God fornøjelse
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Ventrikel, 13/12 2024, 02:54 (9 dage siden) @ Niels Munch

Dels er dagen jo en fredag d. 13 med hvad det i overtro indebærer og dels er det givet et relativ nyere foto bedømt udfra den fine opløsning.

Ellers kunne man forledes til at tro det var fra Østbanen fra før du tiltrådt for efterhånden mange år siden.

Så mon ikke foto stammer fra en bane udenfor rigets grænser?

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 07:14 (8 dage siden) @ Ventrikel

Ellers kunne man forledes til at tro det var fra Østbanen fra før du tiltrådt for efterhånden mange år siden.

Så mon ikke foto stammer fra en bane udenfor rigets grænser?

Hehe Ventrikel; vi havde faktisk sådan skinneovergang - uden mellemstykke - på Østbanen, nemlig på havnen i Fakse Ladeplads. Her lagde vi i 1993 brugte 45 kg/m sporrammer a.h.t de forekommende transporter af landbrugsgrovvarer. Det store profil blev ved "kornkajen" svejst sammen med det "båndjern", der nærmest var "nedstøbt" i kajens belægning. Svejseren skar en "kile" ud af skinnekroppen på 45 kg/m skinnen og bukkede skinnefoden op således, at den mødte foden på "båndjernet", og det hele blev afsluttet med en pæn svejsning.

"Rigets grænser" ..... De lokale på stedet for kalenderbilledets optagelse talte almindeligvis ikke dansk. Muuuuligvis gjorde nogle af deres forfædre :-P .

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af UTJ, 13/12 2024, 06:46 (8 dage siden) @ Niels Munch

Hej i Forum,

Her fredag den 13. får I et kalenderfoto af en dramatisk overgang mellem to skinneprofiler:

[image]

Men på hvilken bane er det?

Det er smalt og ganske hjemmestrikket. En seriøs trafikbane ville ikke svejse sveller sammen med skinneprofilet - ejheller sammensvejse overgangen som den er. Man man aner at denne bane har været på shopping hos de normalsporede baner, i og med at svelleskruen til højre er af ganske almindelig galvaniseret DSB-model. Sporskiftet har nok været svært at finde på et overskudslager i den kaliber som sporet til højre har. Hermed ikke sagt at vi nødvendigvis er indenfor Trafikstyrelsens revir..........mon ikke banen mestendels transporterer godsarten: homo sapiens.

--
ئۇلغىك

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 07:19 (8 dage siden) @ UTJ

Det er smalt og ganske hjemmestrikket. En seriøs trafikbane ville ikke svejse sveller sammen med skinneprofilet - ejheller sammensvejse overgangen som den er. Man man aner at denne bane har været på shopping hos de normalsporede baner, i og med at svelleskruen til højre er af ganske almindelig galvaniseret DSB-model. Sporskiftet har nok været svært at finde på et overskudslager i den kaliber som sporet til højre har. Hermed ikke sagt at vi nødvendigvis er indenfor Trafikstyrelsens revir..........mon ikke banen mestendels transporterer godsarten: homo sapiens.

Mor'n Ulrik,

Ja, utvivlsomt hjemmestrikket. Og nej, vi er ikke inden for Trafikstyrelsens revir; men de, der ejer banen, transporterer fortrinsvis "gods".

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Bent Hansen, 13/12 2024, 10:24 (8 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

De Homo Sapiens, der falder ind under "fortrinsvis gods" kunne vel være arbejdere? I perioder har de vel også transporteret jernbaneentusiaster, indtil de blev trætte af dem og holdt pause.

"Deres forfædre har måske talt dansk?" Tja, hvis jeg er på ret spor, har jeg mødt flere, der på stedet mestrede mindst tre sprog. Mange vejskilte på egnen er tosprogede.

Mvh. BH.

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af ivar, 13/12 2024, 10:55 (8 dage siden) @ Bent Hansen

Mine tanker gik også ret tidligt i den retning.

-ivar

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Bent Hansen, 13/12 2024, 11:03 (8 dage siden) @ ivar

Hej igen.

Måske skulle vi prøve at få gang i trafikken på siden med et foto, der kunne være fra den søgte lokalitet? Du kan bemærke, at vognen trækkes med et kabel. På endestationen var der nemlig ikke omløb.

.[image]

Mvh. BH.

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 11:12 (8 dage siden) @ Bent Hansen

Måske skulle vi prøve at få gang i trafikken på siden med et foto, der kunne være fra den søgte lokalitet?

Hej Bent,

Tak for billedet; jeg mener at kunne genkende "ministerpræsidentens salonvogn" på Hallig Langeneß, men det er ikke dér, vi er.

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 11:03 (8 dage siden) @ Bent Hansen

De Homo Sapiens, der falder ind under "fortrinsvis gods" kunne vel være arbejdere?

"Deres forfædre har måske talt dansk?" Tja, hvis jeg er på ret spor, har jeg mødt flere, der på stedet mestrede mindst tre sprog.

Hej Bent,

"Arbejdere" eller "personale" samt "gods", der alt tjener ét formål.

Det ville da være "sært", hvis du som "Mr. Smalspor" ikke var på ret spor! Men skulle vi ikke lade øvr. forumdeltagere forsøge sig bare lidt endnu?

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af KimC, 13/12 2024, 10:59 (8 dage siden) @ UTJ

Bemeldte sveller kunne godt ligne fhv. sidestolper fra godsvogne af K typen

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 11:22 (8 dage siden) @ KimC

Bemeldte sveller kunne godt ligne fhv. sidestolper fra godsvogne af K typen

Hej Kim,

Det er ikke godt at vide, hvilken skrotplads man har besøgt. Som Ulrik skrev: "Sporskiftet har nok været svært at finde på et overskudslager i den kaliber som sporet til højre har".

For generelt hvad angår sporskifter, lader fornyelsen øjensynligt vente på sig, hvorimod opfindsomheden blomstrer:

[image]

..... ikke mindst, når en fornuftig/forsvarlig tungetilslutning skal opnås.

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Martin Wilde, 13/12 2024, 11:21 (8 dage siden) @ Niels Munch

Gad vide, om Niels har været på besøg på banen mellem Lüttmoorsiel og Nordstrandischmoor.
Jeg har kørt på banen en gang, i øvrigt på en udflugt arrangeret af Bent Hansen, men jeg er ikke sikker på, sporvidden passer med den på billedet, så det er et gæt...

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Niels Munch, 13/12 2024, 11:30 (8 dage siden) @ Martin Wilde

Gad vide, om Niels har været på besøg på banen mellem Lüttmoorsiel og Nordstrandischmoor.
Jeg har kørt på banen en gang, i øvrigt på en udflugt arrangeret af Bent Hansen, men jeg er ikke sikker på, sporvidden passer med den på billedet, så det er et gæt...

Hej Martin,

Faktisk har jeg besøgt Lüttmoorsiel, endda 2 gange, men aldrig kørt med til Nordstrandischmoor.

Jeg fornemmer, du vil gætte i den retning ;-) ; kunne du måske give et eksakt bud på sporvidden på mine fotos?

M.v.h.
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024

af Martin Wilde, 13/12 2024, 12:19 (8 dage siden) @ Niels Munch

Faktisk har jeg besøgt Lüttmoorsiel, endda 2 gange, men aldrig kørt med til Nordstrandischmoor.

Jeg fornemmer, du vil gætte i den retning ;-) ; kunne du måske give et eksakt bud på sporvidden på mine fotos?

M.v.h.
Niels

Sporvidden kan ligne 900 mm eller noget i den retning. Med en forkærlighed for Sverige kan det være 891 mm, men du kan jo også have været i Italien og kørt på 950 mm. Eller på en 914 mm-bane på f.eks. Mallorca eller Isle of Man.
Med det in mente - og det med sproget - tror jeg mere på Sverige, hvis det altså ikke er lige netop 900 mm-banen fra Dagebüll til Oland og Langeness, som jeg også har kørt på. Den tror jeg mest på, når man ser de to temmelig forskellige størrelser på skinneprofilet.

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024 - LØST

af Niels Munch, 13/12 2024, 12:17 (8 dage siden) @ Martin Wilde

Hej igen Martin,

Medens du leder efter sporvidden, må jeg retværdigvis meddele, at du har vundet stafetten, tillykke! Du har jo i klart sprog nævnt den korrekte bane, nemlig banen mellem Lüttmoorsiel og Nordstrandischmoor.

Det er én af de 2 "Halligbahnen", som delstatens vandbygningsvæsen Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Schleswig-Holstein (LKN-SH) driver i Vadehavsområdet.

Men der er flere "operatører" på banen:

[image]
Privat "Motorlore", formentlig tilhørende kroen på Hallig Nordstrandischmoor, 12.07.2024 (nm).

..... idet beboerene ude på Nordstrandischmoor henter og bringer gæster og forsyninger med deres egne, men af LKN-SH godkendte "Motorloren", ad banen som eneste faste forbindelse til fastlandet. Her kommer køretøjet op fra digets inderside for gennem "vores sporskifte" at rebroussere og fortsætte ned ad digets yderside og videre ud i Vadehavet. Halligen kan også besejles, men det fordrer tidevandskendskab.

[image]
LKN-SH, der ejer banen, bedriver i f.m. kystsikringsarbejderne trafik med sine arbejdstog, her med Schöma 5423/1994 som trækkraft, Bauhof Lüttmoorsiel 12.07.2024 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024 - LØST

af Martin Wilde, 13/12 2024, 12:24 (8 dage siden) @ Niels Munch

Aha, så der blev udlagt røgslør...
Men - tak.
Jeg ved lige præcis, hvilket billede, I skal gætte i morgen.
Det bliver lidt op ad formiddagen, lågen kommer på, for jeg skal til julefrokost i aften - og sandelig også i morgen kl. 12 i vores lokale modeljernbaneklub.
Men - jeg skal nok holde mig ædru, så jeg også kan styre kalenderlågen undervejs.

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024 - LØST

af Niels Munch, 13/12 2024, 12:34 (8 dage siden) @ Martin Wilde

Hej igen-igen Martin,

Sorry for røgsløret, det var ikke med vilje. Det var jo bane-navnet, og ikke stednavnet, jeg efterspurgte.

Og det er ikke - i hvert fald fra min side - et krav, at man holder sig ædru, når man tumler med vores julekalender, måske tvært imod. Men under alle omstændigheder ønskes du nogle gode julefrokoster!

Bedste hilsener
[image]
Niels

Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2024 - EPILOG

af Niels Munch, 13/12 2024, 14:40 (8 dage siden) @ Niels Munch

Kære Forum,

Ej heller i dag slipper I for lidt eftersnak til dagens kalenderlåge.

Man har vel nu & da hørt om nogen, der har snuppet en skinnecykel og trampet deruda'. Men sjældent oplever vi individuel skinnebunden trafik i en form som den, der finder sted på de 2 nordfrisiske Halligbahnen i Vadehavet, som for øvrigt i 2009 kom på UNESCO's verdensarvsliste.

Dagens kalenderlåge handlede om sporskifter på den ca. 3,5 km lange Halligbahn Lüttmoorsiel-Nordstrandischmoor, som med sin 600 mm sporvidde på en høfde eller stendæmning udgør Hallig Nordstrandischmoor's eneste faste forbindelse med fastlandet.

[image]
Det sidste - eller første - sporskifte på "fastlandet".

[image]
Udsnit af ovenstående foto, Lüttmoorsiel 12.07.2024 (nm),

Den private motorlore, vi så før, skal efter rebroussement på digekronen ned gennem dette sporskifte inden den videre færd ud i Vadehavet. Her ses på udsnittet en tilsvarende, dramatisk overgang mellem de 2 skinneprofiler. Så - selv om vi ikke checkede alle sporskifter - er det øjensynlig en generel foreteelse, at sporskifterne i f.m. udskiftningen af strækningssporet i 2010 ikke "kom med".

Endnu et eksempel på den individuelle skinnebundene trafik:

[image]
En "husstand" fra Hallig Nordstrandischmoor på vej "i land", Lüttmoorsiel 14.08.1999 (nm).

Efter rebroussementet på digekronen parkeres motorloren nede ved Bauhof, hvor halligboerne har deres biler garageret. Sporskiftet på billederne herover fører til et stikspor, hvor LKN-SH kan parkere arbejdskøretøjerne:

[image]
Arbejdstog med Schöma 5540/1998, Lüttmoorsiel 14.08.1999 (nm).

Hvad enten vi taler om Hallig Oland oppe ved Dagebüll eller Hallig Nordstrandischmoor, er et ophold derude i Vadehavet en oplevelse af mentalhygiejniske dimensioner, og til- og frarejse sker selvfølgelig pr. motorlore. Anbefales !!

Mere kan læses om de 2 Halligbahnen her: https://www.inselbahn.de/index.php?nav=1000009&lang=1
Mit besøg i 1999 i Dagebüll og Lüttmoorsiel: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=9148
Mit besøg i 2024 ved Halligbahn Oland-Langeneß: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=80949
Om trækkraften på banerne: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=80956
Og endelig specifikt om Nordstrandischmoor: https://halligen.de/halligwelt/halligen-erleben/hallig-nordstrandischmoor .

Med hilsen & tak for medspil forlader vi det gamle danske lensområde
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak