Et dødsfald - John Wilcke
Kære Forum,
Jeg har netop erfaret, at John Wilcke er afgået ved døden.
John var "i min tid" på Østbanen dynamisk formand for Østsjællandske Jernbaneklub (ØSJK) i Køge, og jeg mindes vores gode samarbejde om ikke mindst klubbens særtogskørsler på Østbanen, de "faste" såsom "Havheksen" til Rødvig, "Kalkekspressen" til Faxe Lp. og juletræstog til Karise.
Dertil kom "alt det løse" i form af f.eks. fotokørsler med "godstog" samt tilbringertog til banens fødselsdagsarrangementer i f.m. DJK's dampkørsel o.s.v. Engang fik vi en af klubbens personvogne (den med baren) indkoblet i formiddagsgodstoget således, at HHGB's formand og direktør samt Østbanens ditto standsmæssigt kunne befordres til Hårlev.
Det var sjove tider, som især kan tilskrives John's lune og fremkommelige væsen.
"Havheksen" i Rødvig 04.08.1991 (foto: Søren Jørgensen).
Bag de 3 søde "havhekse" står f.v. John Wilcke ØSJK, tbtj John Gylsvig ØSJK, ego samt Køge's turistchef Hanne Knöchel.
Stille hilsener
Niels