Avatar

Efterlysning: "Tog" til Limfjordstunnelen 6. maj 1969

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/12 2024, 00:22 (2 dage siden)

I forbindelse med indvielsen af Limfjordstunnelen i Aalborg 6. maj 1969 var der åbenbart indsat en eller anden form for jernbanebefordring mellem - formentlig - Aalborg station og Limfjordstunnelen ad daværende Aalborg havnebane.

Jeg har forsket lidt i daværende "Aalborg Stiftstidende", der i dagene forinden brugte mange spaltemeter på omtalen af tunnelindvielsen. Jernbanebefordringen omtales eller annonceres dog ikke.

I en Facebookgruppe, der beder om, at man ikke videregiver private billeder, kan jeg se to ret dårlige fotos af noget der ligner en MH + vogne på vej til/fra Limfjordstunnelen. Så der har formentlig kørt "et eller andet".

Jeg efterlyser billeder fra kørslen - de må i givet fald meget gerne vises her i Herreværelset.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jernbanebøger

Med jernbane gennem hverdag og arbejde

Med jernbane gennem hverdag og arbejde. Pris 250 kr.

Læs mere

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak