En sjov mail

af Hans T. Møller, 9/12 2024, 22:18 (3 dage siden) @ Steffen Dresler

Godeftermiddag/aften

Jeg er helt sikker på, at den gode webmaster selv er istand til at afgøre, hvad der skal ske med det uopfordrede tilsendte billede. Især ud fra devisen om, hvilken glæde eller det modsatte det vil gøre, ved at vise dette og nok ikke mindst, bibringer billedet noget til det, som denne side står for.

Nu har jeg jo ikke set billedet, men jeg tror, at jeg ville vurdere billedet ud fra flere kriterier, der kunne være:

-Bibringer billedet noget til den danske jernbanehistorie, det være sig forspændt et specielt tog og i en speciel anledning og har det monteret et kendingssignal, eller

-Er lokomotivet udstyret med detaljer, vi normalt ikke ser på dette litra – anden placering af trykluftudstyr, placering af armaturer, lanterner olie/acetylen/elektrisk, opbygning på tender som type II, fødevandsforvarmer etc.

Så KUNNE man måske overveje – få lige en 2nd opinion – om det er værd at bruge tid på.

Sluttelig, er det en udflugt for jernbaneentusiaster/jernbaneklubber (gabardine plus fours, livrem helt oppe over maven, alpehuer etc.) særtogsplade og fotografer, bibringer det nok ikke noget andet end et minde for nogen.

Altså, bibringer billedet noget til jernbanehistorien eller ej. I sidste ende, er det jo tilsyneladende ”bare” en P I fotograferet i 1959! Og der findes masser af P billeder fra årene deromkring, bl.a. på ”Kilderne” og fotograferet af KMN. Mask. havde dengang fuld TB, fuld elektrisk belysning med dampturbinegenerator på barrierepladen i venstre side foran førerhuset og tender P I med stålpladeopbygning. Altså ikke nogen ”fikumdik” eller andet.

Steff

Kære Steffen

I betragtning af, at tråden er oppe på 45 indlæg, og en del af dem - herunder dit - er spekulationer over, hvad fotografiet overhovedet forestiller, så synes jeg oprigtig talt, at det er nærliggende at offentliggøre det! Naturligvis er det webmasters afgørelse, og billedet behøver ikke at havne i databasen, det kan bare bringes her i tråden.

Og selvfølgelig kan en betaling ikke både være frivillig og obligatorisk. Webmaster kan simpelt hen svare sin engelske kontakt, at han efter moden overvejelse ikke ser sig i stand til at donere noget til gengæld for fotografiet.

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001. Pris 310 kr.

Læs mere

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak