Avatar

Kalenderlåge, 8. december 2024 - EPILOG

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/12 2024, 12:23 (5 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Jeg er ikke den store historiker, og jeg faldt over stedet nærmest ved et tilfælde, uvidende om, at der havde ligget et trinbræt på stedet. Jeg tog dog et par billeder til brug for denne julekalender, hvis jeg skulle få æren en dag, og da jeg researchede lidt, dukkede trinbrættet frem af historien.

I baggrunden til højre ses Ny Lellingegård, som har givet navn til trinbrættet, som i flere kilder kaldes Ny Lellinge(gaard). Jeg besluttede dog at godkende begge former som svar.

Ny Lellinge og Ny Lellingegaard var ikke helt det samme sted. Ny Lellinge var et trinbræt og Ny Lellingegaard var et privat sidespor, som lå ret tæt på trinbrættet. Det er lidt ligesom Dyndet og Dyndet Grusgrav.

For så vidt huset til højre for vejen er jeg enig med Thomas i, at det ikke ligner et ledvogterhus. Det forekommer også usandsynligt, at netop KRB skulle have haft et bevogtet led på så lille en vej. Hvis nogen ved mere, så lad os endelig høre om det.

Det er ikke et ledvogterhus. KRB havde generelt ikke ledvogterhuse. Personale til ledbevogtning var dyrt, og de boede ikke i "villaer" som denne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak