Kalenderlåge, 8. december 2024 - EPILOG
Jeg er ikke den store historiker, og jeg faldt over stedet nærmest ved et tilfælde, uvidende om, at der havde ligget et trinbræt på stedet. Jeg tog dog et par billeder til brug for denne julekalender, hvis jeg skulle få æren en dag, og da jeg researchede lidt, dukkede trinbrættet frem af historien.
I baggrunden til højre ses Ny Lellingegård, som har givet navn til trinbrættet, som i flere kilder kaldes Ny Lellinge(gaard). Jeg besluttede dog at godkende begge former som svar.
For så vidt huset til højre for vejen er jeg enig med Thomas i, at det ikke ligner et ledvogterhus. Det forekommer også usandsynligt, at netop KRB skulle have haft et bevogtet led på så lille en vej. Hvis nogen ved mere, så lad os endelig høre om det.
Tak for deltagelsen.