Tak for svaret om farven og farvebilledet af Østbilen, jeg har fået mere end jeg forventede.
Jeg håber at andre kan fortælle om hvilken Volvo der har doneret førerhus og snude.
Min plan er at lave en model i skala N, hvis jeg kan finde en passende lastbil til projektet.
Hej Peter,
Navnet "Østbilen" eller måske "Østpilen" skyldes angiveligt, at lastbil-delene stammede fra en vognmand Østen i Hillested nær Maribo. Kilde: Jensen og Olesen "Lollandsbanen 1874-1999" (DJK nr. 49 - ISBN 87-87050-41-2).
Uden på nogen måde at være kender af gamle lastbiler mener jeg at kunne genfinde modellen i Volvo L223Z fra 1950:
Volvo L223Z Truck 1950. Foto: Lars-Göran Lindgren, Sweden - Wikimedia Creative Commons.
Du skal ikke tage dig af førerhusets udformning på eksemplet. Chassis med "snude" og forskærme blev normalt importeret, hvorefter en lokal karossør stod for førerhus- og ladopbygning.
M.v.h.
Niels