F-signaler på Troldhedebanen

af Flemming Poulsen, 22/11 2024, 18:06 (8 dage siden)

Da Troldhedebanen efter 2. Verdenskrig fik daglyssignaler på næsten alle stationer, blev der pga. dårlige oversigtsforhold opsat fremskudte signaler foran I-signalerne på stationerne Dydvadbro og Kongsvang.
Er der nogen, der ved, hvilke lys disse F-signaler viste? Var det samme aspekter som på I-signalerne, altså rød/grøn, eller viste de gul/grøn (gul ved “stop” og grøn ved “kør”)? Og viste de fast lys eller blink?
Både F- og I-signalerne står i øvrigt stadig ved indkørsel til Dybvadbro fra Ferup (Troldhede) - dog uden lanterner. De kan beses ved en gåtur på den meget smukke natursti på banearealet (Troldhedestien) 🙂.

F-signaler på Troldhedebanen

af cslundsten, 24/11 2024, 23:31 (5 dage siden) @ Flemming Poulsen

Da Troldhedebanen efter 2. Verdenskrig fik daglyssignaler på næsten alle stationer, blev der pga. dårlige oversigtsforhold opsat fremskudte signaler foran I-signalerne på stationerne Dydvadbro og Kongsvang.
Er der nogen, der ved, hvilke lys disse F-signaler viste? Var det samme aspekter som på I-signalerne, altså rød/grøn, eller viste de gul/grøn (gul ved “stop” og grøn ved “kør”)? Og viste de fast lys eller blink?

Det er nok det man betegner som et rigtig godt spørgsmål. Hvortil jo som bekendt oftest hører et elendigt svar...:

Med andre ord så ved jeg det ikke. Men jeg mener at huske fra mine noget yngre dage at Signalposten havde alenlange artikler om TKVJ, hvor banen minutiøst blev gennemgået. Jeg mener også der stod noget om fremskudte signaler. Jeg har ikke længere bladene så jeg kan ikke hjælpe med årgang. Men post gerne svaret her hvis du finder noget.

Men eftersom en blinker koster penge så har jeg svært ved at forestille mig at signalerne blinkede.

/Carsten Lundsten

F-signaler på Troldhedebanen

af Flemming Poulsen, 25/11 2024, 10:11 (5 dage siden) @ cslundsten

Mange tak for svaret:-)

F-signaler på Troldhedebanen

af KimC, 25/11 2024, 21:34 (4 dage siden) @ Flemming Poulsen

Da Troldhedebanen efter 2. Verdenskrig fik daglyssignaler på næsten alle stationer, blev der pga. dårlige oversigtsforhold opsat fremskudte signaler foran I-signalerne på stationerne Dydvadbro og Kongsvang.
Er der nogen, der ved, hvilke lys disse F-signaler viste? Var det samme aspekter som på I-signalerne, altså rød/grøn, eller viste de gul/grøn (gul ved “stop” og grøn ved “kør”)? Og viste de fast lys eller blink?
Både F- og I-signalerne står i øvrigt stadig ved indkørsel til Dybvadbro fra Ferup (Troldhede) - dog uden lanterner. De kan beses ved en gåtur på den meget smukke natursti på banearealet (Troldhedestien) 🙂.

Udover bemeldte signaler må der også have været en elelr anden form for sikringsanlæg. Spørgsmålet må være hvor avancerede disse var. Hvis der skulle være rester af kabler ved de signaler der stadig står langs natursien, og det var muligt at komme til at måle på dem ved hovedsinalet, så kunne man fastslå om de var fuldstændig parallelforbundet- fast lys i begge signaler, eller om fælleslederen var ført ind til sikringsanlægget separat, hvilket kunne indikere blink på F signalet.

F-signaler på Troldhedebanen

af TKVJ M 4, 26/11 2024, 15:22 (4 dage siden) @ Flemming Poulsen

Udførlig omtale og beskrivelse af signalerne i Dybvadbro og Korsvang (og de øvrige stationer) - og ændringer i tidens løb - kan læses i "Troldhede-Kolding-Vejen jernbanes drift 1917-1968" af undertegnede (= bind 3), som forventes at udkomme i 2025. Bind 2 "Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift" kan stadig købes, mens bind 1 "Troldhede-Kolding-Vejen jernbanes rullende materiel "er udsolgt.
Olaf Skov

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak