Hejsa,

Er der nogen som ved hvad dette er for et entreprenørlokomotiv. Det blev anvendt ved Nexø-banens bygning i 1899. Billedet skal være taget ved Bodilsker.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Hej.

Data haves, men det bliver ikke i dag på grund af nedbrud.

Mvh. BH

Hej Kurt,

Jeg kender lokomotivet som "Franskmanden" med disse data fra "Merte's Lieferliste":

Heilbronn D 148/1882 III alt / 148L Bn2t 1000 mm, .09.1882 Weidknecht (Händler), Paris [F]
1900 Hoffmenn & Sonner, Dänemark "FRANSKMANDEN"
1917 Henriksen & Käler, Dänemark
1925 Bach & Sorensen, Brondersleve, Dänemark

Tommy har flg. levnedsløb i databasen: https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=26433 .

M.v.h.
Niels

Hej.

Billedmaterialer findes på min side. Find Tidlige flyttelige industribaner -

https://bentsbane.dk/tidlige-flyttelige-industribaner-og-deres-lokomotiver/

og søg på Rønne - Neksø Jernbane. Også under Bryrupbanen er der billeder.

Mvh. BH.

Tak for hjælpen med oplysninger om maskinen.
Men nu er jeg pludselig lidt i tvivl om hvor billedet er taget. På Bents gode hjemmeside "Bents bane" skrives der at det er lokomotivet “Franskmanden” i Bryrup 1897.
På mit billede står der at det er fra anlæg af Nexø-banen 1899. Se vedføjede:

Hej Kurt,

Der er næppe tvivl om, at 'Franskmanden' har været på Bornholm, men nok om, hvor "dit" billede er taget.

Vi har tidligere her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=16410 haft sagen oppe at vende, og da var billedet ledsaget af denne tekst: "Fra anlæggelsen af Horsens-Bryrup Jernbane 1888. Forrest står den ældste søn Christian Hoffmann."

Nogen løsning har jeg ikke.

M.v.h.
Niels

Hej.

Tja, Kurts tekst ser jo mindst lige troværdig ud som den med Hoffmann. Jeg har haft bryrupversionen i en menneskealder, og det er første gang, jeg hører indvendinger. Det beviser dog ikke noget.

Min version stammer fra Guldvang eller Holger Jørgensen eller Alfred Hansen, og det er sikkert en af de to sidste, der har fundet billedet i gemmerne hos den lokomotivfører eller fyrbøder, der ses på billedet. Da denne givetvis har været ansat hos Hoffmann, har han deltaget med samme lokomotiv ved flere arbejder og, kan han have husket stedet forkert. Det har vi flere eksempler på. Det var sjældent, at den gamle lokomotivfolk skrev bag på deres billeder.

Jeg er nu ret sikker på, at personen i forgrunden er en af hoffmændene. Begynder du at lede efter andre billeder fra Hoffmanns arbejder, kan der være andre af sønnerne, der ledede disse arbejder, så her kan du næppe sige mig imod med mindre, du finder et foto af stationsforstanderen.

Som Niels siger, vi har ikke en chance for at afgøre, hvor billedet er taget.

Mvh BH.

Tak for hjælpen med oplysninger om maskinen.
Men nu er jeg pludselig lidt i tvivl om hvor billedet er taget. På Bents gode hjemmeside "Bents bane" skrives der at det er lokomotivet “Franskmanden” i Bryrup 1897.
På mit billede står der at det er fra anlæg af Nexø-banen 1899. Se vedføjede:

Sofus Soltau Sivertsen, Hasle (1856-1941) virkede som fotograf på Bornholm fra 1898 til ca. 1912. Hvad baserer oplysningen om, at billedet er taget i Bryrup, sig på?

Hej.

Tja, Kurts tekst ser jo mindst lige troværdig ud som den med Hoffmann. Jeg har haft bryrupversionen i en menneskealder, og det er første gang, jeg hører indvendinger. Det beviser dog ikke noget.

Min version stammer fra Guldvang eller Holger Jørgensen eller Alfred Hansen, og det er sikkert en af de to sidste, der har fundet billedet i gemmerne hos den lokomotivfører eller fyrbøder, der ses på billedet. Da denne givetvis har været ansat hos Hoffmann, har han deltaget med samme lokomotiv ved flere arbejder og, kan han have husket stedet forkert. Det har vi flere eksempler på. Det var sjældent, at den gamle lokomotivfolk skrev bag på deres billeder.

Jeg er nu ret sikker på, at personen i forgrunden er en af hoffmændene. Begynder du at lede efter andre billeder fra Hoffmanns arbejder, kan der være andre af sønnerne, der ledede disse arbejder, så her kan du næppe sige mig imod med mindre, du finder et foto af stationsforstanderen.

Som Niels siger, vi har ikke en chance for at afgøre, hvor billedet er taget.

Mvh BH.

Hej Bent,

Hvis billedet er fra Bryrupbanens anlæg, så kan vi da konstatere, at der ved Bryrup har været et ret markandt stengærde med noget skov i baggrunden. Kan en lokalkendt mon bekræfte dette? Bag træerne th. ser der ud til at gemme sig et hus.

Med en finger på EVPs beskrivelse af Rønne-Neksø banen, en anden på KRAK 1954 og Google maps prøver jeg at finde spor i det nuværende landskab efter banen. Stendiger som det vi ser på dette billede er fredet og bør derfor kunne ses i landskabet idag. Men for det første er det en tilsnigelse at stationen hed Bodilsker for den lå nærmere i den lille landsby Stenseby syd for Bodilsker og rute/hovedvej 38. Desværre er traceen ikke brugt (ret meget) til veje idag hvor vi kunne have været heldig at Googlebilen havde været forbi. Der er ikke andet for end "nogen" må i felten og gå strækningen fra Pedersker til Stenseby og lidt videre og se om der er sådan et stengærde ude på en af markerne. Der ER flere otentielle steder efter luftfotosene at dømme.

Kilden til "Bryrup" er jf. det EVP-indlæg, jeg linkede til, et Hoffmann jubilæumsskrift.

M.v.h.
Niels

Kilden til "Bryrup" er jf. det EVP-indlæg, jeg linkede til, et Hoffmann jubilæumsskrift.

M.v.h.
Niels

"1888" synes at være forkert.

Med en finger på EVPs beskrivelse af Rønne-Neksø banen, en anden på KRAK 1954 og Google maps prøver jeg at finde spor i det nuværende landskab efter banen. Stendiger som det vi ser på dette billede er fredet og bør derfor kunne ses i landskabet idag. Men for det første er det en tilsnigelse at stationen hed Bodilsker for den lå nærmere i den lille landsby Stenseby syd for Bodilsker og rute/hovedvej 38. Desværre er traceen ikke brugt (ret meget) til veje idag hvor vi kunne have været heldig at Googlebilen havde været forbi. Der er ikke andet for end "nogen" må i felten og gå strækningen fra Pedersker til Stenseby og lidt videre og se om der er sådan et stengærde ude på en af markerne. Der ER flere otentielle steder efter luftfotosene at dømme.

Er jorden omkring Bryrup så stenet, at der overhovedet er basis for stengærder som det på billedet? Hvad siger geologerne?

Er jorden omkring Bryrup så stenet, at der overhovedet er basis for stengærder som det på billedet? Hvad siger geologerne?

Nok er jeg ikke geolog, men jeg har dog beskæftiget mig en del med landskabsdannelse gennem min professionelle karriere, og jeg tror bestemt ikke, at vi med mængden og størrelsen af sten i stendiget i baggrunden kan være i nærheden af Bryrup - det er vi for tæt på isens hovedstilstandslinje til - den ligger ikke mange kilometer vest for Bryrup - de store sten er lagt fra af isen meget længere østpå.
Man kunne dog spørge: "Jamen, kan vi ikke være omkring Horsens"?
Igen må man sige, at der er for mange store sten til at det kan være ved Horsens. Der er heller ikke mere end 20-30 km til hovedstilstandslinjen fra Horsens - de store sten ligger ude i Kattegat eller længere mod øst!
På Bornholm er morænelaget tyndt, men til gengæld er der mange! sten i jorden derovre, så med det meget store stendige, der ses i baggrunden, så er jeg ikke i tvivl om, at der er tale om Bornholm.
Men jeg lader mig gerne retlede, om der skulle være andre og mere kvalificerede indspark i debatten.

Venlige hilsner

Niels H.

Er jorden omkring Bryrup så stenet, at der overhovedet er basis for stengærder som det på billedet? Hvad siger geologerne?

Nok er jeg ikke geolog, men jeg har dog beskæftiget mig en del med landskabsdannelse gennem min professionelle karriere, og jeg tror bestemt ikke, at vi med mængden og størrelsen af sten i stendiget i baggrunden kan være i nærheden af Bryrup - det er vi for tæt på isens hovedstilstandslinje til - den ligger ikke mange kilometer vest for Bryrup - de store sten er lagt fra af isen meget længere østpå.
Man kunne dog spørge: "Jamen, kan vi ikke være omkring Horsens"?
Igen må man sige, at der er for mange store sten til at det kan være ved Horsens. Der er heller ikke mere end 20-30 km til hovedstilstandslinjen fra Horsens - de store sten ligger ude i Kattegat eller længere mod øst!
På Bornholm er morænelaget tyndt, men til gengæld er der mange! sten i jorden derovre, så med det meget store stendige, der ses i baggrunden, så er jeg ikke i tvivl om, at der er tale om Bornholm.
Men jeg lader mig gerne retlede, om der skulle være andre og mere kvalificerede indspark i debatten.

Venlige hilsner

Niels H.

Kære Niels,

Du bliver ikke retledt af mig (i dette spørgsmål). Jeg vil yderlige henholde mig til Lassefars sure slid i Pelle Erobreren. Jeg mener, at der er endog mange sten på Bornholm.

Hej.

Hvis personen på billedet, der tales om, er ældste Hoffmann-søn, er vi lige vidt. Er har derimod indfødt bornholmer, er billedet nok fra Bornholm.

Hvis billedet er fra en af arbejderne (lokomotivføreren,) kan der være husket forkert. Hvis billedet er fra en Hoffmann-bog, og der står Bryrupbanen på billedet, så er det jo nok fra Bryrupbanen.

Stengærder. I min barndom var stengærder til stede i Østjylland. De forsvandt med mejetærskeren, da markerne skulle være større af hensyn til økonomien. På Bornholm plejede de indfødte at smide stenene i en klippeløkke. På Neksøkanten, hvor der var sandsten, var gærder almindelige, men stenene her er ikke sandsten?

Bryrupbanen lå overvejende i Østjylland, altså i området med moræne og sten og ikke på Vestjyllands hedesletter. I min have på Basageren i Nr. Bjert har 50 generationer af bønder samlet sten, og jeg samler stadig sten i haven nu på halvtredsindstyvende år.

Hvordan billedet er kommer til Bornholm/Bryrup er sket med Hoffmanns lokomotivfører/fyrbøder, der normalt var faglærte folk, som entreprenøren som regel tog med sig fra arbejde til arbejde.

Mvh. BH.

Hvis billedet er fra en af arbejderne (lokomotivføreren,) kan der være husket forkert. Hvis billedet er fra en Hoffmann-bog, og der står Bryrupbanen på billedet, så er det jo nok fra Bryrupbanen.

Ikke nødvendigvis fra Bryrupbanen, hvis en arbejder/lokomotivfører har leveret fotoet til en Hoffmannbog og husker forkert.