Togdrift under besættelsen
Er der nogen i dette forum, der ved, om der kørte nattog under besættelsen? Nærmere bestemt mellem Århus og København i 1943? På forhånd mange tak Mvh Claudia
Er der nogen i dette forum, der ved, om der kørte nattog under besættelsen? Nærmere bestemt mellem Århus og København i 1943? På forhånd mange tak Mvh Claudia
Hej.
Der var ikke nattog over Storebælt fra 27 april 1940 til 2 juni 1946.
Vh Uffe
Kære Claudia
Jeg har gennemset det jeg har for evt. at kunne hjælpe dig med dit spørgsmål, ”om der kørte nattog under besættelsen? Nærmere bestemt mellem Århus og København i 1943”?
Af bl.a. bogen ”De Blå tog”, Banebøger side 65 fremgår det, at DSB stoppede med at overføre både Lyntog og gennemgående vogne over Storebælt fra og med den 15. januar 1940. Samtidig hermed stoppedes også anvendelsen af sove- og spisevogne fra det internationale spise- og sovevognsselskab i de indenlandske tog også helt.
Efterhånden som krigen varede, blev knapheden på ALT mærkbart og DSB indskrænkede kørslen på alle strækningerne. Det vil sige, at efterhånden var der kun tre til fire ”gennemkørende” tog til og fra Storebælt fra hhv. Århus, Fredericia og København. Altså IKKE overførsel af vogne som tidligere også nævnt.
Mineringerne af de danske farvande gjorde det ikke lettere m.h.t. færgerne, hvorfor man sejlede i såkaldt ”Konvojsejlads” med mindst to færger ad gangen, der så fulgtes ad sammen over Storebælt. Og det ikke altid tiderne korresponderede med togenes ankomsttidspunkt til hhv. Korsør og Nyborg. Så ventetider blev en dyd.
Hvordan lige situationen var i 1943 kan jeg ikke sige noget om, mangler referencer, og situationen er helt sikkert blevet forværret efter august 1943 med ”Folkestrejken”. Men under ingen omstændighed ”nattog” i den gamle gængse mening.
I slutningen af krigen fra efterår 1944 og frem til sommer 1945, synes det jf. datidige publikumskøreplaner, at blive forværret med højst 3 forbindelser fra København og til Korsør, sidste med ankomst omkring ca. 2100. Det samme fra Århus og til Nyborg. Men altså ”alle skifter” og går ombord på færgen og igen det modsatte når overførelsen er gennemført, hvis færgen sejlede!!
Min konklusion: INGEN nattog.
HVIS du skal bruge helt nøjagtige informationer (tider) til en roman/historie/undersøgelse, må du søge disse i vinter- og sommerkøreplanerne, gældende i 1943. En god hjælp er Danmarks Jernbanemuseums Videncenter i Odense.
Sluttelig havde det tyske besættelsesmagt ingen interesse i Storebæltstrafikken andet end noget lettere godstrafik og udskiftning af mandskab. Så på en lidt fræk måde at udtrykke det på, de var aldeles ligeglade. Trafikken gik nord/Syd over Jylland hhv. Warnemünde - Gedser til Sverige.
Bedste hilsener
Steff
NB: Der MÅ være nogle af læserne på denne side, der ligger inde med en enten TK eller publikumskøreplan for 1943??
Hej
Kilderne til ovenstående er
Rejseliste for Kongeriget Danmark og
Statsbanernes årsberetninger.
Begge dele findes på det Kongelige bibliotek i København og Aarhus.
Vh Uffe
Ja både tjenestekøreplaner, maskinløb mv og mængde papirer vedr trafikken i nævnte periode men så omfattende at jeg vil sige... hvor skal man begynde og hvor slutte ?
Også set i relation til ens tidsforbrug.
Så vil konkludere emnet er for vidtgående til at gennemgå og behandle på ordentlig vis her i forum.
Men generelt enig i den grundlæggende konklussion.
Kære Steffen
Tusind tak for det grundige svar.
De bedste hilsner Claudia
I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.
Læs mere