Nye skilte på Svendborgbanen

af Stine Bleeg Jensen @, Volstrup, 22/10 2024, 05:40 (16 timer, 58 minutter siden)

Hej

Min familie og har Svendborgbanen tæt inde på livet i hverdagen, og vi har spottet nogle nye skilte, som vi ikke helt forstår.
De er gule og blå (den farvekombination har jeg ikke set tidligere) og viser pile mod henholdsvis højre eller venstre. Jeg vedhæfter et foto. Billedet er taget kort efter Ringe station i sydgående retning (her bor min mor i det tidligere ledvogterhus). Kommer man fra Svendborgsiden, møder man samme skilt på cirka samme sted, og dér peger pilen mod højre.

Er der nogen, der ved, hvorfor skiltene har disse (svenske?) farver, og hvad skiltet i øvrigt betyder?

På forhånd mange tak
Stine

[image]

Nye skilte på Svendborgbanen

af Oversmeden, 22/10 2024, 07:55 (14 timer, 44 minutter siden) @ Stine Bleeg Jensen

Det hører nok mere til i søsterforum - https://www.jernbanen.dk/forum1/ - .......
Anywya, det er nye såkaldte markerboards i forbindelse med det nye (stærkt forsinkede) signalprogram.
Andre må tage sig af den signaltekniske betydning.

Avatar

Nye skilte på Svendborgbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 22/10 2024, 14:02 (8 timer, 37 minutter siden) @ Oversmeden

Andre må tage sig af den signaltekniske betydning.

Som i den analoge tid, er banerne indel i sektioner eller blokke. Tidligere var starten på hver blok markeret med et signal, der viste om blokken var ledig (grønt) eller besat (rødt) - simpelt forklaret.
Med det nye signalsustem er der ingen ydre signaler, men banen er stadig inddelt i blokke markeret med disse skilte. Signalerne består nu af symboler i en skærm inde i førerbordet hos lpkomotivføreren.
Som tidligere skal man have en køretilladelse for at må køre ind i en ny blok og får man den ikke i tide skal man stoppe foran dette skilt.
Efterhånden som det nye system rulles ud over jernbanen vil du se disse skilte drysset ud med rund hånd, for eksempel på den nye Ringstedbane, der løber langs med motorvejen ved Køge.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak