Westerland.

af Bent Hansen, 16/10 2024, 11:56 (36 dage siden)

Hej.

Billedet er taget i går i Westerland fra et biltog af en ikke jernbaneentusiast. Hvem ejer denne tofarvede sag, og er der en grund til, at den kreeret således? Foto: Lars Blom 15.10.2024.

[image]


Mvh BH.

Westerland.

af Poul Andersen, 16/10 2024, 12:26 (36 dage siden) @ Bent Hansen

Det er en BR 218 ejet af DB.
Der kører p.t. et antal BR 218 ejet af DB i forskellige bemalinger, men også BR 218 ejet af andre operatører i deres bemaling og lejet af DB i trafikken til og fra Westerland.
Se evt. https://www.drehscheibe-online.de/foren/list.php?4 hvor der tit er billeder af omtalte lokomotiver.

Mvh.
Poul.

Westerland.

af Ole Dinesen ⌂ @, 16/10 2024, 12:39 (36 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Billedet er taget i går i Westerland fra et biltog af en ikke jernbaneentusiast. Hvem ejer denne tofarvede sag, og er der en grund til, at den kreeret således? Foto: Lars Blom 15.10.2024.

[image]


Mvh BH.

Yderst Jernbanehistorisk ;-)

Westerland.

af Poul Andersen, 16/10 2024, 16:05 (36 dage siden) @ Ole Dinesen

Hej.

Billedet er taget i går i Westerland fra et biltog af en ikke jernbaneentusiast. Hvem ejer denne tofarvede sag, og er der en grund til, at den kreeret således? Foto: Lars Blom 15.10.2024.

[image]


Mvh BH.


Yderst Jernbanehistorisk ;-)

Ja, efterhånden, for da jeg var i Niebüll første gang i 1972, var det også BR 218 der kørte de fleste af togene til og fra Westerland.
En yderst sejlivet og populær lokomotivtype man stadig nyder godt af når de nye BR 245 giver op.

Mvh.
Poul.

Westerland.

af Niels Munch, 16/10 2024, 17:21 (36 dage siden) @ Poul Andersen

Ja, efterhånden, for da jeg var i Niebüll første gang i 1972, var det også BR 218 der kørte de fleste af togene til og fra Westerland.
En yderst sejlivet og populær lokomotivtype man stadig nyder godt af når de nye BR 245 giver op.

I de par døgn, jeg var i Niebüll i sommer, kørte BR 218 dels IC1-togene, dels DB autotogene 'Sylt Shuttle'. Her et eksempel på et indlejet:

[image]
PRESS 218 056-1 (ex 218 454-7, Henschel 32048/1977) med IC1 fra Westerland i Klanxbüll, 08.07.2024 (nm).

NAH.SH's RE tog med "married pairs" kørtes af DB Regio med Traxx DE BR 245, og de blå 'Autozug Sylt' kørtes af RDC med Vectron BR 247 og et par DE2700 i reserve.

IC1-togene påregnes afløst i DEC 2025 af ICE L (Talgo).

M.v.h.
Niels

Westerland.

af Martin Wilde, 16/10 2024, 18:11 (36 dage siden) @ Bent Hansen

Tilbage til anden del af Bents spørgsmål:

Billedet er taget i går i Westerland fra et biltog af en ikke jernbaneentusiast. Hvem ejer denne tofarvede sag, og er der en grund til, at den kreeret således? Foto: Lars Blom 15.10.2024.

[image]

Ejerforhold er forklaret af andre.
Lokomotivet har denne specielle bemaling, fordi de to modelbanefabrikanter Piko og Märklin har indgået en aftale derom med DB's Ausbesserungswerk Cottbus om at male lokomotivet i disse farver. AW Cottbus er eller måske var i de senere år hovedværksted for DB's diesellokomotiver.
Farverne skal symbolisere forandringen fra fortidens damplokomotiver til nutidens ICE. Derfor er det ene halvdel malet sort med rød ramme og bogie, som det var praksis på tyske damplokomotiver fra dannelsen af Deutsche Reichsbahn og fremefter, mens den anden halvdel af lokomotivet er malet i de nutidige farver for tyske IC og ICE-tog. Det indbefatter også påskrifter, så i den sorte ende er påskrifter malet, som var de støbte skilte på et damplokomotiv.
Hvis man ser efter, så burde der stå Piko på fronten i den sorte ende, og Märklin på fronten i den hvide ende. Begge firmaer har (haft) en model af dette lokomotiv i sortimentet. På Lars Bloms billede ser det ud til, der ikke længere står Piko på fronten i den sorte ende. Måske er sponsorkontrakten udløbet?
Dette lokomotiv var første forsøg på samarbejde mellem de to fabrikanter. I år kommer der så en fælles model af det sølvfarvede tog, Metropolitan, som i nogle år kørte mellem Hamburg Hbf. og Köln Hf., og da det ikke blev nogen succes, blev integreret i ICE-togene, selv om det aldrig blev et ICE-tog, og der kun var to togsæt. Så Metropolitan-vognene blev udrangeret for få år siden, da de faldt for revision. Nu genopstår de som model i et fælles projekt mellem Märklin og Piko.

Westerland.

af Bent Hansen, 17/10 2024, 13:52 (35 dage siden) @ Martin Wilde

Hej.

Tak for indsatsen.

Familien sad i deres bil på et biltog på vej til Niebüll, da min søn fik øje på dette lokomotiv og en fotograf med udstyret i orden, så han var klar over, at det var noget særligt.

Mvh. BH.

Radiostyrede tog til Thisted
Radiostyrede tog til Thisted

I slutningen af 1980erne eksperimenterede DSB med radiostyring af tog og der blev bygget en forsøgsstrækning ved Grønttorvet i København. Jan Eriksen var med på en af prøveturene og fortæller i denne artikel om systemet.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak