Se nu bliver det interessant! Tak Morten!
Jeg har forespurgt hos Gentofte Lokalhistoriske Arkiv - og skal nok viderebringe deres svar.
- Christian

?????

Har jeg skrevet noget sludder, Morten?

Mvh
Jens

Er der nogen der på et kort kan forklare, (tegne) hvor sidesporet har (mener det har) ligget. Så kan jeg sagtens lede "efter spor" (undskyld Morten) eller man kunne måske se det på et "luftbillede".

Der er link til et kort i mit indlæg her. Kortet er fra 1904, dvs. før en beslutning om sidesporets anlæg er truffet, men nogen har jo "digtet videre" på kortet med blyant. Hvis der blot har været et læssespor ved siden af hovedsporet og derfra et smalspor hen til teglværket (kurvet blyantsstreg på kortet) og videre ned i lergraven, så bliver det nok svært at finde spor i landskabet (villahaver?), men du kan da prøve med lidt kratluskeri mellem ligusterhækkene. Det er altid spændende. Blev banen ikke lagt op på en dæmning forud for dobbeltsporet og elektrificeringen? Kan det gamle Dyssegård trinbræt eventuelt være anlagt på det nedlagte læssespors plads?

Go´aften til alle

I og med jeg bor i området (bemærk på den rigtige 2820 side

Dvs. på østsiden af Lyngbyvej??

Kunne du af absolut egoistiske grunde vise kortudsnittet helt op til hvor Vangede station ligger idag, altså nuværende kryds Vangevej/Ellegårdsvej? Der er nemlig nogle matrikler og navne jeg ikke kan få til at stemme, ud over jeg kan se at "min grund" i sin tid har afgivet areal til 2. spor (S-tog)

Kære Steff

Her er hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...

Bedste hilsner

Thomas

Nåå (ikke Råå), DER! Jeg havde kun kigget i kortviseren.dk. Tak!

... hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...

Tak for det meget interessante kort. Øverste venstre hjørne ved Stengaard og 11 km stenen på Gammelmosevej er min barndoms land.

Hvad Alberti og teglværket angår, har jeg læst engang – og gid jeg dog kunne huske hvor – at historien om, at det var kapitalisten Alberti, som var skyld i, at banen slog en kurve, så menigmand i Søborg (også kendt som ”Pengeløse Overdrev”) blev snydt for en jernbane, er en skrøne. Den blev angiveligt opfundet af dagbladet Politiken, som – med rette eller urette - ikke kunne lide Alberti, og i politik gælder som bekendt alle kneb.

I det mindste for mig er det indlysende, at kurven skyldes, at folkene bag anlægget ville undgå Søborg Bakke, som er temmelig voldsom. Jeg har tidligere boet på toppen af den i 25 år, og jeg kan bevidne, at den er ganske anstrengende at forcere på cykel. De fejlkøbte Cockerill-maskinervar i den grad kommet på arbejde der…

Yderligere må jeg påpege, at det fine kort absolut ikke dokumenterer, at der gik et spor ind på teglværkets område.

Den dobbelte streg fra nord (ved banen) gennem en smuk kurve til øst (ved Lyngbyvej) repræsenterer tværtimod en vej og ikke et jernbanespor. De små streger på siden repræsenterer en skrænt – formentlig ned til lergraven.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

Helt uden for emnet kan det måske interessere soldaterne blandt os at se lidt længere mod nordvest på kortet. Vest for ordene ”Gammelmose Rende” ligger højderne 32 og 36, og området mellem dem ser jo ganske uskyldigt ud. Nogen har tydeligvis ment, at det var en skidt idé her under Første Verdenskrig at fortælle mulige fjender, at her lå (og ligger stadig) Lyngbyfortet.

Endnu mere OT kan jeg berette, at det er højde 36, som har afstedkommet vejnavnet ”Kikkerthøjen”. Det er i øvrigt en blind vej….

Jeres

Hans-Henrik Landsvig

... Ja, "hullet" ved Lyngbyvej ser ud til at være fyldt op igen.

Det var også min holdning indtil i aften

MEN:

På kortviseren.dk er der et overlay kaldet Mapbox Terræn, som jeg antager er dannet med radar eller infrarød måling eller lignende.
Her dukker terrænet op under villakvarteret.

Det kan være lidt svært at tyde, men lodret ned gennem billedet ses banedæmningen, broen over Gentofte Rende ved den grønne pil, viadukten ved Dyssegårdsvej ved den røde pil, og hele bakken i en lysere nuance til højre i billedet.
Men se så ved den sorte pil, hvor der helt tydeligt er "gnavet" et stykke ud af bakken, så terrænet er nede i nærheden af foden af banedæmningen, altså der hvor banen oprindelig lå. Altså kunne der godt have været et kort sidespor i graven, uden at det skulle overkomme stigningen.

Prøv selv at lege med det. Man kan gøre Mapbox laget mere eller mindre gennemsigtigt, så det er tydeligere, hvor vi er.

Mvh
Jens

Hvis der har været et sidespor på stedet, må der have været tale om et sidespor på fri bane. Den slags kan findes i tjenestekøreplanen. Har nogen fundet en sådan og kigget i den?

Hvis der ikke har været et sidespor på stedet, har der måske været en smalsporsbane oppe fra teglværket og ned til "den rigtige" jernbane, hvor varerne så er blevet læsset om til godsvogne "på fri bane". Den slags har jeg mest set i Jylland, hvor mergel blev læsset af på fri bane. Sådan noget fremgår normalt ikke af tjenestekøreplanerne - her skal man have fat i arkivkasserne. Findes de?

M.v.h.
Thomas

Ikke alle sidespor på fri bane er kategorisk anført i tjenestekøreplanerne. Det afhænger af baneselskabet. Men hvis nogen har en KSB-tjenestekøreplan med oplysning om sporet, så vil det da være fint. De KSB-tjenestekøreplaner, som jeg har set, har ikke sidesporet optaget. Da sidesporet var et privat sidespor, som nok mest blev benyttet til afsendelse af gods, er det heller ikke optaget i de offentlig godstariffer.

Banens arkiv eksisterer i øvrigt ikke mere, så dér kan man ikke lede. Det blev destrueret ved statsovertagelsen i 1948, efter at enkelte sager var udtaget til DSB's brug. Dette var også et problem for Wilcke og Thomassen, da det skrev deres bøger.

Kære Morten

Jeg er enig med dig i, at ikke alle sidespor på fri bane var optaget i tjenestekøreplanerne. Men for helt at afvise et eventuelt sidespor kræves, at samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, og det er næppe sket.

Det er det næppe. Men når/hvis samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, uden at der er fundet et sidespor, så kan sidesporets eksistens stadig ikke afvises, i og med at ikke alle sidespor på fri bane ikke nødvendigvis var optaget i tjenestekøreplanerne, hvad du jo også selv bekræfter. Typisk udkom ptivatbanernes tjenestekøreplaner heller ikke hvert år men kun, når der blev ændret i køreplanen i et omfang, der ikke kunne håndrettes.

Privatbaner er ikke "mit område", og du har formentlig ret i, at et eventuelt sidespor på fri bane, som blev nedlagt over 30 år før statsovertagelsen, ikke har genereret overlevende sagsakter. Mange akter er dog blevet tilgængelige de seneste år - efter KSB-bøgerne blev forfattet. Måske er der noget at hente, for de der har tid og evner.

De vil så i givet fald ligge i en privat samling eller hos et lokalarkiv, ikke i Statens arkiver. Der synes dog ikke at være dukket noget op, trods det at KSB bestemt har haft lokale jernbanentusiasters bevågenhed og tid siden Thomassen og Wilckes dage.

Her er, hvad Gladsaxe Byarkiv har om KSB: https://www.starbas.net/alle_arkivserier.php?arkiv_id=11255 . Mon ikke Hans-Henrik har været dér.

Det er i øvrigt på Hans-Henrik's interessante hjemmeside, man skal finde 100-årsskriftet om banen, via linket allernederst her: https://slangerupbanen.dk/100aar.htm .

Jo, det har han jo nok. Og så må han jo som medforfatter af 100 års-skriftet kunne "stå inde for" årstallet 1906.

Ja, den tanke burde jeg jo selv have fået.

Og nu, hvor jeg sidder og tænker på, hvad jeg burde have tænkt på tidligere, så kunne jeg jo også have tænkt på at slå op i Thomassens bog om KSB.

Se bare, hvad han skriver:

Men kilder opgiver han ikke...

Jeres

Hans-Henrik

Tjah, ingen direkte kildehenvisning. Historien om linjeføringen og stigningsforholdene er også med, og det ser ud til, at han har stolet på dagspressen og ikke taget banens små lokomotivers begrænsede trækkekraft i betragtning.

Hvis det sidespor er anlagt samtidig med banen, indgår det formentlig i banens anlægsregnskab, og som jeg husker det, udøvede Staten tilsyn (husker ikke instansens navn f.s.v. angår privatbanerne) med sådanne anlæg - også/især tilsyn med anlægsøkonomien. Den pågældende instans' arkiv er formentlig først blevet afleveret til Rigsarkivet lang tid efter Wilcke & Thomassens bog.

Jeg ved ikke, om Staten ydede tilskud til KSB's anlæg og/eller garanterede "et eller andet". Men hvis den gjorde, og hvis tilsynets arkiv er afleveret, er der formentlig noget at hente der. De tilsynsarkiver, jeg har haft fingrene nede i, har primært vedrørt det vi i dag kalder statsbanestrækninger. Men guderne skal vide, at der var tale om et meget detaljeret tilsyn.

Så måske er der noget at hente - for de der har tid og lyst. Jeg har lyst - men ikke tid. Da der var tale om et sidespor på fri bane, vil jeg dog følge med i den videre udvikling.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen