Dyssegård Teglværk - Dysseværket - Jernbanehistorisk forum

På Sjællandske Nyheders hjemmeside kan man læse følgende:

"Dyssegården har sit navn efter den anseelige bronzealderhøj, der ligger syd for kirken. På gårdens jorder var der et stort teglværk: Dysseværket, med jernbanespor til den nuværende Farumlinje."

Se: https://www.sn.dk/art1103131/gentofte-kommune/vidste-du-det-om-dyssegaard/

Er der nogen der har flere oplysninger om dette spor? (Jeg har ikke prøvet Gentofte Lokalhitoriske Forening endnu).

historiskeatlas.dk kan ikke rigtigt bidrage med information. Se https://historiskatlas.dk/@55.7331514,12.5393915,15z?sm!55

Mvh Christian

Jeg ville have forventet at EVP ville have nævnt det på hans sider om Hareskov-/Slangerupbanen, men tilsyneladende ikke:

https://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Ja, jeg fandt det også efterfølgende.
Det der gør det mere interessant er at EVP citerer at sporet udgik "lige efter Emdrup"- det er immervæk noget længere væk en Dyssegaard.
Men tak for input.
- Christian

Jeg ville have forventet at EVP ville have nævnt det på hans sider om Hareskov-/Slangerupbanen, men tilsyneladende ikke:

https://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov

Det er nok fordi, at selv Peer Thomassen, der skrev et tobindsværk om banen, ikke havde nærmere informationer om sporet . På jernbanekilder.dk ligger kun de oplysninger, som Thomassen havde. Mon ikke avisens oplysninger stammer fra Thomassens bog?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Jeg ville have forventet at EVP ville have nævnt det på hans sider om Hareskov-/Slangerupbanen, men tilsyneladende ikke:

https://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov

Det er nok fordi, at selv Peer Thomassen, der skrev et tobindsværk om banen, ikke havde nærmere informationer om sporet . På jernbanekilder.dk ligger kun de oplysninger, som Thomassen havde. Mon ikke avisens oplysninger stammer fra Thomassens bog?

Her kan man se værkets beliggenhed i forhold til jernbanen: http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/222541/viewmode=previewview/qsr=dysseg%C...

Formentlig har værkets læssespor ligget ved det kryptiske "Ppl.", som er anført på kortet men ikke forklaret i forklaringen. "Nogen" har tegnet en kurve herfra over til værket, måske et smalspor. Ekspeditionen af godset kan være sket på Emdrup station, som var stationen nærmest læssesporet.

Se nu bliver det interessant! Tak Morten!
Jeg har forespurgt hos Gentofte Lokalhistoriske Arkiv - og skal nok viderebringe deres svar.
- Christian

Der står også noget om Dyssegaard Teglværk i aviserne: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/%22dyssegaard%20teglv%C3%A6rk%...

Og om Dysseværket: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/dyssev%C3%A6rket/allowedonly/t...

Svar fra Gentofte Lokalhistoriske Forening:
"Min bestyrelseskollega Niels Ulrik Kampmann skrev sidste år et hæfte om jernbanerne i kommunen."
Vedhæftet tegning af området:
[image]

Og her hele afsnittet Niels Ulrik Kampmann har skrevet om Slangerupbanen:
[image]
[image]
- Christian

Svar fra Gentofte Lokalhistoriske Forening:
"Min bestyrelseskollega Niels Ulrik Kampmann skrev sidste år et hæfte om jernbanerne i kommunen."
Vedhæftet tegning af området:

Men ikke noget om stigningsforhold og hvorvidt det var smalspor eller normalspor til værket.

Nej, og det stemmer, så vidt jeg kan bedømme, heller ikke med oplysningen fra EVP om at sporet "udgik straks efter Emdrup".
- Christian

Nej, og det stemmer, så vidt jeg kan bedømme, heller ikke med oplysningen fra EVP om at sporet "udgik straks efter Emdrup".
- Christian

Det vidste EVP intet om. Havde han gjort det, så havde han skrevet, hvor stedet var.

Nu ved jeg ikke hvad EVP vidste, men han citerer "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven piece", hvor der står:
"Straks efter at Toget har forladt Emdrup Holdeplads, dukker det store Teglværk "Dysseværk" , der ved et Stikspor er sat i Forbindelse med Slangerupbanen, , frem, og Toget ruller ind over en 80 Fod lang Bro."
- Christian

Nu ved jeg ikke hvad EVP vidste, men han citerer "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven piece", hvor der står:
"Straks efter at Toget har forladt Emdrup Holdeplads, dukker det store Teglværk "Dysseværk" , der ved et Stikspor er sat i Forbindelse med Slangerupbanen, , frem, og Toget ruller ind over en 80 Fod lang Bro."
- Christian

Der er 600-700 meter fra den gamle Emdrup stations nordlige ende til banens skæring med Dyssegårdsvej, og der refereres i pjecen ikke til sidesporets placering, men til hvornår teglværket kunne ses over markerne fra toget. Det har raget godt op i landskabet.

Nu ved jeg ikke hvad EVP vidste, men han citerer "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven piece", hvor der står:
"Straks efter at Toget har forladt Emdrup Holdeplads, dukker det store Teglværk "Dysseværk" , der ved et Stikspor er sat i Forbindelse med Slangerupbanen, , frem, og Toget ruller ind over en 80 Fod lang Bro."

Der er 600-700 meter fra den gamle Emdrup stations nordlige ende til banens skæring med Dyssegårdsvej, og der refereres i pjecen ikke til sidesporets placering, men til hvornår teglværket kunne ses over markerne fra toget. Det har raget godt op i landskabet.

Datidens skribenter var ikke nødvendigvis "plaget af", hvordan virkeligheden så ud, og end mindre læserne. Verden var, længe før internettets tid, "ukendt" og "uoverskuelig" for de fleste læsere.

Men at Dysseværket var ganske synligt, ses på dette billede:

[image]
Lyngbyvej set mod København. På vejen ses gående børn og Dyssegård Teglværk 'Dysseværk' i baggrunden til højre. Teglværket blev anlagt af P.A.Alberti 1896, produktionen indstillet 1918. Dateringsnote: Ca. 1900. Fotograf: Ukendt. Gentofte Lokalarkiv - Nummer: B16213.

Jeg har svært ved at tro, der var et sidespor - terrænforholdene taget i betragtning - på fri bane til værket - eller en læsseplads. Gladsaxe Byarkivs udsagn om Alberti og hans evt. interesse for Vangede station må da bero "på et eller andet".

M.v.h.
Niels

[image]
Gentofte, Dysseværket. Udateret postkort. KB Billedsamling ID: DPKD07-0308_0027.tif.

Hej Christian,

Noget sidespor fra KSB til dette teglværk har jeg aldrig hørt om, og jeg erindrer det ikke nævnt i jernbanelitteraturen. Gladsaxe Byarkiv siger om Dysseværket:

"Justitsminister P.A. Alberti (1851-1932) havde indflydelse på Slangerupbanens endelige linjeføring. Vangede Station blev anlagt bl.a., fordi Alberti ejede det nærliggende teglværk Dysseværket, og han ønskede en nem transportforbindelse til og fra teglværket."

Men det er ej heller nødvendigvis "den evige sandhed", så din idé om Gentofte Lokalhitoriske Forening bør da prøves.

Lidt billeder fra Dysseværket findes også på arkiv.dk.

M.v.h.
Niels

Noget sidespor fra KSB til dette teglværk har jeg aldrig hørt om, og jeg erindrer det ikke nævnt i jernbanelitteraturen.

M.v.h.
Niels

Jeg er vokset op på stedet og har gået på Dyssegårdsskolen, som bogstavelig talt ligger et stenkast fra, hvor værket lå. Selv om der var bebygget villakvarter i 1967, da mine forældre flyttede dertil, så afslører vejnavnet "Teglværksbakken" områdets fortid. Jeg har aldrig hørt om, at der skulle have været sporforbindelse dertil, og værket lå også noget højere i terrænet end banen, så det ville have været noget af en stigningsprocent. Med mindre selvfølgelig man udgik fra Emdrup station, men igen - det har jeg aldrig hørt om.

Mvh
Jens

Noget sidespor fra KSB til dette teglværk har jeg aldrig hørt om, og jeg erindrer det ikke nævnt i jernbanelitteraturen.

M.v.h.
Niels

Jeg er vokset op på stedet og har gået på Dyssegårdsskolen, som bogstavelig talt ligger et stenkast fra, hvor værket lå. Selv om der var bebygget villakvarter i 1967, da mine forældre flyttede dertil, så afslører vejnavnet "Teglværksbakken" områdets fortid. Jeg har aldrig hørt om, at der skulle have været sporforbindelse dertil, og værket lå også noget højere i terrænet end banen, så det ville have været noget af en stigningsprocent. Med mindre selvfølgelig man udgik fra Emdrup station, men igen - det har jeg aldrig hørt om.

Mvh
Jens

?????

?????

Har jeg skrevet noget sludder, Morten?

Mvh
Jens

?????

Har jeg skrevet noget sludder, Morten?

Mvh
Jens

Formentlig ikke, Jens. Jeg forstod blot ikke budskabet. Dyssegårdskvarteret er jo først opstået 15-20 år efter at sidesporet i givet fald er blevet taget op ved teglværkets lukning. Området var stort set ubeboet indtil da, så i 1967 har det forlængst været forsvundet fra befolkningens kollektive bevidsthed. Så egentlig har du blot fortalt os, at du ikke har hørt om sidesporet, og det har hovedparten af landets befolkning jo ikke.

?????

Har jeg skrevet noget sludder, Morten?

Mvh
Jens

Formentlig ikke, Jens. Jeg forstod blot ikke budskabet. Dyssegårdskvarteret er jo først opstået 15-20 år efter at sidesporet i givet fald er blevet taget op ved teglværkets lukning. Området var stort set ubeboet indtil da, så i 1967 har det forlængst været forsvundet fra befolkningens kollektive bevidsthed. Så egentlig har du blot fortalt os, at du ikke har hørt om sidesporet, og det har hovedparten af landets befolkning jo ikke.

Næh, men hovedparten af landets befolkning har så formentlig heller ikke boet der. Det har jeg.
Men bevares ...

Mvh
Jens

Medens vi venter på afklaring af, om teglværkssidesporet var mere end en blyantsskitse, kan vi se på værkets historie:

"Rasmus Olsen blev Dyssegårdens sidste ejer af bondeæt. Han solgte i 1896 gården til overretssagfører P. A. Alberti, der her anlagde Dyssegårdens teglværk, hvis bygninger omtrent mellem de nuværende veje Telgværksbakken og Dyssegårdsvej strakte sig mere end halvdelen fra Lyngbyvej til Slangerupbanen. På „Dysseværket”, der fremstillede både mursten og tagsten, beskæftigedes omkring 40 arbejdere, og produktionen lå på ca. 6 mill, mursten årlig. Gårdens landbrug var bortforpagtet.
Efter Alberti’s fald blev Dyssegården med teglværket i 1909 overtaget af aktieselskabet Ny Kalkbrænderi og fra 1912 af Frederiksholms Tegl- og Kalkværker. Seks år senere blev teglværket nedlagt, da teglværksleret på dette tidspunkt var så stærkt udnyttet, at en fortsat virksomhed ikke skønnedes at kunne betale sig. Teglværkets bygninger blev nedrevet, og Dyssegården gled herefter ind i udstykningsspekulationen."

Uddrag af "Gentofte fra Søholm til Ermelunden", Historisk-topografisk Selskab for Gentofte Kommune 1954.

M.v.h.
Niels

Go´aften til alle

I og med jeg bor i området (bemærk på den rigtige 2820 side ;-) og bevæger mig næsten dagligt rundt her, kan jeg ikke helt få en trassé til at passe nogen steder. Området op til Lyngbyvej (Dyssegården) ligger ret højt og skråner vest ned til "Renden" og S-banen. Ved godt at "Farum-banen" nu ligger højt, stiger fra Emdrup op til Dyssegård på en dæmning og videre mod til Vangede, hvor der er en underførsel ved Vangede station.

Er der nogen der på et kort kan forklare, (tegne) hvor sidesporet har (mener det har) ligget. Så kan jeg sagtens lede "efter spor" (undskyld Morten) eller man kunne måske se det på et "luftbillede".

Bedste hilsener

Steff

Er der nogen der på et kort kan forklare, (tegne) hvor sidesporet har (mener det har) ligget. Så kan jeg sagtens lede "efter spor" (undskyld Morten) eller man kunne måske se det på et "luftbillede".

Der er link til et kort i mit indlæg her. Kortet er fra 1904, dvs. før en beslutning om sidesporets anlæg er truffet, men nogen har jo "digtet videre" på kortet med blyant. Hvis der blot har været et læssespor ved siden af hovedsporet og derfra et smalspor hen til teglværket (kurvet blyantsstreg på kortet) og videre ned i lergraven, så bliver det nok svært at finde spor i landskabet (villahaver?), men du kan da prøve med lidt kratluskeri mellem ligusterhækkene. Det er altid spændende. Blev banen ikke lagt op på en dæmning forud for dobbeltsporet og elektrificeringen? Kan det gamle Dyssegård trinbræt eventuelt være anlagt på det nedlagte læssespors plads?

Der er link til et kort i mit indlæg her. Kortet er fra 1904, dvs. før en beslutning om sidesporets anlæg er truffet, men nogen har jo "digtet videre" på kortet med blyant. Hvis der blot har været et læssespor ved siden af hovedsporet og derfra et smalspor hen til teglværket (kurvet blyantsstreg på kortet) og videre ned i lergraven, så bliver det nok svært at finde spor i landskabet (villahaver?), men du kan da prøve med lidt kratluskeri mellem ligusterhækkene. Det er altid spændende. Blev banen ikke lagt op på en dæmning forud for dobbeltsporet og elektrificeringen? Kan det gamle Dyssegård trinbræt eventuelt være anlagt på det nedlagte læssespors plads?

Jo, banen krydsede Dyssegårdsvej i niveau og blev lagt op på den nuværende dæmning noget før dobbeltsporet kom til.
Forløbet af den den skitserede kurve går nogenlunde hvor Teglværksbakken i dag ligger, og blyantsstregen udgår ca. fra Dyssegård trinbræt, men hvad betyder markeringen "Ppl"? Er det en ældre betegnelse for holdeplads?

Mvh
Jens

Forløbet af den den skitserede kurve går nogenlunde hvor Teglværksbakken i dag ligger, og blyantsstregen udgår ca. fra Dyssegård trinbræt,

Måske sporet til teglværket så har ligget, hvor Teglværksbakken senere blev anlagt. Vejanlæg på tidligere banetrasseer er ikke ualmindelige.

men hvad betyder markeringen "Ppl"? Er det en ældre betegnelse for holdeplads?

Det er det ikke, for der har ikke ligget nogen holdeplads dér, men der er et symbol på stedet jf. Forklaringen forrest i kortet.

Dyssegård trinbræt blev først etableret i 1932. Lå teglværket læssespor mon tv. for hovedsporet på fotoet her? Det var jo god plads.

Dyssegård trinbræt blev først etableret i 1932. Lå teglværket læssespor mon tv. for hovedsporet på fotoet her? Det var jo god plads.

Hvis KSB har haft et stikspor på vestsiden af skellet ind til de senere villaer, og der så har været et smalspor fra østsiden af hækken (formentlig et ikke-KSB-areal) op til teglværket, så har smalsporet lige kunne sno sig udenom Gentofterenden og via forløbet af den bugtede vej Teglværksbakken, som ikke findes på kort fra før villabyggeriet, op til teglværket. Det er fortsat min hypotese.

[image]

Dyssegård trinbræt blev først etableret i 1932. Lå teglværket læssespor mon tv. for hovedsporet på fotoet her? Det var jo god plads.

Hvis KSB har haft et stikspor på vestsiden af skellet ind til de senere villaer, og der så har været et smalspor fra østsiden af hækken (formentlig et ikke-KSB-areal) op til teglværket, så har smalsporet lige kunne sno sig udenom Gentofterenden og via forløbet af den bugtede vej Teglværksbakken, som ikke findes på kort fra før villabyggeriet, op til teglværket. Det er fortsat min hypotese.

Og her er så området på luftfoto fra 1929, 3 år før trinbrættet anlægges og 11 år efter teglværkets lukning. De første villaveje er anlagt:

[image]

Forløbet af den den skitserede kurve går nogenlunde hvor Teglværksbakken i dag ligger, og blyantsstregen udgår ca. fra Dyssegård trinbræt,

Måske sporet til teglværket så har ligget, hvor Teglværksbakken senere blev anlagt. Vejanlæg på tidligere banetrasseer er ikke ualmindelige.

men hvad betyder markeringen "Ppl"? Er det en ældre betegnelse for holdeplads?

Det er det ikke, for der har ikke ligget nogen holdeplads dér, men der er et symbol på stedet jf. Forklaringen forrest i kortet.

Så altså en niveauovergang og så en bro over Gentofte Rende. Hvis der har været bane op til værket som skitseret, har den dælme været stejl, men umuligt er det jo ikke.

Mvh
Jens

Forløbet af den den skitserede kurve går nogenlunde hvor Teglværksbakken i dag ligger, og blyantsstregen udgår ca. fra Dyssegård trinbræt,

Måske sporet til teglværket så har ligget, hvor Teglværksbakken senere blev anlagt. Vejanlæg på tidligere banetrasseer er ikke ualmindelige.

men hvad betyder markeringen "Ppl"? Er det en ældre betegnelse for holdeplads?

Det er det ikke, for der har ikke ligget nogen holdeplads dér, men der er et symbol på stedet jf. Forklaringen forrest i kortet.

Så altså en niveauovergang og så en bro over Gentofte Rende. Hvis der har været bane op til værket som skitseret, har den dælme været stejl, men umuligt er det jo ikke.

Mvh
Jens

En smalsporsbane, hvor vogne med teglværksprodukter har kunnet løbe ned med tyngdekraftens hjælp, og de tomme vogne, som ikke har vejet så meget, har kunnet trækkes op til værket af heste. Det er jo ikke umuligt.

Det er en hypotese, som måske kan bekræftes af studier i lokalarkivet.

Go´aften til alle

I og med jeg bor i området (bemærk på den rigtige 2820 side

Dvs. på østsiden af Lyngbyvej??

Go´aften til alle

I og med jeg bor i området (bemærk på den rigtige 2820 side

Dvs. på østsiden af Lyngbyvej??

Det må det være - jeg boede på vestsiden i 2860 :-)

Kære alle

Vedr. sidesporet til graven ved Dyssegård, ”no smoking gun, no nothing”!

Kørte og gik rundt i området her til formiddag (16-10-24), efter at have set på kort og luftfoto. INTET at se på huse, stier, vegetation eller andet.

Herunder ses Teglværksbakken fra Ellemosevej mod øst OP, OP, OP til Lyngbyvej. Ca. hvor blyantsstregen på det gamle DSB kort kurver rundt fra banen.
[image]

Herunder modsat fra øverste billede, fotograferet fra Ellemosevej mod vest, hvor Gentofte Rende løber under S-banen mod Farum. Til venstre lige uden forbilledet Dyssegårds S-togsstation.

[image]

Sluttelig herunder Højgårdsalle (hvor kusine Hanne bor, vigtig detalje) set mod syd, sydvest og hvor Dyssegårdskirkens tårn kan anes. Fotograferingsstedet lidt nord for den daværende Dyssegård på det gamle kort.

[image]

Min konklusion er, at der ikke er noget mere, der viser en tidligere grusbane. Man MÅ have gravet vandret ind fra området fra banen og ind i den store høj. Stigningen gør, at det er umuligt med en jernbane med trukne vogne, stigningen alt for stor.

Så kan det undre, at udgravningen tilsyneladende er fyldt op igen, der er INGEN SPOR efter en udgravning overhovedet.

Bedste hilsener

Steff

Min konklusion er, at der ikke er noget mere, der viser en tidligere grusbane. Man MÅ have gravet vandret ind fra området fra banen og ind i den store høj. Stigningen gør, at det er umuligt med en jernbane med trukne vogne, stigningen alt for stor.

Stigningen går da den "rigtige vej"; dvs. er et fald ned til KSB. Så det har kun været tomme, muligvis smalsporede vogne, der har skullet trækkes op til værket.

Teglindustriens opblomstring omkring forrige-forrige århundredskift skyldtes ikke mindst spekulationsbyggeriet i Københavns Nørrebro- og Vesterbrokvarterer, der "opsugede" al markedets teglproduktion. Selv opblomstringen af teglindustrien på øen Hven tilskrives især byggeriet i København.

Efterhånden, som dette byggeri klingede ud, skærpedes konkurrencen teglværkerne imellem, og her var transporten ikke uvæsentlig. Således døde teglindustrien på Hven p.g.a. de søværts transportomkostninger.

Andre teglværker, som Dysseværket, "gravede tomt".

Men mon ikke Dysseværket indtil da havde udnyttet sit tætte naboskab til Lyngbyvejen og læsset teglprodukterne på hestevogne og afsted derinda' - uden unødige omlæsninger undervejs?

M.v.h.
Niels

Teglindustriens opblomstring omkring forrige-forrige århundredskift skyldtes ikke mindst spekulationsbyggeriet i Københavns Nørrebro- og Vesterbrokvarterer, der "opsugede" al markedets teglproduktion. Selv opblomstringen af teglindustrien på øen Hven tilskrives især byggeriet i København.

Efterhånden, som dette byggeri klingede ud, skærpedes konkurrencen teglværkerne imellem, og her var transporten ikke uvæsentlig. Således døde teglindustrien på Hven p.g.a. de søværts transportomkostninger.

Andre teglværker, som Dysseværket, "gravede tomt".

Men mon ikke Dysseværket indtil da havde udnyttet sit tætte naboskab til Lyngbyvejen og læsset teglprodukterne på hestevogne og afsted derinda' - uden unødige omlæsninger undervejs?

M.v.h.
Niels

Dysseværket blev sammen med resterne af Frederikholms Teglværk opkøbt af vistnok Hammersholt Teglværk, der genbrugte nogle af bygningerne.

Muligvis har man kørt teglværksprodukterne med hest og vogn, selv om det har været synd for hestene, især hvis varerne skulle til fjernere steder end København, fx til Amager. I gentofte kommune, hvor der også blev bygget meget, kunne det måske gå an. Og nu ER der jo en skriftlig kilder, der omtaler et stikspor fra KSB.

Ja Morten, Dysseværkets "skæbne" har jeg skrevet om andetsteds i tråden, ligesom jeg ikke har lagt skjul på, hvordan jeg opfatter datidens skribent, hvis kilder vi jo ikke kender. "Alternative facts" er næppe alene et nudidigt problem.

M.v.h.
Niels

Nedenstående "beviser" ikke noget som helst. Men det sandsynliggør, at der har været "et eller andet". Hidtil har vi kun haft en blyantsstreg samt en blå streg - sidstnævnte fra en sekundær kilde og førstnævnte uden angivelse af, om der var tale om en "plan" eller noget udført.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: historiskekort.dk (målt 1899 rettet 1914 udgivet 1916)

Nedenstående "beviser" ikke noget som helst. Men det sandsynliggør, at der har været "et eller andet". Hidtil har vi kun haft en blyantsstreg samt en blå streg - sidstnævnte fra en sekundær kilde og førstnævnte uden angivelse af, om der var tale om en "plan" eller noget udført.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde: historiskekort.dk (målt 1899 rettet 1914 udgivet 1916)

Det beviser vel, at en banetracé er anført på et trykt kort i teglværkets levetid, og at den nogenlunde følger blyantsstregerne og en dybt subejktiv blå og gul streg. Det er da ikke så ringe endda. Men det er vel noget, som du har levet med AI? :-D Og at det skulle være en "plan" to år inden værkets lukning, 10 år efter KSB's åbning, det tror jeg ikke på. ;-)

Godaften

Det var et godt kort du der fik fat i med hensyn til sporet.

Skal kortet læses sådan, at sporet slutter, hvor det er færdig med kurven og rammer "Teglvejsbakken" halvvejs oppe mod Lyngbyvej?

Rent niveaumæssigt giver det bedre mening, at sporet ender, hvor der for alvor kommer stigningspromiller. Altså sporet gik ikke ind i graven, men muligvis anvendt til transport af færdige sten ned til KSB?

Var lige forbi igen her til eftermiddag og undres (igen), hvis der har været en større udgravning op mod Lyngbyvej. Den er jo så fyldt op igen???????????

Bedste hilsener

Steff

Ad Thomas:

Kunne du af absolut egoistiske grunde vise kortudsnittet helt op til hvor Vangede station ligger idag, altså nuværende kryds Vangevej/Ellegårdsvej? Der er nemlig nogle matrikler og navne jeg ikke kan få til at stemme, ud over jeg kan se at "min grund" i sin tid har afgivet areal til 2. spor (S-tog).

Kunne du af absolut egoistiske grunde vise kortudsnittet helt op til hvor Vangede station ligger idag, altså nuværende kryds Vangevej/Ellegårdsvej? Der er nemlig nogle matrikler og navne jeg ikke kan få til at stemme, ud over jeg kan se at "min grund" i sin tid har afgivet areal til 2. spor (S-tog)

Kære Steff

Her er hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...

Bedste hilsner

Thomas

Kunne du af absolut egoistiske grunde vise kortudsnittet helt op til hvor Vangede station ligger idag, altså nuværende kryds Vangevej/Ellegårdsvej? Der er nemlig nogle matrikler og navne jeg ikke kan få til at stemme, ud over jeg kan se at "min grund" i sin tid har afgivet areal til 2. spor (S-tog)

Kære Steff

Her er hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...

Bedste hilsner

Thomas

Nåå (ikke Råå), DER! Jeg havde kun kigget i kortviseren.dk. Tak!

... hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...

Tak for det meget interessante kort. Øverste venstre hjørne ved Stengaard og 11 km stenen på Gammelmosevej er min barndoms land.

Hvad Alberti og teglværket angår, har jeg læst engang – og gid jeg dog kunne huske hvor – at historien om, at det var kapitalisten Alberti, som var skyld i, at banen slog en kurve, så menigmand i Søborg (også kendt som ”Pengeløse Overdrev”) blev snydt for en jernbane, er en skrøne. Den blev angiveligt opfundet af dagbladet Politiken, som – med rette eller urette - ikke kunne lide Alberti, og i politik gælder som bekendt alle kneb.

I det mindste for mig er det indlysende, at kurven skyldes, at folkene bag anlægget ville undgå Søborg Bakke, som er temmelig voldsom. Jeg har tidligere boet på toppen af den i 25 år, og jeg kan bevidne, at den er ganske anstrengende at forcere på cykel. De fejlkøbte Cockerill-maskinervar i den grad kommet på arbejde der…

Yderligere må jeg påpege, at det fine kort absolut ikke dokumenterer, at der gik et spor ind på teglværkets område.

Den dobbelte streg fra nord (ved banen) gennem en smuk kurve til øst (ved Lyngbyvej) repræsenterer tværtimod en vej og ikke et jernbanespor. De små streger på siden repræsenterer en skrænt – formentlig ned til lergraven.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

Helt uden for emnet kan det måske interessere soldaterne blandt os at se lidt længere mod nordvest på kortet. Vest for ordene ”Gammelmose Rende” ligger højderne 32 og 36, og området mellem dem ser jo ganske uskyldigt ud. Nogen har tydeligvis ment, at det var en skidt idé her under Første Verdenskrig at fortælle mulige fjender, at her lå (og ligger stadig) Lyngbyfortet.

Endnu mere OT kan jeg berette, at det er højde 36, som har afstedkommet vejnavnet ”Kikkerthøjen”. Det er i øvrigt en blind vej….

Jeres

Hans-Henrik Landsvig

--
www.slangerupbanen.dk

Yderligere må jeg påpege, at det fine kort absolut ikke dokumenterer, at der gik et spor ind på teglværkets område.

Den dobbelte streg fra nord (ved banen) gennem en smuk kurve til øst (ved Lyngbyvej) repræsenterer tværtimod en vej og ikke et jernbanespor. De små streger på siden repræsenterer en skrænt – formentlig ned til lergraven.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

En god iagttagelse, og "vejen" fører da vist heller ikke - som man måske skulle forvente - hen til teglværksbygninger, hvor de brændte sten har været opbevaret? Den ligner mere en almindelig, om end kurvet adgangsvej hen til det sted, hvor et normalsporet læssespor ("stikspor") kan have ligget jf. nyere fotos fra trinbrættet. Udgravningen af lergraven, som er markeret med skrænter, har næppe oprindeligt haft det omfang, som ses på kortet fra 1916, så teglværkets adgang til det andetsteds nævnte "stikspor" har oprindeligt nok været bedre end den var i 1916. "Vejen" er i øvrigt totalt udraderet på 1929-luftfotoet.

Kære Hans-Henrik

Egentligt et godt eksempel på, at førstegangsindtrykket (meddelelsen) bliver hængende med, at det ER en skinnebane, uagtet næsten al fornuft siger det modsatte. Selv Generalstabskortets signatur fortæller, at det er en vej og IKKE en jernbane.

Tak for at give dig tid til at tyde kortet (og ikke mindst forklare) og tak til Thomas for at finde det frem og vise det.

Men det har da været en spændende historie at komme rundt om, især når det nu er "Kusine Hannes hus" der nu ligger og flyder ved Dyssegården ;-) .

Bedste hilsener

Steff

Kære Hans-Henrik

Egentligt et godt eksempel på, at førstegangsindtrykket (meddelelsen) bliver hængende med, at det ER en skinnebane, uagtet næsten al fornuft siger det modsatte. Selv Generalstabskortets signatur fortæller, at det er en vej og IKKE en jernbane.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

..... eller tilbage ved den detroniserede Alberti, hvis planer måske forblev på papiret.

M.v.h.
Niels

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

..... eller tilbage ved den detroniserede Alberti, hvis planer måske forblev på papiret.

M.v.h.
Niels

Ja, naturligvis. Man skal ikke stole på oplysninger fra jernbaneselskabers repræsentantskaber.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

..... eller tilbage ved den detroniserede Alberti, hvis planer måske forblev på papiret.

Ja, naturligvis. Man skal ikke stole på oplysninger fra jernbaneselskabers repræsentantskaber.

Nu refererer du til EVP's citat fra "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget"." Og kalder det en "primærkilde"; men vi kender jo ikke "penneføreren" eller hvem, der var "penneførerens" kilder. Dog næppe det samlede repræsentantskab.

M.v.h.
Niels

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

..... eller tilbage ved den detroniserede Alberti, hvis planer måske forblev på papiret.

Ja, naturligvis. Man skal ikke stole på oplysninger fra jernbaneselskabers repræsentantskaber.

Nu refererer du til EVP's citat fra "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget"." Og kalder det en "primærkilde"; men vi kender jo ikke "penneføreren" eller hvem, der var "penneførerens" kilder. Dog næppe det samlede repræsentantskab.

M.v.h.
Niels

Næppe. Teknisk set er det dog en primærkilde, der er skrevet i samtiden og godkendt af udgiveren, som må formodes at have læst teksten.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

..... eller tilbage ved den detroniserede Alberti, hvis planer måske forblev på papiret.

Ja, naturligvis. Man skal ikke stole på oplysninger fra jernbaneselskabers repræsentantskaber.

Nu refererer du til EVP's citat fra "en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget"." Og kalder det en "primærkilde"; men vi kender jo ikke "penneføreren" eller hvem, der var "penneførerens" kilder. Dog næppe det samlede repræsentantskab.

M.v.h.
Niels

Penneføreren er Anthon Maaløe, hvis det er den samme publikation, der her refereres til.

Kære Hans-Henrik

Egentligt et godt eksempel på, at førstegangsindtrykket (meddelelsen) bliver hængende med, at det ER en skinnebane, uagtet næsten al fornuft siger det modsatte. Selv Generalstabskortets signatur fortæller, at det er en vej og IKKE en jernbane.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

Til gengæld kan man se, at den kurvede vej på kortet udgår fra nuværende Teglværksbakken og ender blindt (tværstreg) oppe på en skråning ved teglværksgraven. Kortet er ikke tegnet, så vejen går med fald ned i graven. Pudsigt.

Kære Hans-Henrik

Egentligt et godt eksempel på, at førstegangsindtrykket (meddelelsen) bliver hængende med, at det ER en skinnebane, uagtet næsten al fornuft siger det modsatte. Selv Generalstabskortets signatur fortæller, at det er en vej og IKKE en jernbane.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

Til gengæld kan man se, at den kurvede vej på kortet udgår fra nuværende Teglværksbakken og ender blindt (tværstreg) oppe på en skråning ved teglværksgraven. Kortet er ikke tegnet, så vejen går med fald ned i graven. Pudsigt.

Og så er kortet jo fra 1916, dvs. der kan godt have ligget spor på den fine, regelmæssige kurve på et tidligere tidspunkt end kortet er tegnet. Det er de færreste småveje/grusveje, der af fornuftige personer bliver anlagt sådan. En regelmæsig kurve kræver opmålingsarbejde, en blind grusvej hen til et jernbanespor var næppe blevet anlagt sådan.

Kære Hans-Henrik

Egentligt et godt eksempel på, at førstegangsindtrykket (meddelelsen) bliver hængende med, at det ER en skinnebane, uagtet næsten al fornuft siger det modsatte. Selv Generalstabskortets signatur fortæller, at det er en vej og IKKE en jernbane.

Så er vi tilbage ved, at det af primærkilden oplyste stikspor ved hovedsporet godt kan have eksisteret. Sådanne spor blev nemlig ikke anført på generalstabskortene.

Til gengæld kan man se, at den kurvede vej på kortet udgår fra nuværende Teglværksbakken og ender blindt (tværstreg) oppe på en skråning ved teglværksgraven. Kortet er ikke tegnet, så vejen går med fald ned i graven. Pudsigt.

Og så er kortet jo fra 1916, dvs. der kan godt have ligget spor på den fine, regelmæssige kurve på et tidligere tidspunkt end kortet er tegnet. Det er de færreste småveje/grusveje, der af fornuftige personer bliver anlagt sådan. En regelmæsig kurve kræver opmålingsarbejde, en blind grusvej hen til et jernbanespor var næppe blevet anlagt sådan.

Præcis min tanke. Det er en banedæmning efter en der nedlagt bane. Sådan ville man aldrig anlægge en vej fra bunden, men måske oven på en tidligere banetracé.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Præcis min tanke. Det er en banedæmning efter en der nedlagt bane. Sådan ville man aldrig anlægge en vej fra bunden, men måske oven på en tidligere banetracé.

Og "vejen" er med blyant skitseret ind på et 1904-plankort over banen (dvs. muligvis allerede under banens anlæggelse) hvilket der ikke har været grund til, hvis "vejen" ikke har haft en jernbanemæssig funktion, uanset hvornår blyantstilføjelsen er udført. Plankortet er et kort til jernbanens interne brug, ikke et kommunalt kort eller generalstabskort.

Da et stikspor er nævnt i jernbanens repræsentantskabs brochure fra 1906, må det i givet fald have eksisteret lige siden banens åbning samme år.

Da et stikspor er nævnt i jernbanens repræsentantskabs brochure fra 1906, må det i givet fald have eksisteret lige siden banens åbning samme år.

For resten, hvor kom dette "1906" lige fra. Eneste hidtidige tidsangivelse for tryksagen er EVP's "ca. 1910".

Da et stikspor er nævnt i jernbanens repræsentantskabs brochure fra 1906, må det i givet fald have eksisteret lige siden banens åbning samme år.

For resten, hvor kom dette "1906" lige fra. Eneste hidtidige tidsangivelse for tryksagen er EVP's "ca. 1910".

Det kommer fra Gladsaxe Byarkivs pdf "Slangerupbanen", som blev lavet i anledning af banens 100 åra jubilæum. Pdf'en kan downloades fra nettet. Jeg ved ikke, hvor EVP's "ca. 1910" kommer fra.

Da et stikspor er nævnt i jernbanens repræsentantskabs brochure fra 1906, må det i givet fald have eksisteret lige siden banens åbning samme år.

For resten, hvor kom dette "1906" lige fra. Eneste hidtidige tidsangivelse for tryksagen er EVP's "ca. 1910".

Det kommer fra Gladsaxe Byarkivs pdf "Slangerupbanen", som blev lavet i anledning af banens 100 åra jubilæum. Pdf'en kan downloades fra nettet. Jeg ved ikke, hvor EVP's "ca. 1910" kommer fra.

Et link ville bestemt nytte og spare interesserede for tid.

Da et stikspor er nævnt i jernbanens repræsentantskabs brochure fra 1906, må det i givet fald have eksisteret lige siden banens åbning samme år.

For resten, hvor kom dette "1906" lige fra. Eneste hidtidige tidsangivelse for tryksagen er EVP's "ca. 1910".

Det kommer fra Gladsaxe Byarkivs pdf "Slangerupbanen", som blev lavet i anledning af banens 100 åra jubilæum. Pdf'en kan downloades fra nettet. Jeg ved ikke, hvor EVP's "ca. 1910" kommer fra.

Et link ville bestemt nytte og spare interesserede for tid.

Værsgo: https://slangerupbanen.dk/pdf/Slangerupbanen_ny.pdf Det var bare lidt bøvlet at linke til på min telefon, da det er en pdf, der linkes direkte til, og ikke en hjemmeside.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

Så har læssefolkene haft travlt. Ifølge avisen 'København' befaredes banen i 1907 på hverdage af 12 tog foruden godstog, på søn- og hellligdage endog 30-40 tog. Javist, det er kun halvt så mange omregnet til togpar, men desuagtet var det antallet af tog, som "fyldte op" på strækningen og som der skulle holdes øje med "udenfor togtid".

Godaften

Det var et godt kort du der fik fat i med hensyn til sporet.

Skal kortet læses sådan, at sporet slutter, hvor det er færdig med kurven og rammer "Teglvejsbakken" halvvejs oppe mod Lyngbyvej?

Rent niveaumæssigt giver det bedre mening, at sporet ender, hvor der for alvor kommer stigningspromiller. Altså sporet gik ikke ind i graven, men muligvis anvendt til transport af færdige sten ned til KSB?

Var lige forbi igen her til eftermiddag og undres (igen), hvis der har været en større udgravning op mod Lyngbyvej. Den er jo så fyldt op igen???????????

Bedste hilsener

Steff

Ad Thomas:

Kunne du af absolut egoistiske grunde vise kortudsnittet helt op til hvor Vangede station ligger idag, altså nuværende kryds Vangevej/Ellegårdsvej? Der er nemlig nogle matrikler og navne jeg ikke kan få til at stemme, ud over jeg kan se at "min grund" i sin tid har afgivet areal til 2. spor (S-tog).

Hej Steff,

Hvad du dog ikke gør for at undgå havearbejde. ;-) Ja, "hullet" ved Lyngbyvej ser ud til at være fyldt op igen. Dte har jo været relativ salgbare villagrunde, man fik dér. Og vi kan stadig ikke afgøre, om sporet op til værket var normalspor eller smalspor; det kan man ikke se af kortsignaturen. Og såm Thomas skriver, så er en signatur ikke noget endegyldig bevis. Men måske kan industribaneeksperterne (hvortil jeg dog medregner Niels Munch) sige mere om et eventuelt smalspor ned i graven?

... Ja, "hullet" ved Lyngbyvej ser ud til at være fyldt op igen.

Det var også min holdning indtil i aften

MEN:

På kortviseren.dk er der et overlay kaldet Mapbox Terræn, som jeg antager er dannet med radar eller infrarød måling eller lignende.
Her dukker terrænet op under villakvarteret.

[image]

Det kan være lidt svært at tyde, men lodret ned gennem billedet ses banedæmningen, broen over Gentofte Rende ved den grønne pil, viadukten ved Dyssegårdsvej ved den røde pil, og hele bakken i en lysere nuance til højre i billedet.
Men se så ved den sorte pil, hvor der helt tydeligt er "gnavet" et stykke ud af bakken, så terrænet er nede i nærheden af foden af banedæmningen, altså der hvor banen oprindelig lå. Altså kunne der godt have været et kort sidespor i graven, uden at det skulle overkomme stigningen.

Prøv selv at lege med det. Man kan gøre Mapbox laget mere eller mindre gennemsigtigt, så det er tydeligere, hvor vi er.

Mvh
Jens

Spændende! Det vil jeg lege lidt med, og mekanismen kan jo nok også bruges i andre sammenhænge. Tak, Jens! :-) :-) :-)

Spændende! Det vil jeg lege lidt med, og mekanismen kan jo nok også bruges i andre sammenhænge. Tak, Jens!

Ja, det er ret oplysende. Nu jeg ser det, husker jeg også, at umiddelbart bag skolen var der ret stejlt ned til lavere terræn. Der lå i min tid en "skolehave", hvor undervisningen i biologi til tider foregik.

Så ved vi da, hvor lergraven lå.

Mvh
Jens

Hvis der har været et sidespor på stedet, må der have været tale om et sidespor på fri bane. Den slags kan findes i tjenestekøreplanen. Har nogen fundet en sådan og kigget i den?

Hvis der ikke har været et sidespor på stedet, har der måske været en smalsporsbane oppe fra teglværket og ned til "den rigtige" jernbane, hvor varerne så er blevet læsset om til godsvogne "på fri bane". Den slags har jeg mest set i Jylland, hvor mergel blev læsset af på fri bane. Sådan noget fremgår normalt ikke af tjenestekøreplanerne - her skal man have fat i arkivkasserne. Findes de?

M.v.h.
Thomas

Hvis der har været et sidespor på stedet, må der have været tale om et sidespor på fri bane. Den slags kan findes i tjenestekøreplanen. Har nogen fundet en sådan og kigget i den?

Hvis der ikke har været et sidespor på stedet, har der måske været en smalsporsbane oppe fra teglværket og ned til "den rigtige" jernbane, hvor varerne så er blevet læsset om til godsvogne "på fri bane". Den slags har jeg mest set i Jylland, hvor mergel blev læsset af på fri bane. Sådan noget fremgår normalt ikke af tjenestekøreplanerne - her skal man have fat i arkivkasserne. Findes de?

M.v.h.
Thomas

Ikke alle sidespor på fri bane er kategorisk anført i tjenestekøreplanerne. Det afhænger af baneselskabet. Men hvis nogen har en KSB-tjenestekøreplan med oplysning om sporet, så vil det da være fint. De KSB-tjenestekøreplaner, som jeg har set, har ikke sidesporet optaget. Da sidesporet var et privat sidespor, som nok mest blev benyttet til afsendelse af gods, er det heller ikke optaget i de offentlig godstariffer.

Banens arkiv eksisterer i øvrigt ikke mere, så dér kan man ikke lede. Det blev destrueret ved statsovertagelsen i 1948, efter at enkelte sager var udtaget til DSB's brug. Dette var også et problem for Wilcke og Thomassen, da det skrev deres bøger.

Hvis der har været et sidespor på stedet, må der have været tale om et sidespor på fri bane. Den slags kan findes i tjenestekøreplanen. Har nogen fundet en sådan og kigget i den?

Hvis der ikke har været et sidespor på stedet, har der måske været en smalsporsbane oppe fra teglværket og ned til "den rigtige" jernbane, hvor varerne så er blevet læsset om til godsvogne "på fri bane". Den slags har jeg mest set i Jylland, hvor mergel blev læsset af på fri bane. Sådan noget fremgår normalt ikke af tjenestekøreplanerne - her skal man have fat i arkivkasserne. Findes de?

M.v.h.
Thomas

Ikke alle sidespor på fri bane er kategorisk anført i tjenestekøreplanerne. Det afhænger af baneselskabet. Men hvis nogen har en KSB-tjenestekøreplan med oplysning om sporet, så vil det da være fint. De KSB-tjenestekøreplaner, som jeg har set, har ikke sidesporet optaget. Da sidesporet var et privat sidespor, som nok mest blev benyttet til afsendelse af gods, er det heller ikke optaget i de offentlig godstariffer.

Banens arkiv eksisterer i øvrigt ikke mere, så dér kan man ikke lede. Det blev destrueret ved statsovertagelsen i 1948, efter at enkelte sager var udtaget til DSB's brug. Dette var også et problem for Wilcke og Thomassen, da det skrev deres bøger.

Kære Morten

Jeg er enig med dig i, at ikke alle sidespor på fri bane var optaget i tjenestekøreplanerne. Men for helt at afvise et eventuelt sidespor kræves, at samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, og det er næppe sket.

Privatbaner er ikke "mit område", og du har formentlig ret i, at et eventuelt sidespor på fri bane, som blev nedlagt over 30 år før statsovertagelsen, ikke har genereret overlevende sagsakter. Mange akter er dog blevet tilgængelige de seneste år - efter KSB-bøgerne blev forfattet. Måske er der noget at hente, for de der har tid og evner.

Bedste hilsner

Thomas

Hvis der har været et sidespor på stedet, må der have været tale om et sidespor på fri bane. Den slags kan findes i tjenestekøreplanen. Har nogen fundet en sådan og kigget i den?

Hvis der ikke har været et sidespor på stedet, har der måske været en smalsporsbane oppe fra teglværket og ned til "den rigtige" jernbane, hvor varerne så er blevet læsset om til godsvogne "på fri bane". Den slags har jeg mest set i Jylland, hvor mergel blev læsset af på fri bane. Sådan noget fremgår normalt ikke af tjenestekøreplanerne - her skal man have fat i arkivkasserne. Findes de?

M.v.h.
Thomas

Ikke alle sidespor på fri bane er kategorisk anført i tjenestekøreplanerne. Det afhænger af baneselskabet. Men hvis nogen har en KSB-tjenestekøreplan med oplysning om sporet, så vil det da være fint. De KSB-tjenestekøreplaner, som jeg har set, har ikke sidesporet optaget. Da sidesporet var et privat sidespor, som nok mest blev benyttet til afsendelse af gods, er det heller ikke optaget i de offentlig godstariffer.

Banens arkiv eksisterer i øvrigt ikke mere, så dér kan man ikke lede. Det blev destrueret ved statsovertagelsen i 1948, efter at enkelte sager var udtaget til DSB's brug. Dette var også et problem for Wilcke og Thomassen, da det skrev deres bøger.

Kære Morten

Jeg er enig med dig i, at ikke alle sidespor på fri bane var optaget i tjenestekøreplanerne. Men for helt at afvise et eventuelt sidespor kræves, at samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, og det er næppe sket.

Det er det næppe. Men når/hvis samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, uden at der er fundet et sidespor, så kan sidesporets eksistens stadig ikke afvises, i og med at ikke alle sidespor på fri bane ikke nødvendigvis var optaget i tjenestekøreplanerne, hvad du jo også selv bekræfter. Typisk udkom ptivatbanernes tjenestekøreplaner heller ikke hvert år men kun, når der blev ændret i køreplanen i et omfang, der ikke kunne håndrettes.

Privatbaner er ikke "mit område", og du har formentlig ret i, at et eventuelt sidespor på fri bane, som blev nedlagt over 30 år før statsovertagelsen, ikke har genereret overlevende sagsakter. Mange akter er dog blevet tilgængelige de seneste år - efter KSB-bøgerne blev forfattet. Måske er der noget at hente, for de der har tid og evner.

De vil så i givet fald ligge i en privat samling eller hos et lokalarkiv, ikke i Statens arkiver. Der synes dog ikke at være dukket noget op, trods det at KSB bestemt har haft lokale jernbanentusiasters bevågenhed og tid siden Thomassen og Wilckes dage.

..... hvis samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, uden at der er fundet et sidespor, så kan sidesporets eksistens stadig ikke afvises ....

Lige så lidt som det kan bevises, at der nogensinde blev lagt spor på den indtegnede tracé.

..... hvis samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, uden at der er fundet et sidespor, så kan sidesporets eksistens stadig ikke afvises ....

Lige så lidt som det kan bevises, at der nogensinde blev lagt spor på den indtegnede tracé.

Rigtigt, og hvorvidt det i bekræftende fald var normalspor eller smalspor.

..... hvis samtlige tjenestekøreplaner er gennemgået, uden at der er fundet et sidespor, så kan sidesporets eksistens stadig ikke afvises ....

Lige så lidt som det kan bevises, at der nogensinde blev lagt spor på den indtegnede tracé.

Nu er det vel ikke siden af P-vogne, der kan ses aller yderst til højre på postkortet?

[image]

Nu er det vel ikke siden af P-vogne, der kan ses aller yderst til højre på postkortet?

Du bør nok kigge på *KB's store version* i stedet. (Jeg har i øvrigt linket til den tidligere i tråden).

Nu er det vel ikke siden af P-vogne, der kan ses aller yderst til højre på postkortet?

Du bør nok kigge på *KB's store version* i stedet. (Jeg har i øvrigt linket til den tidligere i tråden).

Yep! Jeg var bare hurtigt på vej ud ad døren.

Banens arkiv eksisterer i øvrigt ikke mere, så dér kan man ikke lede. Det blev destrueret ved statsovertagelsen i 1948, efter at enkelte sager var udtaget til DSB's brug. Dette var også et problem for Wilcke og Thomassen, da det skrev deres bøger.

Her er, hvad Gladsaxe Byarkiv har om KSB: https://www.starbas.net/alle_arkivserier.php?arkiv_id=11255 . Mon ikke Hans-Henrik har været dér.

Det er i øvrigt på Hans-Henrik's interessante hjemmeside, man skal finde 100-årsskriftet om banen, via linket allernederst her: https://slangerupbanen.dk/100aar.htm .

Jeg kvitterer med noget mere nymodens:

[image]
MO 568 ved Dyssegård trinbræt. CLL 492 og CLS 702. Søndag, den 17/8-1969 kl. 15:15. Det var det sidste 4-akslede tog i almindelig drift.
Foto: Mogens Anderson. Gladsaxe Byarkiv - Tog 18.tif.

M.v.h.
Niels

Her er, hvad Gladsaxe Byarkiv har om KSB: https://www.starbas.net/alle_arkivserier.php?arkiv_id=11255 . Mon ikke Hans-Henrik har været dér.

Det er i øvrigt på Hans-Henrik's interessante hjemmeside, man skal finde 100-årsskriftet om banen, via linket allernederst her: https://slangerupbanen.dk/100aar.htm .

Jo, det har han jo nok. Og så må han jo som medforfatter af 100 års-skriftet kunne "stå inde for" årstallet 1906.

Godformiddag

I denne "never ending story" vedr. Dysseværket, har en mail "penneven" i udlandet sendt mig en længere redegørelse, vedr. de svar der er kommet her i tråden. Jeg har ikke tænkt på at bringe denne redegørelse med mange sikkert korrekte synspunkter og hvis det skal gøres, må det være min "penneven".

MEN, han gjorde opmærksomt på en ting, som jeg ikke mener har været et emne vedr. transport, nemlig de uhyre store mængder af brændsel, for at få leret til brændt til mursten i ovnene!
Om det var kul, koks eller andet brændsel, som simpelt træ, ved jeg ikke. MEN det var jo et nødvendigt element i fabrikationen af mursten.

SÅ, hvordan blev så DET transporteret til Dysseværket, ad banen, altså OP, OP til Lyngbyvej og til højre ind på værket, via hestevogn ad Lyngbyvej eller en kombination heraf. Og med den trafik der er blevet beskrevet på den "almindelige KSB", MÅ det jo sammen med borttransport af mursten, have været en rimelig stor opgave som ikke ville gå upåagtet hen i litteraturen/jernbanehistorien!

Bare nogle tanker vedr. et sidespor/vej, hvorfra der må have været en temmelig stor trafik, hvis altså eksisteret som spor eller vej.

Steff

SÅ, hvordan blev så DET transporteret til Dysseværket, ad banen, altså OP, OP til Lyngbyvej og til højre ind på værket, via hestevogn ad Lyngbyvej eller en kombination heraf. Og med den trafik der er blevet beskrevet på den "almindelige KSB", MÅ det jo sammen med borttransport af mursten, have været en rimelig stor opgave som ikke ville gå upåagtet hen i litteraturen/jernbanehistorien!

Brændsel og sten kunne fra 1897-1906 transporteres til og fra værket med hest og vogn, så det kunne man nok også 1906-1918.

Her er, hvad Gladsaxe Byarkiv har om KSB: https://www.starbas.net/alle_arkivserier.php?arkiv_id=11255 . Mon ikke Hans-Henrik har været dér.

Det er i øvrigt på Hans-Henrik's interessante hjemmeside, man skal finde 100-årsskriftet om banen, via linket allernederst her: https://slangerupbanen.dk/100aar.htm .

Jo, det har han jo nok. Og så må han jo som medforfatter af 100 års-skriftet kunne "stå inde for" årstallet 1906.

Jo, jeg står meget gerne inde...

Det var Eva Molin, som skrev netop den billedtekst, og når hun har skrevet 1906, så tvivler jeg ikke på, at årstallet er korrekt.

Når Erik V. har skrevet ca.1910, så er det vel dels ikke så fjernt fra 1906, og dels kan vi nok ikke udelukke, at pjecen er udkommet i flere oplag. Så kunne man jo også tegne annoncer en gang til...

Om pjecen i øvrigt anbefaler jeg læsning af en artikel, som Stig Colbjørn i sin tid forærede mig til hjemmesiden: https://www.slangerupbanen.dk/admiralen.htm

Colbjørn skiver her, at Richelieu personligt var dybt impliceret i pjecens tilblivelse, så mon ikke admiralen selv har fået korrekturen til gennemlæsning - også selv om selveste Johannes V. Jensen åbenbart gav det hele en kunstnerisk drejning.

Hvad der skete ved Dysseværket, ved jeg ikke. Jeg ville meget gerne vide det, og jeg er den første til at begræde, at Slangerupbanens arkiv endte på møddingen.

I begyndelsen af dette årtusind arbejdede jeg selv i Gladsaxe Byarkiv, og der fandtes svaret i hvert fald ikke på det tidspunkt.

Jeres

Hans-Henrik

--
www.slangerupbanen.dk

Nu har jeg næppe gennemlæst hele tråden i mindste detalje. Så måske spørger jeg dumt: Der må vel findes årsberetninger for banen? Går vi ud fra, at Wilcke & Thomassen har kigget i dem, men uden at finde noget brugbart? Eller.....?

M.v.h.
Thomas

Nu har jeg næppe gennemlæst hele tråden i mindste detalje. Så måske spørger jeg dumt: Der må vel findes årsberetninger for banen? Går vi ud fra, at Wilcke & Thomassen har kigget i dem, men uden at finde noget brugbart? Eller.....?

M.v.h.
Thomas

Ja, den tanke burde jeg jo selv have fået.

Ifølge kb.dk ligger der en komplet samling inde i Den sorte Diamant...

De har i øvrigt også den famøse turistbog - både en årgang 1906 og årgang 1931.

Jeg må se og få lagt vejen fordi Det kongelige Bibliotek.

Tak for tippet

Jeres

Hans-Henrik

--
www.slangerupbanen.dk

Nu har jeg næppe gennemlæst hele tråden i mindste detalje. Så måske spørger jeg dumt: Der må vel findes årsberetninger for banen? Går vi ud fra, at Wilcke & Thomassen har kigget i dem, men uden at finde noget brugbart? Eller.....?

M.v.h.
Thomas

Ja, den tanke burde jeg jo selv have fået.

Ifølge kb.dk ligger der en komplet samling inde i Den sorte Diamant...

De har i øvrigt også den famøse turistbog - både en årgang 1906 og årgang 1931.

Jeg må se og få lagt vejen fordi Det kongelige Bibliotek.

Tak for tippet

Jeres

Hans-Henrik

Jeg mener at kunne konstatere, at materialet blev brugt af Turistforeningen Danmark også i en bog fra 1921, men da må man (KSB?) have luget ud i ting, der var forældede, som fx Dysseværket.

Ja, den tanke burde jeg jo selv have fået.

Og nu, hvor jeg sidder og tænker på, hvad jeg burde have tænkt på tidligere, så kunne jeg jo også have tænkt på at slå op i Thomassens bog om KSB.

Se bare, hvad han skriver:

[image]

Men kilder opgiver han ikke...

Jeres

Hans-Henrik

--
www.slangerupbanen.dk

Ja, den tanke burde jeg jo selv have fået.

Og nu, hvor jeg sidder og tænker på, hvad jeg burde have tænkt på tidligere, så kunne jeg jo også have tænkt på at slå op i Thomassens bog om KSB.

Se bare, hvad han skriver:

Men kilder opgiver han ikke...

Jeres

Hans-Henrik

Tjah, ingen direkte kildehenvisning. Historien om linjeføringen og stigningsforholdene er også med, og det ser ud til, at han har stolet på dagspressen og ikke taget banens små lokomotivers begrænsede trækkekraft i betragtning.

Hvis det sidespor er anlagt samtidig med banen, indgår det formentlig i banens anlægsregnskab, og som jeg husker det, udøvede Staten tilsyn (husker ikke instansens navn f.s.v. angår privatbanerne) med sådanne anlæg - også/især tilsyn med anlægsøkonomien. Den pågældende instans' arkiv er formentlig først blevet afleveret til Rigsarkivet lang tid efter Wilcke & Thomassens bog.

Jeg ved ikke, om Staten ydede tilskud til KSB's anlæg og/eller garanterede "et eller andet". Men hvis den gjorde, og hvis tilsynets arkiv er afleveret, er der formentlig noget at hente der. De tilsynsarkiver, jeg har haft fingrene nede i, har primært vedrørt det vi i dag kalder statsbanestrækninger. Men guderne skal vide, at der var tale om et meget detaljeret tilsyn.

Så måske er der noget at hente - for de der har tid og lyst. Jeg har lyst - men ikke tid. Da der var tale om et sidespor på fri bane, vil jeg dog følge med i den videre udvikling.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis det sidespor er anlagt samtidig med banen, indgår det formentlig i banens anlægsregnskab, og som jeg husker det, udøvede Staten tilsyn (husker ikke instansens navn f.s.v. angår privatbanerne) med sådanne anlæg - også/især tilsyn med anlægsøkonomien. Den pågældende instans' arkiv er formentlig først blevet afleveret til Rigsarkivet lang tid efter Wilcke & Thomassens bog.

Jeg ved ikke, om Staten ydede tilskud til KSB's anlæg og/eller garanterede "et eller andet". Men hvis den gjorde, og hvis tilsynets arkiv er afleveret, er der formentlig noget at hente der. De tilsynsarkiver, jeg har haft fingrene nede i, har primært vedrørt det vi i dag kalder statsbanestrækninger. Men guderne skal vide, at der var tale om et meget detaljeret tilsyn.

Så måske er der noget at hente - for de der har tid og lyst. Jeg har lyst - men ikke tid. Da der var tale om et sidespor på fri bane, vil jeg dog følge med i den videre udvikling.

Det er muligt, at der ligger noget i kommissarius arkiv, som har ligget på Rigsarkivet i mange år, nok også i Thomassens og Wilckes tid, men som man ellers må formode har været besøgt af senere forskere i KSB's historie. Det er da et nærliggende sted for dem at søge.

Nu har jeg næppe gennemlæst hele tråden i mindste detalje. Så måske spørger jeg dumt: Der må vel findes årsberetninger for banen? Går vi ud fra, at Wilcke & Thomassen har kigget i dem, men uden at finde noget brugbart? Eller.....?

M.v.h.
Thomas

Der kan du roligt gå ud fra. Humlen er, at en del baner ikke lavede særligt detaljerede årsberetninger men kun, hvad der opfyldte minimumskravene til sådanne.

RSS Feed af emne

Signalposten

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak