Jeg må vist også hellere bidrage til fortællingen om D231.
Efter HHJ-tiden blev vognen overtaget med af en privatperson med henblik på planerne om et privatbanemuseum i Århus.
HHJ D231 i Århus 1980
Projektet løb ind i problemer, og vognen blev overtaget af NSJK med henblik på indvinding af brugbare dele til andre vogne. Vognen havnede ved den gamle KSB-remise ved København L,, hvor dens miserable forfatning hurtigt blev forværret som følge af lokale vandaler. Jeg synes det var synd at ophugge vognkassen, og da jeg manglede et haveskur hjemme i privaten, ja så blev det løsningen. NSJK beholdt hjul, fjedre og puffere..
Løft på NøL 1997
Aflæsning i Saunte i 1997. Da vognen skulle længere ind på grunden end kranen kunne nå, blev der udlagt spor, så vognen kunne trilles det sidste stykke, og efter lidt baksning kom den ned på plads.
Efter lidt reparation, udskiftning af træbeklædning og en gang maling kom vognen efterhånden til at se hæderlig ud.
Den opfyldte fint sit nye formål som værksted, cykelskur mm. Trods sine mange ombygninger, fjernelse af tagrytter osv., så var der stadig spor af vognens fine fortid som kombineret 2.klasses sidegangsvogn og post-pakvogn, især i den lukkede endeperron.
I 2001 solgte jeg huset og vognen måtte videre. Efter en mellemlanding i Sorø havnede den et sted på Lolland.
D 231 læsses af på Lolland. Vognen brændte desværre for ca. 10 år siden.
På baggrund af de tilgængelige tegninger, som der er linket til i denne tråd, lavede jeg senere hen en skitse af den ombyggede OHJ D 232.
De to søstervogne var ens, også efter ombygningen i 1930. D 231 mistede dog sin tagrytter da den kom til HHJ i 1952.