Dette P. E. Clausen billede er angivet til at være fra Odense i 1952, men jeg synes ikke det ligner Odense?

Det er i Aarhus.

Dette P. E. Clausen billede er angivet til at være fra Odense i 1952, men jeg synes ikke det ligner Odense?

Det ligner grangiveligt Aarhus H. Boligblokkene i baggrunden må så være Silkeborgvej 102-196.

M.v.h.
Thomas

Man ser privatbanevogne i baggrunden. Kan de være fra HHJ ?

Det er i Aarhus.

En mand gik ved Rhinens bred og så meget søgende og fortvivlet ud. En kvinde kom hen til ham og spurgte, om hun kunne hjælpe ham. – Åh det er ganske forfærdeligt, svarede manden. – I går tabte jeg mine briller i Elben og jeg kan ikke finde dem. – Jamen, sagde kvinden, det her jo Rhinen og ikke Elben. Manden svarede: - Ja, der kan De se, hvor let man kan tage fejl, når man ikke har sine briller.

Det er drejeskiven ved prøve-remisen i Århus.

Privatbane-vognen i baggrunden til højre må være enten OMB BE 7 eller OKMJ BE 12.

Har været inde og kigge i DMJK registratur og den oplyser at det er Aarhus

Perception er jo bl.a. hvordan man opfatter/ser en ting, her et billede! For nogen bemærker straks, at billedet er fotograferet i Århus og andre – muligvis Morten F. – konstaterer, at det er en ”Baldwin” i USA bygget maskine. Og hvordan nu det?

Hvis man ser på tenderen, er nittehovederne på tenderen ikke planslebne, hvilket jo normalt blev gennemført på alle andre af DSB mere moderne damplokomotiver. Men i ”Baldwin” egen byggevejledning står ganske tydeligt, at det skal de ikke. Yderligere er ”fabrikspladen”, som for bl.a. litra J, A, G, F, K, C og D, ikke støbt ind i hjulskærmene og fabriksnummer hugget ind på en dertil planslebet flade. Baldwin maskinerne havde en ”rigtig” lille – her rund - fabriksplade, men påskruet ”røgkammer støtten” og ikke som ellers, påskruet cylinderbeklædningen. Hvis man ser tydeligt efter, kan den runde plade lige skimtes mellem de to vandrette rørforbindelser næsten helt fremme ved Trykluft pumpen.

Og nej, købet var ikke et resultat af de dansk vestindiske øer, men fordi USA kunne levere materiel, hvad de normale leverandører i Tyskland ikke kunne p.g.a. følgerne af 1. verdenskrig. Og midlerne herfor, var afsat før salget af øerne og ikke nævnt overhovedet i salgs-/købs aftalen USA og Danmark imellem.

Så et billede viser andet end det lige der spørges om engang imellem. Og derfor er det lille udtryk med "at et billede viser ofte mere end ord" også her korrekt. Gå på jagt i viste billeder og man finder ofte overraskelser.

Herunder fabriksplade fra et Baldwin lokomotiv, ej litra D.

Steff

Perception er jo bl.a. hvordan man opfatter/ser en ting, her et billede! For nogen bemærker straks, at billedet er fotograferet i Århus og andre – muligvis Morten F. – konstaterer, at det er en ”Baldwin” i USA bygget maskine. Og hvordan nu det?

Hvis man ser på tenderen, er nittehovederne på tenderen ikke planslebne, hvilket jo normalt blev gennemført på alle andre af DSB mere moderne damplokomotiver. Men i ”Baldwin” egen byggevejledning står ganske tydeligt, at det skal de ikke. Yderligere er ”fabrikspladen”, som for bl.a. litra J, A, G, F, K, C og D, ikke støbt ind i hjulskærmene og fabriksnummer hugget ind på en dertil planslebet flade. Baldwin maskinerne havde en ”rigtig” lille – her rund - fabriksplade, men påskruet ”røgkammer støtten” og ikke som ellers, påskruet cylinderbeklædningen. Hvis man ser tydeligt efter, kan den runde plade lige skimtes mellem de to vandrette rørforbindelser næsten helt fremme ved Trykluft pumpen.

Og nej, købet var ikke et resultat af de dansk vestindiske øer, men fordi USA kunne levere materiel, hvad de normale leverandører i Tyskland ikke kunne p.g.a. følgerne af 1. verdenskrig. Og midlerne herfor, var afsat før salget af øerne og ikke nævnt overhovedet i salgs-/købs aftalen USA og Danmark imellem.

Så et billede viser andet end det lige der spørges om engang imellem. Og derfor er det lille udtryk med "at et billede viser ofte mere end ord" også her korrekt. Gå på jagt i viste billeder og man finder ofte overraskelser.

Herunder fabriksplade fra et Baldwin lokomotiv, ej litra D.

Steff

Stedet hvor et foto er taget er ligesom fx litra og numre, evt. tognumre, personnavne og fotodatoen (og fotografens navn aht. ophavsretten) er af betydning for fremfinding af et foto. Oplysninger om fx hvor lokomotivet er bygget eller ombygget, hvilket tog det kørte samme dags formiddag og hvad lokomotivføreren fik til frokost dagen forinden er derimod er sekundære informationer, som ikke hører hjemme i en billeddatabase men i en bog eller på en hjemmeside. Sådanne oplysninger vil tænkende mennesker aldrig bruge som søgekriterier i en billeddatabase. Her drejer det sig om at registrere det, som man direkte kan SE på billedet og ikke alt muligt ligegyldigt "udenoms". Og ja, det afhænger af "øjet der ser", hvilket kan være et problem, hvis "øjet der ser" ikke evner at skelne væsentligt fra uvæsentligt og tror, at en billeddatabase er det samme som en hjemmeside. Registrator skal fokusere på nogle få grundlæggende, forud definerede oplysninger og ikke at lege hjemmesideforfatter a la arkiv.dk, hvor der ofte mangler de fornødne oplysninger men til gengæld står stolpe op og stolpe ned om alt muligt andet, som ikke har noget med billedet at gøre. Den slags oplysninger må man skrive/finde et andet sted.

.......................og netop for IKKE at bryde tråden eller andet, er overskriften ændret til OT. Ellers er det helt korrekt at byggested i dette tilfælde er uinteressant.
Meeen i en database, er der nu yderligere forskellige søgeord, der kunne anvendes, her lokomotivtype og Baldwin Locomotive Works.

Men alle disse ting lader jeg andre om, jeg havde bare lyst til OT at fortælle om motivets baggrund

Steff

.......................og netop for IKKE at bryde tråden eller andet, er overskriften ændret til OT. Ellers er det helt korrekt at byggested i dette tilfælde er uinteressant.
Meeen i en database, er der nu yderligere forskellige søgeord, der kunne anvendes, her lokomotivtype og Baldwin Locomotive Works.

De skal i så fald indskrives manuelt for hver enkelt billede, hvor der optræder et Baldwin-lok, ofte i selskab med andre materielenheder. Her på Tommys side kan du vist heller ikke søge på fotos fx "Baldwin + Nohab" + vogne fra Scandia etc. Det havde ellers været rart at kunne kombinere søgeordene, også gerne med byggeår og ydelse og den slags. Og registreringen af et foto må ikke (som i jernbanekilder.dk) tage mere end 5-7 minutter pr. post, så det gælder for registrator om at rubbe neglene.

Privatbane-vognen i baggrunden til højre må være enten OMB BE 7 eller OKMJ BE 12.

Det er OKMJ BE 12; har vi ikke her set et billede af den på besøg i Randers: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=69720 ?

M.v.h.
Niels

BE 12 tilhørte DJK og havde i et par år stået i Aalborg. Den blev transporteret Aalborg-Hadsund-Randers en af de sidste dage inden nedlægning af AHJ og RHJ, marts 1969

BE 12 tilhørte DJK og havde i et par år stået i Aalborg. Den blev transporteret Aalborg-Hadsund-Randers en af de sidste dage inden nedlægning af AHJ og RHJ, marts 1969

Det har ikke noget med billedet at gøre. En del af aftalerne vedr overtagelsen af sydfyn var at DSB udførte arbejder på OMB og OKMJs materiel, herunder istandsættelser og påsætning af trykluftbremser mv på visse vogne. Det kunne gøres i Nyborg og som her i Århus.

Du har ganske ret - jeg fik skrevet i den forkerte tråd

ASGER

Enig i det anførte om prøveremisen i Aarhus i Ankersgade men ikke tidspunktet.
Som det ses er loko afkoblet, tender tom men med nummerplade.
Loko var stationeret i Faaborg og kom ikke driftsmæssigt til Aarhus.
Loko har fået L rep 06.12.1955 og
Afmonteret 11.1957 efter udrangering 22.10.1957.
Begge dele foretaget i Cvk Ar.
Foto er solrig og sommerlig ud omend solen står lavt. Så ikke nødvendigvis rt sommerfoto.
Loko har tilsyneladende iķke været i nærheden af Aarhus omkring 1952.
Mit gæt er 1957 da tender ikke normalt blev tømt ved en L Rep.
Forinden ophug netop i Odense blev tender 854 tilkoblet 875. Foretaget i Od. Vandkanten påmontere tender 850.
875 s egen tilkobles D854 som netop på det tidspunkt henstår i Aarhus. Måske også løsningen på den tomme tender hvilket underbygger det er 1957

Hilsen
Bjarne

Enig i det anførte om prøveremisen i Aarhus i Ankersgade men ikke tidspunktet.
Som det ses er loko afkoblet, tender tom men med nummerplade.
Loko var stationeret i Faaborg og kom ikke driftsmæssigt til Aarhus.
Loko har fået L rep 06.12.1955 og
Afmonteret 11.1957 efter udrangering 22.10.1957.
Begge dele foretaget i Cvk Ar.
Foto er solrig og sommerlig ud omend solen står lavt. Så ikke nødvendigvis rt sommerfoto.
Loko har tilsyneladende iķke været i nærheden af Aarhus omkring 1952.
Mit gæt er 1957 da tender ikke normalt blev tømt ved en L Rep.
Forinden ophug netop i Odense blev tender 854 tilkoblet 875. Foretaget i Od. Vandkanten påmontere tender 850.
875 s egen tilkobles D854 som netop på det tidspunkt henstår i Aarhus. Måske også løsningen på den tomme tender hvilket underbygger det er 1957

Citat fra databasen: "Esbjerg 1951. Cvk Ar 1952. Padborg 1953-54."
Ifølge PEC registraturen er billedet optaget i marts 1952 (og nu også med tilføjelsen: Århus).

OKMJ BE 12 fik formentlig trykluftbremse og istandsættelse i 1952 i Århus, så billedet er fra 1952.

Beklager dybt. Enig i det anførte.
Havde desværre glemt at bladre i "den kloge bog".
D875 forfaldt til S rep 08.03.1952 og udgik S repareret 09.06.1952.
Så i denne periode og afkoblet og uden kulbeholdning formentlig ved modtagelsen i marts 1952

Bjarne