Seneste fra Jyllinge Nordmark
Mit bud vil også være tæt på Osvej. Min daværende 'svigerfar' byggede i 1964-65 et sommerhus af opskåret telefontømmer i Jyllinge Nordmark, og jeg har en svag erindring om at have passeret en rystevognkasse undervejs mellem Ballerupbussens endestation og hans hus.
Det var i øvrigt dengang, man skulle ringe til vognmanden (A.P. Hansen, Roskilde) for at få bussen ud til Nordmarken, hvis man ville med derudefra. Ellers vendte den i Jyllinge by.
Vognkassen er givetvis blevet camoufleret med saddeltag og tilbygninger etc., om den overhovedet eksisterer endnu.
M.v.h.
Niels