Ja, netop dette spor på Peters foto opad hegnet til Otto Busses Vej og langs med lyntogshallen blev på fototidspunktet flittigt anvendt til montage og indkøring af ITC-udstyret, særligt på MY´erne.

De første tests af ITC drejede sig grundlæggende om, at tingene så at sige lystrede mellem maskine og styrevogn, så der gik ofte nogle timer om eftermiddagen med at køre 20 - 30 m frem/test/kontrol og tilbage vice versa med bemanding og kørsel fra både maskine og styrevogn. Hertil kom ham der testede og kontrollerede kabelforbindelser og installationerne med måleudstyr. Håndtegn og råb gjorde det ud for kommunikationen mellem de to førerrum.

Det var faktisk tungt arbejde. De ITC-elementer - i hovedsagen en stor hvid apparatkasse - der blev monteret på maskinerne kørte vi ud på en trækvogn og løftede dem op i maskinen for montering. Der er højt op til gulvet på en MY! Efterfølgende skulle der også kobles til og sættes luft mellem maskine og styrevogn, også det er tungt arbejde.

På fotoet er samlet en længere stamme inkl. to MY, måske en test af systemet ved dobbelttraktion. Det kan jeg ikke mindes at have været med til og skal ikke gøre mig klog på det.
I perioden 1973-74 holdt der stort set altid en "godkendt" BNS på det viste spor for at nymonterede eller fejlramte MY med ITC kunne testes tæt ved
MY-værkstedet.

mvh PeterA

Så må det jo være en art prøvetur, vi ser. Dog uden særtogsplade, som man vel endnu brugte, dvs. i et plantog. Eller? Indøvning?

Hej Morten

Lygteføring viser særtog. Var det plantog, skulle der kun være en frontlanterne tændt. Her er der to for særtog.

Hilsner Keld

Tak, Keld. Det med lygteføringen havde jeg helt glemt. Så må det være indøvringskørsel, vil jeg tro.

Tror der er tale om denne kørsel

BINGO! Naturligvis en pressepræsentation. Datoen passer med bladets produktion. Fotografen har sikkert fået en særtogsanmeldelse, så han kunne udsøge sig et godt fotosted, jounalisterne har siddet lunt inde i toget, og strækningen er defineret, så jeg ikke skal ud og søge over hele østområdet. Tak, Ole.

Ud fra en vel ikke helt urimelig forudsætning om, at maskinen var i nordenden af toget, så journalisterne (som uden tvivl har siddet i An-vognen) indledningsvis på opturen til Rungsted Kyst har fået fortalt vidt og bredt om det nye vidunder og derefter på tilbageturen har kunnet besøge Bns'ens førerrum under kørslen, så tror jeg, at toget er fotograferet på vej rettur til Kh. Ud fra en forudsætning om, at fotografen har været i bil og ikke gad rende ind over pløjemarker for at tage et foto, så er der to steder med høj banedæmning nord for Klampenborg i nærheden af en let tingængelig vej/gangsti. Syd for Klampenborg er der ingen mulige steder. Det ene er ved Gøngehusvej lige syd for Vedbæk station (hvor der i 1954 dog ikke var høj bevoksning på den modsatte side af banedæmingen) og det andet er ved Edelslundsvej vest for Tårbæk. Det sidste sted kan jeg få den indbyrdes positionering af de større træer på togfotoet til at stemme med positioneringen af træerne på luftfoto fra 1954 (18 år tidligere). Det høje træer på den modsatte side af banedæmningen stod der også i 1954. I dag 52 år senere er stedet blevet lidt mere tilgroet. Så jeg mener, at stedet er fundet.

Mange tak for jeres fine hjælp. Billedet er med et forbehold for stedet nu lagt på jernbanekilder.dk.