Højer Sluse (del 1, 8 billeder)

Under sommerens ekspedition til bl.a Nordfriesland kunne et gensyn med den gamle Højer Sluse passende kombineres med indtagelse af den medbragte feltkost.

[image]
Vidåen og "indersiden" af Højer Sluse, 30.06.2016 (nm).

Den gamle Højer Sluse blev bygget samtidig med Højer-Siltoft-diget 1861, og på ydersiden (vestsiden) af diget anlagdes en lille havn:

[image]
Højer Sluse, havnen på "ydersiden" set fra slusebroen, 08.07.2024 (nm). Længst ude anes den nye Vidåsluse fra 1981.

I dette idylliske og fredelige miljø høres kun vestenvind og fuglesang; men lytter man grundigt efter, høres også historiens vingesus.

I sidste halvdel af 1800'tallet fik det bedre tyske borgerskab smag for kurophold, og her var øen Sylt et oplagt mål. Og da jernbanen nåede Tønder i 1867, blev rejsen lettere. Godtfolk blev færget over Vadehavet fra Højer Sluse til Munkmarsch på Sylt, hvorfra der i 1888 blev anlagt en godt 4 km lang, metersporet bane til øens hovedby Westerland.

[image]
Munkmarsch, anløbsbroen med tog fra Westerland fremført af en af de første Krauss-maskiner (udateret postkort).

..... og på den lille havn ved Højer Sluse kunne trafikken under tiden være ganske intens:

[image]
Havnen ved Højer Sluse med skibe bl.a. Auguste Victoria, der sejlede passagerer fra Højer til Munkmarsch. Datering efter 1919. Fotograf: Ukendt. Højeregnens Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B5511.

Men stadigvæk skulle borgerskabet fragtes i hestevogn mellem Tønder og Højer Sluse, indtil der - efter bl.a. pres fra Westerland - blev anlagt en bane her i 1892. Så var rejseforløbet "fuldt mekaniseret" og kunne markedsføres med bl.a. tidens emaljeskilte:

[image]

På foto ovenfor reklamen ses 2 hjuldampere samt en skrueskib. De tilhører rederiet Sylter Dampfschiffahrtsgesellschaft (DSG), der blev stiftet 1882, primært for at drive overfarten her, og som blev ejere af jernbanen Munkmarsch-Westerland. Rederiet blev senere engageret i såvel Nord- som Sydbanen på Sylt.

[image]
Tre DSG-hjuldampere ved Højer Sluse. Poststemplet den 26. august 1900. Fotograf: Hansen, A.M., Højer. Museum Sønderjyllands Mediearkiv - Nummer: B76659.

Bag Højer-Siltoft-diget ses f.v. stationsbygningens 1. sal, slusemesterens hus og endelig slusen med lukkede porte. Hvis vi klaver op på diget igen, ser vi i blikretning nord slusemesterens hus:

[image]
Højer Sluse med slusemesterens hus, 08.07.2024 (nm).

Og i træbevoksningen bagved t.v., på digets inderside, lå stationsbygningen:

[image]
Højer Sluse (før 1928, hvor stationsbygningen nedrives). Fotograf: Fangel, Peter. Museum Sønderjyllands Mediearkiv - Nummer: B50104.

1. hus er slusemesterens, derefter ses 1. sal af stationsbygningen, hvorfra der var direkte adgang til digekronen, rage op.

Om selve Tønder-Højer-Højer Sluse banen, herunder om "korridortrafikken" efter genforeningen 1920 og indtil ibrugtagningen af Hindenburgdamm i 1927, er litteraturen righoldig, og referencer bringes i del 2.

Fortsættes i del 2 .....

Spændende. Tak, Niels. :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

..... fortsat fra del 1:

Lad os starte denne del med et afslappet billede:

[image]
Højer Sluse station med lokaltog (1890'erne). Ukendt herre - og fotograf. Højeregnens Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B5379.

Vi befinder os på digekronen, blikretning syd mod stationsbygningen med den direkte adgang ud til digekronen fra 1. sal, hvor der i øvrigt var restaurant. Bygningen, der var af træ, blev nedrevet i 1928, idet persontrafikken blev nedlagt efter indvielsen af Hindenburgdamm i 1927, færgetrafikken til Munkmarsch blev indstillet og banen Munkmarsch-Westerland i øvrigt blev nedlagt - "og alt blev stille".

Men jeg lovede jo nogle referencer om Tønder-Højer-Højer Sluse banen etc.:

Wraae og Thunberg: "70 år med Højerbanen" (eget forlag 1995 - ISBN 87-985561-1-8).
Wraae og Thunberg: "1920: Højerbanen" (artikel i Jernbanehistorisk Årbog '95 - ISBN 87-88632-54-7).
Thomas Boberg Nielsen: Website "Havnebaner: Højer Sluse".
Daniel Ihonor: "Heuerschleuse - Historischer Überfahrtshafen nach Sylt" (Husum Druck- und Verlagsgesellschaft 2021 - ISBN 978-3-96717-073-3).

I en af de udgivelser kan I sikkert finde denne sporplan:

[image]
Højer Sluse station, sporplan 1922. Større udgave kan downloades herfra: DJM04-00000166.

Interessant er havnebanen, anlagt i 1909 ind langs Vidåens nordside mod øst til et endepunkt ved Siltoftvej og nedlagt sammen med resten af Højer-banen 1962. Her opførtes i 1918 på åens nordside og Siltoftvejens vestside en større industribygning, i nutiden kaldt "Vidåfabrikken".

[image]
"Vidåfabrikken" 2024, blikretning vest mod slusen (foto: Nordicals).

Bygningen, der med sin "larmende størrelse" dominerer det stille og pandekageflade marsklandskab, opførtes af Det Slesvig-Holstenske Fodermelsselskab, og tanken var, at fabrikken af søgræs skulle fremstille fodermel - "tangmel".

Det gik ikke, og bygningen anvendtes til lidt af hvert indtil 1937, da der blev indrettet karosserifabrik, hvor man bl.a. begyndte at samle Adler-personvogne og Krupp-lastbiler:

[image]
Jernbanevogne ved karosserifabrikken i 1930'erne (FB: Alt fra og om Højer).

Han var næppe banens sidste godskunde. Efter krigen beslaglagde staten bygningen, som i 1947 solgtes videre anden industri, hvilket foranledigede div. ombygninger og tilpasninger:

[image]
"Vidåfabrikken", Havnevej 4, 6280 Højer. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. År: 1947. KB Luftfotosamling - ID: L02076_004.tif.

På havnebanen en PB-vogn, formentlig med byggematerialer. Om det så var sidste godskunde - eller sidste vognladning på havnebanen, ved jeg ikke, for disse gutter har ikke fortalt, hvad de lavede derude med deres "høje F'er":

[image]
Lok og uidentificerede personer på den yderste befarbare del af havnebanen ca. 1955 (DJM02-00002835).

Men det ved andre måske? Hvad jeg ved, er imidlertid, at bygningen i skrivende stund er sat til salg hos "Nordicals" til en vistnok fornuftig kvadratmeterpris:

[image]
Havnevej 2 - 4, 6280 Højer. (Foto 2024 Nordicals). Blikretning øst, broen fører Siltoftvej over Vidåen.

Nå, i solskin med fuglesang etc. var det ganske sjovt at kratte lidt i den historiske overflade herude ved Vadehavet, inden turen gik videre til de øvrige vadehavsdestinationer Sylt via Hindenburgdamm, Oland via Halligbahn og diget ved Lüttmoorsiel.

Bedste weekendhilsener, samt tak til Nordicals for brug af fotos
Niels

Jeg vil gøre opmærksom på at den bog om Højerbanen, som Flemming Wraae og Steen Thunberg skrev i 1995 kan findes i Arkivet for Jernbaner, som pdf-udgave endda scannet af forfatteren selv.

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

Hvordan finder man den pdf/bog? Søger man på "Højer" kommer der intet frem?

Hvordan finder man den pdf/bog? Søger man på "Højer" kommer der intet frem?

Har du fået en kode til arkivet?

Med kode til Arkivet for Jernbaner:
DSB-Banedanmark/Strækninger/32a_(Tønder H) - Højer Sluse

Uden kode til Arkivet for Jernbaner
Brug denne link til nye filer
https://www.dropbox.com/sh/zzmnhisu79mq1la/AABXVkwUofgXbmz_Nm7Do6rta?dl=0
skift til mappen: 2024_Uge 31
Bemærk mappen forsvinder 1. september, da den så ikke betragtes som ny mere.

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

Til litteraturlisten kan tilføjes:

"Hjælpen til Sønderjylland - Statens og privates ekstraordinære investeringer i Sønderjyllands infrastruktur 1920-1940" - af undertegnede, Forlaget Frydenlund 2023.
Udover jernbanerne - af forskellige sporvidder handler den også om el- og teleinfrastruktur, havne, færger, posten, veje, kortlægning - og sågar vandskyllende toiletter.... samt digebyggeriet ved Tøndermarsken og landsdelens kaserner.
Det blev meget kostbart for Kongeriget Danmark at overtage det af 1. Verdenskrig mishandlede Nordslesvig fra Preussen...

"Overtage" er nok en sandhed med modifikationer. Danmark skulle overtage Tysklands gæld svarende til den den af Tyskland man fik tilbudt. Man skulle udrede værdi af ejendomme og jernbanemæssigt fik man tilbudt at købe rullende materiel mv svarende til den andel Nordslesvig udgjorde - med det sidste ved vi at man i stedet valgte at bygge nyt på fabrikken i Randers på nogle omfattende kontrakter. Alt dette satte i embedsstanden en betragtelig bremse med hensyn til at være for grådig. Danmark var neutral og ikke en sejrsmagt.

[image]

--
ئۇلغىك

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Højer Sluse (del 1, 8 billeder)

Højer Sluse (del 2, 7 billeder mere)

Højer Sluse - bog om banen

Højer Sluse - bog om banen

Højer Sluse - bog om banen

Højer Sluse - bog om banen

Højer Sluse (del 2, 7 billeder mere)

Højer Sluse (del 2, 7 billeder mere)

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak