Hejsa,

Dette hyggelige foto fra 1930'erne i DJM's samling er formentlig taget et sted i hovedstadsområdet, men det har været umuligt for mig at opspore stedet. Jeg tror ikke, at det er en S-bane-mast, vi ser i baggrunden men blot en almindelig gademast. Hvad portøren foretager sig, aner jeg ikke.

Kan nogen hjælpe?

Han trækker klokkeværket op (ligesom f eks et ur)

Han trækker klokkeværket op (ligesom f eks et ur)

Tak, Børge. Ja, naturligvis gør han det. Ellers kunne klokkerne jo ikke slå. Jeg glemmer helt at tænke i mekaniske baner, når jeg arbejder digitalt, og når jeg ikke kender til meldeklokker fra min dagligdag.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

Aha, DER havde jeg ikke kigget! Det er godt gået at finde det. Billedet er dermed også lidt ældre, end jeg først antog. Du er dagens helt, Klaus. Hvordan fandt du dog stedet?

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/15561

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

Aha, DER havde jeg ikke kigget! Det er godt gået at finde det. Billedet er dermed også lidt ældre, end jeg først antog. Du er dagens helt, Klaus. Hvordan fandt du dog stedet?

Billedet er nu lagt på jernbanekilder.dk og jeg takker STORT på Danmarks Jernbanemuseums og egne vegne.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

Jeg synes at der er for stor afvigelse på bygningen på billedet og det på Kronprinsensvej.
På MFL's billede ser der ud til kun at være ét vindue i kvisten, huset på Kronprinsensvej har 2.
Skorstenene, omend de kan være ændret senere, er også forskellige.
Længden på taget fra enden og indtil kvisten er væsentligt kortere på MFL's billede, ihvert fald ikke med plads til den lille "kvist" som ses i taget.
Afstanden mellem vinduerne i stueetagen ser for mig også større ud på huset på Kronprinsensvej.

Hejsa,

Dette hyggelige foto fra 1930'erne i DJM's samling er formentlig taget et sted i hovedstadsområdet, men det har været umuligt for mig at opspore stedet. Jeg tror ikke, at det er en S-bane-mast, vi ser i baggrunden men blot en almindelig gademast. Hvad portøren foretager sig, aner jeg ikke.

Kan nogen hjælpe?

Er det Kronprinsensvej bag stakittet?

Hvor er så overkørslen og jernbanesporet? Til højre bag fotografen?

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Nå, på Frederiksberg ......

Er det Kronprinsensvej bag stakittet?

Hvor er så overkørslen og jernbanesporet? Til højre bag fotografen?

Sporet ligger bag fotografen og overkørslen til højre.
Hilsner Keld

Kære Thomas,

Bygningen på Kronprinsensvej er på et tidspunkt opdelt i 2 lejligheder, hvorfor en "deling" af kvisten samt indsættelse af vinduer i mansardtaget kan være en følge heraf. "Resten" vil jeg umiddelbart tilskrive "noget optisk".

M.v.h.
Niels

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Det kan have været en bevogtet overgang.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Mellemblokposten (mellem Roskildevej og Frederiksberg) var ved Peter Bangsvej (mellemblokposten etableret 1883) ("Byens Baner" side 40).

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Det kan have været en bevogtet overgang.

Hvis der har været en overgang (en sti) for fodgængere, har den ikke været bevogtet.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Mellemblokposten mellem Frederiksberg og Vigerslev lå ved/hed Peter Bangs Vej, så vidt jeg husker.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Det kan have været en bevogtet overgang.

Hvis der har været en overgang (en sti) for fodgængere, har den ikke været bevogtet.

Med mindre at det vi ser, meldeklokken, hørte under Peter Bangs Vej mellemblokpost.

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Kan det være en mellempost? Selvom klodserne bag portøren ligner sådan nogen man brugte til at bygge perronkanter med -?

Det kan have været en bevogtet overgang.

Hvis der har været en overgang (en sti) for fodgængere, har den ikke været bevogtet.

Med mindre at det vi ser, meldeklokken, hørte under Peter Bangs Vej mellemblokpost.

Der er 400 meter hen til Peter Bangs Vej.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Blev den ikke reduceret til godsbane og nedlagt i 1930? Se f.eks.: https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Gr%C3%B8nne_Sti .

M.v.h.
Niels

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Blev den ikke reduceret til godsbane og nedlagt i 1930?

Jow, og en stærkt trafikeret en af slagsen endda. Godstog mellem Vigerslev og de store godsstationer Frederiksberg - Nørrebro - Hellerup. Erstattedes af Godsringbanen ("Rundt om husene").

Ved ikke om det hjælper:

Steff

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Eftersom det fine hus er bygget, - der er altså "bymæssig bebyggelse" på stedet, og vi kan skimte et hvidt stakit, som vel må gå langs vejen, er der noget, der tyder på, at vejen var anlagt.

Da toget jo gerne skulle over, må der derfor have været en overkørsel, hvilket også bestyrkes af, at der er et vogterhus? og en meldeklokke lige på det sted, hvor banen passerer.

Ved ikke om det hjælper:

Steff

Kendes, men tak!

Ud fra bygningen i baggrunden, ser det ud til at være ved Kronprinsensvej.

... som ligger hvor?

Her *StreetView*.

Og banen er den der gik fra Vigerslev og ind til Frederiksberg imellem 1864 og 1911 +/-.

Spørgsmålet er så, om der i det hele taget var en overkørsel for/ved Kronprinsensvej. I følge oplysninger i bogen "Byens baner" fandtes der overkørsler for Fasanvejen (Nordre Fasanvej), Peter Bangsvej og Roskildevej (Roskilde Landevej).
Kronprinsensvej blev først forlænget mod vest i 1939 og sammenlagt med den vej der indtil da, hed Samfunds Allé.

Eftersom det fine hus er bygget, - der er altså "bymæssig bebyggelse" på stedet, og vi kan skimte et hvidt stakit, som vel må gå langs vejen, er der noget, der tyder på, at vejen var anlagt.

Da toget jo gerne skulle over, må der derfor have været en overkørsel, hvilket også bestyrkes af, at der er et vogterhus? og en meldeklokke lige på det sted, hvor banen passerer.

Det er dav. Samfunds Allé, der ses bag stakittet. Det kan være det, som vi her i staden kalder for "en blind vej". Vogterhuset kan du ikke se på billedet (det lå ved overskæringen ved Peter Bangs Vej). Der har formentlig blot stået et bloksignal for togene mod Frederiksberg i billedets nærmeste nærhed. Bloksignalet for togene mod Vigerslev har så stået henne på den anden side af Peter Bangs Vej (800-900 meter fra fotostedet). Husk på at det er en hovedstrækning, så der var lange afstande.

Det er dav. Samfunds Allé, der ses bag stakittet.

Ja, det er Samfunds Alle.

Det hvide hus, som er opført år 1900, tilhørte Frederiksberg Gasværksarbeider Byggeforening, senere FAB.

Der står på foreningens hjemmeside https://fab-denhvideby.dk/historie/

"Byggeforeningen blev oprettet af gasværksarbejderne på Frederiksberg Gasværk der opførte 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse som arbejderboliger. Foreningens boliger blev tegnet af Gotfred Tvede og Olaf Schmidth og opført 1899-1900

Navngivningen af vejene var imidlertid ikke tilfældig: Samfunds Allé og Folkets Allé samt Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej.

Der var også – navnlig i de første år – mange tiltag, der skulle styrke solidariteten, og der var børnenes spontane sammenhold og slåskampe. De gjorde fælles front mod dem ovre fra Kronprinsensvej – også en slags klassekamp"

Og hvis nogen ligesom mig synes billedet virker bekendt, så er det måske fordi, det blev brugt som forsidebillede på Modeljernbanen 1/1950. Desværre uden nogen som helst information.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hejsa,

Dette hyggelige foto fra 1930'erne i DJM's samling er formentlig taget et sted i hovedstadsområdet, men det har været umuligt for mig at opspore stedet. Jeg tror ikke, at det er en S-bane-mast, vi ser i baggrunden men blot en almindelig gademast. Hvad portøren foretager sig, aner jeg ikke.

Kan nogen hjælpe?

Er det Kronprinsensvej bag stakittet?

Hvor er så overkørslen og jernbanesporet? Til højre bag fotografen?

Emnet "Den hvide by" på Frederiksberg er også spændende
https://fab-denhvideby.dk/historie/
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_hvide_by_p%C3%A5_Frederiksberg

Jeg er enig med Thomas, synes ikke husene passer sammen.
Den nederste del af mansardtaget på Mortens billede er længere end huset på Kronprinsensvej.
På billedet tæller jeg omkring 9 tagstensrækker, hvor der på Kronprinsensvej kun er 5.
Desuden ser kvistene på Kronprinsensvej til at være fra husets opførelse, og ikke påsat senere.
Der er også for meget galt med buen til at det kan være noget optisk.
Gesimsen på Kronprinsensvej er afbrudt midt igennem, og med større detaljegrad end på billedet.

Mvh. Carsten.

Jeg er enig med Thomas, synes ikke husene passer sammen.
Den nederste del af mansardtaget på Mortens billede er længere end huset på Kronprinsensvej.
På billedet tæller jeg omkring 9 tagstensrækker, hvor der på Kronprinsensvej kun er 5.
Desuden ser kvistene på Kronprinsensvej til at være fra husets opførelse, og ikke påsat senere.
Der er også for meget galt med buen til at det kan være noget optisk.
Gesimsen på Kronprinsensvej er afbrudt midt igennem, og med større detaljegrad end på billedet.

Mvh. Carsten.

I har ret. Arkitekturen er den samme, men detaljerne stemmer ikke. Og efter Skråfoto at dømme synes der ikke at være være huse omkring Kronprisensvej, der stemmer. Så nu går den vilde jagt igen.

Hejsa,

Dette hyggelige foto fra 1930'erne i DJM's samling er formentlig taget et sted i hovedstadsområdet, men det har været umuligt for mig at opspore stedet. Jeg tror ikke, at det er en S-bane-mast, vi ser i baggrunden men blot en almindelig gademast. Hvad portøren foretager sig, aner jeg ikke.

Kan nogen hjælpe?

Hvis det ikke er ved Kronprinsensvej, er der så noget, der peger på hovedstadsområdet?

Der er mange små detaljer i billedet.

Kan det være en station, hvor sporet går til venstre for fotografen, parallelt med skinnestumpen med troljen. Der er en grå stribe forneden til venstre. Perronkant?

Vejen virker ret bred. Ligger det hvide hus lidt højere end jernbanearealet?

Er det en trappe i baggrunden?

Der er et rødt hus til højre for det hvide, gemt bag træ og master.

Er dette en stump tag? Så må huset være i flere etager

Der holder muligvis en bil foran en hæk neden for det hvide hus. Hækken virker tættere på end det hvide stakit til højre i billedet. Skyldes det bare fotovinklen, eller kunne der være en plads eller lignende?

Hejsa,

Dette hyggelige foto fra 1930'erne i DJM's samling er formentlig taget et sted i hovedstadsområdet, men det har været umuligt for mig at opspore stedet. Jeg tror ikke, at det er en S-bane-mast, vi ser i baggrunden men blot en almindelig gademast. Hvad portøren foretager sig, aner jeg ikke.

Kan nogen hjælpe?

Hvis det ikke er ved Kronprinsensvej, er der så noget, der peger på hovedstadsområdet?

Ikke andet end, at i mellemkrigsårene var de fleste af DSB's "professionelle" fotos taget af nogle få fotografer/billedbureauer i hovedstadsområdet (Jonals Co., Københavns Foto-Service, N. Laugesen etc.). Provinsen er i sørgeligt undertal. Men der fandtes naturligvis også palælignende velhavervillaer (som vel er, hvad vi ser her) i provinsen.

Der er mange små detaljer i billedet.

Ja, det er et fint foto.

Kan det være en station, hvor sporet går til venstre for fotografen, parallelt med skinnestumpen med troljen. Der er en grå stribe forneden til venstre. Perronkant?

Sagtens. Men lyset må kunne give et fingerpeg om verdenshjørnerne, så steder kan udelukkes.

Med alle de mange teorier om at det jo kan være andre steder vil jeg foreslå at det er taget på en modelbane i en kælder hvor en modelbygger blot har omfortolket nogle detaljer.

Det hjælper nok ikke så meget, men jeg kom i tanker om, at jeg havde set dette billede - eller en variant af det - før. Det findes nemlig i Richs-billedhæftet "Ud i vort skønne Land" fra 1934, hvor det er gengivet i farver.

Den tilhørende billedtekst er her:

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Hej!

Er der nogen der kender historien/årsagen til at denne medarbejder bære hvid kittel og hvide sko ? Jeg syntes det forekommer mig som uegnet farve ved jernbanen, men måske var pufferfedt ikke opfundet dengang

/Bjørn

Mon gittermasten til højre bærer et mellembloksignal?
Lidt svært at bedømme, om masten står på banens areal eller lige udenfor.
Der er ingen synlige træktråde at se på masten.

M.v.h.
Thomas

Mon gittermasten til højre bærer et mellembloksignal?
Lidt svært at bedømme, om masten står på banens areal eller lige udenfor.
Der er ingen synlige træktråde at se på masten.

M.v.h.
Thomas

Hej Thomas,

Det ligner en gademast som dem, jeg klatrede i som barn.

Hej Bjørn

At den ansatte bærer hvid kittel er den simple, at der i DSB uniformsreglement (som også i Hærens- og flådens tilsvarende reglementer med små ændringer) at man fra ca. 1. maj og et par måneder frem kunne bære sommeruniform. Det vil bl.a. sige, bl.a. hvide sko/lærredssko, hvide hue overtræk (som flåden idag) og hvide bomulds/lærredsjakker eller tilsvarende kittel samt hvide veste.

Det var OGSÅ almindeligt at ældre lokomotivførere kørte med hvide handsker og knækflip!! Man satte en ære i at være pænt påklædt og at holde på formerne med pudsede sko/støvler og rengjorte bukser/jakker/skjorter med pressefolder. Og vé den fyrbøder, der ikke havde rengjort førerhuset FØR end Lfk. betrådte førerhuset og at alt skinnede og var rent!!

Ikke helt sikker, men jeg mener, at flere af de nævnte beklædningsgenstande skulle man selv købe, man var jo selvbeklæder (med tilskud)!!!

Det gav yderligere en vis respekt udadtil, at tingene var rene og ordentlige og personellet vaskede, barberede og klippede.

Steff.

NB: Så sent som i efteråret 1968 blev jeg vippet af lyntoget af en Togfører med knækflip og hvide handsker !

Hvis billedet var i Richshæftet i 1934, er vi altså i 1934 eller tidligere. Og så mange overkørsler var der jo heller ikke i hovedstadsområdet (hvis vi altså ER i hovedstadsområdet) dengang. Så hvis det ER en overkørsel og ikke en mellemblokpost, burde det på baggrund af huset i baggrunden være muligt at finde stedet. Naturligvis forudsat at der findes billeder af huset og overkørslen på de billedesider, som vi sædvanligvis crawler i.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis billedet var i Richshæftet i 1934, er vi altså i 1934 eller tidligere. Og så mange overkørsler var der jo heller ikke i hovedstadsområdet (hvis vi altså ER i hovedstadsområdet) dengang. Så hvis det ER en overkørsel og ikke en mellemblokpost, burde det på baggrund af huset i baggrunden være muligt at finde stedet. Naturligvis forudsat at der findes billeder af huset og overkørslen på de billedesider, som vi sædvanligvis crawler i.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis huset ikke er revet ned eller på anden vis gået til sidenhen.

Hvis billedet var i Richshæftet i 1934, er vi altså i 1934 eller tidligere. Og så mange overkørsler var der jo heller ikke i hovedstadsområdet (hvis vi altså ER i hovedstadsområdet) dengang. Så hvis det ER en overkørsel og ikke en mellemblokpost, burde det på baggrund af huset i baggrunden være muligt at finde stedet. Naturligvis forudsat at der findes billeder af huset og overkørslen på de billedesider, som vi sædvanligvis crawler i.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis huset ikke er revet ned eller på anden vis gået til sidenhen.

Tag en tur med Google- fotobilen ad de veje i den hvide by, hvor det aktuelle hus måske ligger

Hvis billedet var i Richshæftet i 1934, er vi altså i 1934 eller tidligere. Og så mange overkørsler var der jo heller ikke i hovedstadsområdet (hvis vi altså ER i hovedstadsområdet) dengang. Så hvis det ER en overkørsel og ikke en mellemblokpost, burde det på baggrund af huset i baggrunden være muligt at finde stedet. Naturligvis forudsat at der findes billeder af huset og overkørslen på de billedesider, som vi sædvanligvis crawler i.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis huset ikke er revet ned eller på anden vis gået til sidenhen.

Tag en tur med Google- fotobilen ad de veje i den hvide by, hvor det aktuelle hus måske ligger

Der er mange hvide huse i nabolaget, men "vores" hus skal vel ligge der, hvor banen kom forbi.

Hej Steffen!

Tak for forklaringen

/Bjørn