1.143 sporvognsbilleder klar til registrering
Hvem kan/vil hjælpe?
I samlingen af nyligt scannede billeder hos Sporvejshistorisk Selskab er vi nu nået til Sven Perrots sporvognsbilleder.
Vi efterlyser derfor en håndfuld personer, der gerne vil hjælpe til med at få registreret billederne, da de desværre er fuldstændig uden oplysninger.
De fleste billeder er fra udlandet, så er du interesseret i udenlandske sporvogne, så er det (også) dig, vi gerne vil høre fra.
Til formålet er oprettet et online Google regneark, hvor oplysninger om de enkelte billeder kan noteres. Der er ganske få felter: dato/periode, selskab, motiv, linjenummer og sted. Som eksempel:
Sommeren 1968, KS vogn 327, linje 13, Hillerødgade.
I arket ligger også et link til en zip-fil med alle billederne i lav opløsning, som kan downloades og udpakkes på egen pc.
Der er ikke noget krav til, hvor meget tid, du bruger eller hvor mange billeder, du registrerer. Der er dog krav til, at det du skriver ind, er korrekt. I tvivlstilfælde lades feltet blot tomt, og så kan en anden muligvis tilføje de manglende oplysninger.
Det vil også være en fordel, hvis du ved, hvordan man downloader, udpakker, kopierer og viser jpg-filer på din egen computer.
Har du ikke en gmail konto, skal din emailkonto tilknyttes en Google konto, men det kan jeg hjælpe med. Hvis du ikke vil tilknytte din emailkonto til en Google konto, kan du i stedet oprette en ny gratis gmail konto, som du kun bruger til dette formål. Det hjælper jeg også gerne med.
Skriv til mig via den sædvanlige emailadresse, kuverten ved mit brugernavn øverst i dette indlæg eller i formularen nederst på denne side, og fortæl hvad du kan bidrage med.
OBS! Spred gerne dette opslag vidt og bredt, da jeg antager, at det ikke er alle sporvognsentusiaster, der følger med i dette forum.
Vi har i forvejen to Sven Perrot projekter i gang:
Sven Perrot jernbanebilleder
Sven Perrot busser
… og her kan vi stadig godt bruge et par ekstra folk til at hjælpe med registreringen.
Eksempler på Sven Perrot billeder:
--