Kanonrampe

Hvad er en kanonrampe og hvordan ser/så den ud?? (se kol. 20 i 1950 kun på 9 stationer) [image] Ole-Jørn

Du må være lidt mere gavmild med dine udklip. Skærbæk havde en lang siderampe og det er nok den man kalder "kanonrampe". Men om det gælder de andre nævnte stationer i din oversigt, kræver mere indblik ;-)

--
ئۇلغىك

OK, Århus H, Borris, Bredebro, Lejre (kun "K"), Rødekro, Nr. Sundby, Skærbæk og Tinglev var udstyret med kanonramper.
Ole-Jørn

En langstrakt, solidt bygget siderampe, der skulle gøre det muligt hurtigt at losse eller læsse en hel togstamme med kanoner? Ellers må Niels og Steff korrekse mig.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

En langstrakt, solidt bygget siderampe, der skulle gøre det muligt hurtigt at losse eller læsse en hel togstamme med kanoner? Ellers må Niels og Steff korrekse mig.

Nu er jeg jo hverken artillerist eller statsbanemand. Men i "den kolde krigs tid" bidrog privatbanerne til vedligeholdelse af Privatbanetilsynets oversigt over banernes læsseramper (ende- og sideramper og evt. kombinationer), men så vidt erindres aldrig om tilkørselsforhold, bæreevne eller andre konstruktive egenskaber.

M.v.h.
Niels

Jeg husker for mange år siden var der en meget lang siderampe på Skærbæk. Så vidt jeg husker var den netop til sideværts læsning/losning af lange stammer af åbne godsvogne med rullende militært materiel. Jeg har en mistanke om at den lange siderampe på Skærbæk var anlagt under 1. Verdenskrig, hvor tyskerne frygtede et britisk angreb ned i Nordslesvig. Frygten gik på, at briterne skulle åbne en ny front fra nord efter landgang i Esbjerg.
Mange stationer havde jo en enderampe til læsning/losning. af køretøjer - det være sig hjulkøretøjer/bæltekøretøjer. Jeg har selv overværet læsning af en artilleriafdeling på Holbæk station i 1960´erne via enderampe (og fotograferet det). Det tog en frygtelig tid. Derfor de lange sideramper - så kunne det gå meget hurtigere.
Frygten fra et britisk angreb fra Esbjerg indebar tyskernes anlæg af Sicherheitsstellung Nord på tværs af Nordslesvig med en række sidespor fra de to længdebaner. Ulrik Holstein-Holsteinsborg har skrevet en bog om "Militære jernbaner ved Danmarks sydgrænser 1844-1920" Forlaget ZAC 1980. Her omtales de lange læssespor med lange sideramper. Bogens figur 16 Viser foto af lang siderampe på Over Jerstal station i 1976.
Jeg tror, at den gamle husar fra Næstved kan supplere.

Hi
Her er to photos af kanonrampen i Skærbæk taget den 9 September 2006. Den var anlagt af tyskerne.
Mvh
Niels
(Down Under)

[image] [image]

Mårn i forum

Jeg troede egentlig, at de lange og høje ramper i Sønderjylland var anlagt for at militærets heste kunne læsses hurtigt.

Bedste hilsner

Mårn i forum

Jeg troede egentlig, at de lange og høje ramper i Sønderjylland var anlagt for at militærets heste kunne læsses hurtigt.

Ja, hest og kanon!

--
ئۇلغىك

"K" = "krikkerampe".

Jeg er redet bort i aftensolen

Jeg er redet bort i aftensolen

Som skudt ud af en kanin.

I Signalposten 1971-4 - vedhæftede sider - omtales kanonramper o Bredebro og Skærbæk [image] [image]

Sideramper er en udpræget tysk foreteelse m.h.t. indladning og losning af køretøjer, hestevogne, artilleri, lastbiler eller senere pansrede bæltekøretøjer. Har selv kun anvendt enderampen i Tyskland, selv med sideramper langs toget.

Især "Streckenbehilfe" udgivet af DR under krigen (bl.a. også danske strækninger), var det en vigtig information bl.a. vedr. anvendelsen af "Enhedstog" mv.

I Danmark (N for Kongeågrænsen) var det almindeligt med ende ramper, dog minus de steder, hvor det var besættelsesmagten, der under krigen stod for byggeriet, bl.a. Karup (Grove) og Nymindegab lejren.

Opgaven med sideramper er vægtfordelingen på jernbanevognen m.h.t de lidt tungere køretøjer under last- og losning. Kan hurtigt knække fjedre. Desuden er der vognens fritrumsprofil, der ofte skal overskrides, hvilket kræver at side- og endefjælde er nedtaget eller fjernet helt.

De store tunge køretøjer som kampvogne er lettest at laste/losse via en enderampe, da bælterne rager ud over transportvognenes profil (en tændstiksæske i hver side). Det er dog ikke altid lige morsomt at være sidste kampvogn og skal bakke hen over 15 - 20 vogne i en let kurve.

Personligt mener jeg at enderamper er sikre og hurtigere end sideramper for de svære køretøjer.

Steff

I Jernbanekilder er der sporplaner for Rødekro og Over-Jerstal http://www.jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/213631/viewmode=previewview/qsr=*r%C... (før 1920) http://www.jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/213617/viewmode=previewview/qsr=*r%C... (1921) hvor der er lange(kanon)ramper, den i Rødekro benævnt gl.Militærrampe.
Rampen i Over-Jerstal ses på luftfoto https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1730418 .
Ramperne blev lavet dengang hærens vogne og kanoner var hestetrukne så jeg tror det gik hurtigere at losse samtidigt over lange sideramper, senere har der nok været en fordel over ende rampe med motoriseret materiel, selvom DR's åbne godsvogn, R(mr)s Stuttgart/Klms 440 fra 1938-43, blev konstrueret med nedklappelige sider der tjente som overkørselsplader til siderampe.

Hej.

Min far, der som ung jernbanemand kom til Nordslesvig efter 1920 kan bekræfte de seriøse indlæg af tyske militære anlæg, hvor et militærtog hurtigt kunne tømmes. Hvad han kaldte dem, erindrer jeg ikke, men kanon.... erindrer jeg faktisk ikke?

Jeg hæftede mig ved Johns indlæg fra Signalposten med omtalen af sidebanen til Klåbygård. Meget mere optager mig den lille forkølede streg i det nederste vestre hjørne af sporplanen fra Hvidding. Nogen, der har årstal, data, sporvidde mv. på denne punkterede streg, jeg formoder var til mergeltransport?

Jeg går ud fra, planen viser den tyske Hvidding Station, og at nord er til højre. Der lå mergel på tysk side af grænsen i Hvidding. Men det eneste, jeg har på den sag, er en klage fra de tyske landboforeninger i det vestlige Nordslesvig over, at mergel, som nordslesvigerne havde hårdt brug for, sendtes med tog til Danmark.

I følge J. P. Trap, Danmark, en af de ældre udgaver kørtes også mergel over grænsen fra Klåbygård til et eller flere Megelverbände på tysk side af grænsen. Her er jeg lidt bedre med, om end jeg mangler sporlaner og præstationsoversigter.

Nogen må vide, hvorfor forfatteren i Signalposten har antydet den mystiske mergelbane? Han må have vidst noget?

Mvh. BH.

Udtrykket ”Kanonrampe” er optaget i ”DSB Fortegnelse over de på Stationer værende Anlæg samt tekniske og sanitære Indretninger” af OKT 1918. Altså anvendt af DSB FØR overtagelsen af Sydslesvig i 1920.

I fortegnelsen er følgende stationer mærket med ”K”:

Aars, Borris, Karup, Nr. Sundby, Skals, Struer, Thyregod, Tistrup og Viborg.

I 1950 udgaven er følgende stationer mærket med ”K”:

Aarhus H, Borris, Bredebro, Lejre, Nr. Sundby, Rødekro, Skærbæk og Tinglev.

I ”Banernes Bygning og udstyrelse”, diverse udgaver (1920, 1965 og sidst 1978/1987), er KUN nævnt Ende- som Sideramper. Sidstnævnte ofte omtalt som ”Kvægrampe”. K-rampen ikke omtalt overhovedet.

I 1978/1987 udgaven omtales kun ende- og sideramper, udtrykket ”kvægrampe” bortfaldet.

Ingen af ovennævnte udgivelser giver en definition på en ”K-rampe”.

Sluttelig er udtrykket ”K-rampe” ej heller omtalt i tilgængelige jernbanemilitære reglementer, kun enderamper.

Ud fra ovenstående DSB reglementariske udgivelser, er udtrykket ”Kanonrampe (K)” altså dansk (DSB) uden angivelse af formål.

Ud fra ovenstående DSB reglementariske udgivelser, er udtrykket ”Kanonrampe (K)” altså dansk (DSB) uden angivelse af formål.

Ved hastig gurgling af "Kanonenrampe" ses betegnelsen i jernbanemæssig henseende anvendt i slutningen af 1800-tallet i Østrig samt det nuværende Tjekkiet.

Mit gæt er, at "kanonrampe" har sneget sig ind i jernbaneetaten fra militæret, som givetvis i perioder har rekognosceret for anvendelige ramper ved jernbanerne, og hvis forbindelsesofficer i mange år havde kontor i Sølvgade.

M.v.h.
Niels

Ud fra ovenstående DSB reglementariske udgivelser, er udtrykket ”Kanonrampe (K)” altså dansk (DSB) uden angivelse af formål.

Ved hastig gurgling af "Kanonenrampe" ses betegnelsen i jernbanemæssig henseende anvendt i slutningen af 1800-tallet i Østrig samt det nuværende Tjekkiet.

Mit gæt er, at "kanonrampe" har sneget sig ind i jernbaneetaten fra militæret, som givetvis i perioder har rekognosceret for anvendelige ramper ved jernbanerne, og hvis forbindelsesofficer i mange år havde kontor i Sølvgade.

Og selvom den måske fra starten officielt blev betegnet f.eks. Militær Læsserampe kan den daglige tale hurtigt være blevet det mere mundrette Kanonrampe, som så blev det navn der overlevede...

Vi kan vel konkludere, at man kunne læsse og losse alt muligt på disse ramper: mandskab, heste, køretøjer - og kanoner.

Hvad, der undrer mig lidt, er selve udtrykket "kanonrampe". Hvor stammer det fra? I min sædvanlige reference: Dr. Freiherr v. Röll:
"Enzyklopädie des Eisenbahnwesens" findes ordet ikke. Her hedder det - oversat - "militærrampe":

"[M]ilitärrampen (military ramps or wharfs; rampes militaires; piani caricatori militari), Rampen zur Ver- und Entladung von Militärmannschaften, Pferden, Geschützen, Munitions- und Proviantwagen und sonstigem Kriegsgerät sowie Kriegsmaterial. "

Noget tyder altså på, at tyskerne selv har kaldt disse ramper "Militärrampen".

Bedste hilsner

Har den lange skinne monteret langs rampens kant mon noget at gøre med, at det var en "kanonrampe"? Sådanne skinner var der da vist ikke på almindelige side- og enderamper?

Kære Morten

Metalforstærkningen på yderkanten af K-rampen/Siderampen er for at beskytte kanten, der uden denne metalkant, hurtigt vil blive "raspet af" og ødelagt. Båndarmeringen i beton/betonplader bliver "åbne" og udsat for rust, ligesom fugt vil trænge ned og kunne give frostsprængninger også hvis mursten.

I gamle dage af hestekøretøjernes samt kanonernes jernbånd på hjulene og i moderne tid bælterne på bæltekøretøjer, mandskabsvogne, selvkørende artilleri på bælter og kampvogne, men eller uden gummibelægning. Lidt skævt kørt på kanten og man har balladen. Det er ENORME kræfter der frigives via bælterne og ned på underlaget.

Jeg har set en unavngiven middeltung kampvogn i Tyskland, rejse granitkanterne på en asfalteret bygade med bælternes tappe, så gaden lignede en gravplads med opretstående sten for hver 5 - 10 meter :-( . Bl.a. derfor måtte man ikke uden særligt tilladelse, køre på DK veje med køretøjer med disse bælter. Sliddelen på vejene slidt af = nyt slidlag.

Steff

Kære Morten

Metalforstærkningen på yderkanten af K-rampen/Siderampen er for at beskytte kanten, der uden denne metalkant, hurtigt vil blive "raspet af" og ødelagt. Båndarmeringen i beton/betonplader bliver "åbne" og udsat for rust, ligesom fugt vil trænge ned og kunne give frostsprængninger også hvis mursten.

I gamle dage af hestekøretøjernes samt kanonernes jernbånd på hjulene og i moderne tid bælterne på bæltekøretøjer, mandskabsvogne, selvkørende artilleri på bælter og kampvogne, men eller uden gummibelægning. Lidt skævt kørt på kanten og man har balladen. Det er ENORME kræfter der frigives via bælterne og ned på underlaget.

Jeg har set en unavngiven middeltung kampvogn i Tyskland, rejse granitkanterne på en asfalteret bygade med bælternes tappe, så gaden lignede en gravplads med opretstående sten for hver 5 - 10 meter . Bl.a. derfor måtte man ikke uden særligt tilladelse, køre på DK veje med køretøjer med disse bælter. Sliddelen på vejene slidt af = nyt slidlag.

Steff

Kære Steff

Og en sådan kraftig metalforstærkning var der ikke nødvendigvis på "almindelige" ramper? Derfor måske begrebet "kanonrampe"?

Hej Morten

Forstærkning, med for eksempel gamle jernbane skinne på rampekanterne blev skam også brugt på "civile" ramper, blandt andet rampen på godsvejen ved Hellerup stations pakhus!

Mvh
Arne

Ja, så fik jeg da svar på mit spørgsmål - TAK! (At jeg så også fik bekræftet "kanonhuller" i MFL's viden er en biting!!) ;-) ;-) ;-)
Ole-Jørn

Ja, så fik jeg da svar på mit spørgsmål - TAK! (At jeg så også fik bekræftet "kanonhuller" i MFL's viden er en biting!!)
Ole-Jørn

Nå Nå! der er vel ingen huller MFLs (u)uvidenhed? :-D

--
mvh
Lars

Ja, så fik jeg da svar på mit spørgsmål - TAK! (At jeg så også fik bekræftet "kanonhuller" i MFL's viden er en biting!!)
Ole-Jørn

Nå Nå! der er vel ingen huller MFLs (u)uvidenhed?

Hm. Jeg må vist se at få lagt en identifikations-ting på, så I får noget andet at diskutere.... :-| :-|

Det får mig til at tænke på situationer, hvor Gardehusarerne i Næstved skulle fra kasernen til stationen med Centurionkampvogne for viderekørsel med tog. - Det var omkring min skolealder, der startede i 1960 …..

Før deres kørsel blev der lagt et pænt lag grus på kørebanen, for ikke at larveføddernes tryk skulle ødelægge asfalten. Vi boede der, hvor Skyttemarksvej drejer til højre, når de kom fra kasernen for at køre op mod Rampen og ned mod stationens enderampe. Om det så var hele vejen eller kun lige der, har jeg ingen erindring om. - Men det jeg husker: når så kørslen var overstået, så hankede min far op i trillebøren og en skovl og jeg i en tilsvarende, der passede til min størrelse, og høstede et par portioner grus, der senere blev anvendt, hvor vores foxterrier havde sit aftrædelsessted. - Jeg husker ikke, hvad der skete med resten af gruset .....

En del år senere blev kampvognene transporteret på blokvogne.

Jeg smutter …..

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe - Noget helt andet

Kanonrampe, Reglementarisk grundlag.

Kanonrampe, Reglementarisk grundlag.

Kanonrampe, Reglementarisk grundlag.

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe, metal skinne forstærkning af kant

Kanonrampe, metal skinne forstærkning af kant

Kanonrampe, metal skinne forstærkning af kant

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe

Kanonrampe, metal skinne forstærkning af kant - ret meget OT

... og så kommer toget, Trine

Ingeniøren

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak