DSB litra B
På det andet forum er der oprettet et spørgsmål vedr. anvendelsen af DSB litra B nr. 45, der nu er udstillet i Odense på danmarks jernbanemuseum.
Nr. 45 med fabriksnummer 1923 blev leveret af Robert Stephenson & Co i 1869. Den blev sat i drift den 17. august 1869, muligvis på Fyn. Den fik i 1879 tildelt litra B. Den udgik fra værkstedet i Aarhus den 30. januar 1890 med bl.a. ny kedel bygget sammesteds med nr. 23.
I ca. 1902 fik lokomotiv ændret sin tender således, at vandbeholdningen blev forøget fra 4700 kg. til 7000 kg. Dette skete ved, at blev indsat en vandkasse mellem rammen og den oprindelige tenderkasse. Kulbeholdningen forblev stadig 3000 kg.
Efter at have kørt udelukkende i Jylland kom den i ca. 1897 til 4. maskinkreds og kørte
Gedser – Orehoved med person- og blandettog. I 1916 er nr. 45 i Skanderborg i fast tur og endelig disponibel i Silkeborg i august 1925.
B nr. 45 bliver udrangeret 21. april 1928 og bliver som første DSB damplokomotiv øremærket for et eventuelt kommende jernbanemuseum. Lokomotivet blev henstillet og anvendt ved diverse udstillinger, oven i købet opfyret i 1934 i Aarhus. Sidste gang lokomotivet blev opfyret var ved optagelsen af DSB filmen ”Før og Nu” i 1935. Lokomotivet kørte da en delvis museumsstamme på den gamle Middelfart station, for lejligheden omdøbt til ”Grønkøbing”. Lokomotivet befinder sig nu i Odense på Danmarks Jernbanemuseum.
Ved optagelserne til filmen ”Farvel til Dampen” omkring sommeren 1966, blev lokomotivet ikke anvendt.
DSB nr. 40 er en litra H maskine bygget samme steds som litra B og A.
Her er kræet. Grønkjøbing 1935. Fotograf ukendt.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.