Sidespor ved Stenderup

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 9/8 2024, 09:20 (105 dage siden)

Hej, på Krak 1954 ses tydeligt dette sidespor ved Stenderup på Horsens - Juelsmindebanen, som blev nedlagt i 1957.
Jeg kan intet finde om dette sidespor - nogen der ved hvem det gik ind til, hvornår det blev oprettet og hvor længe det blev benyttet?

[image]

Sidespor ved Stenderup

af Bent Hansen, 9/8 2024, 09:36 (105 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Hej.

Mit arkiv rummer med Svend Guldvang som kilde:

Overenskomst vedrørende anlæg af sidespor fra HHJ i station 26 - 31 afsluttet april 1898.
Kilde: Meddelelse i Landsarkivet, Viborg. Ålborg Privatbaners Arkiv. TTPb 4. 262-264/SAG.

Na, ja. Det var altså Stenderup Teglværk, der trods flere ejere og fallitter stadig eksisterede i min tid.

Mvh. BH.

Avatar

Sidespor ved Stenderup

af VVGJM2, 9/8 2024, 09:54 (105 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Det ser ud til, at sidesporet er pillet op før 1947.
[image]
Stenderup Teglværk, 1947. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, arkiv: Det Kongelige Bibliotek

Sidesporet kom ind fra venstre nederst billedet og fortsatte over broen, hvor der antagelig har været en smalsporsbane fra lergraven, hen forbi lagerhallerne.

//Nielsen

Sidespor ved Stenderup

af Niels Jensen, 9/8 2024, 22:16 (104 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Sidesporet er omtalt i Wilcke og P Thomassens bog ""Horsens-Juelsminde Jernbane" (DJK bogserie nr.25 1970) på side 23. Det private sidespor til teglværket anlagdes tre år efter banens åbning.
Det er vist på et af Geodætisk Instituts målebordsblade - målestoksforhold 1:20.000 trykt i 1951.

Sidespor ved Stenderup

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 11/8 2024, 11:41 (103 dage siden) @ Niels Jensen

Tusind tak :)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak