Hej.

I hvert fald to af tre billeder i en serie fra Ansager Lokalhistoriske Arkiv er problematiske. Nummeret er F190, idet der er tale om en en serie på flere fotos, som arkivet har givet samme tekst. Her gengives i uddrag: Arbejde på Varde-Grindsted Banen. Arbejdssjakket i gang på Varde-Grindsted Jernbanen (VaGJ), som blev anlagt fra 1917 til 1919.

Her skal jeg lige præcisere, at det er mig, der har skrevet VaGJ. Der stod VGJ, men det vender vi tilbage til.

1. Det første billede.

Jeg har ingen bemærkninger til billedet ud over, at Niels Munch har fundet det og skrevet, at lokomotivet formentlig er Hanomag 4743/1910. Da lokomotivet virkelig var ved anlægget i øvrigt for Hoffmændene, er det svært at blive uenige. Der var licitation på banen 1916 og den indviedes 1919.

2. Det andet billede.

Billedet viser Statsbanemateriel og -personale. Det er et typisk grustog fremført af et Statsbanelok. Hvilket? Der er en personvogn til mandskabet og en række grusvogne, hvoraf én har bremsehus. Antager vi, at der, som arkivet vil, er tale om anlæg af af Varde - Grindsted, grusedes da med Statsbanemateriel? Hoffmann & Sønner havde vel sit eget materiel? Nærmeste Statsbane-grusgrave var Alslev og Moselund, men privatbanen havde vel sin egen? Hvor?

En anden mulighed, som jeg dog har ondt ved at tro på, er tørvetransporter. Sådanne samt brunkulstransporter delvist med entreprenørmateriel og udført af entreprenører forekom under krigen på TKVJ, Videbækbanen, Vejle - Herning-banen og Varde - Grindsted Jernbane fra bl. a. Eg. Her nævnes Lise, Hanomag 1438/1879 som trækkraft.

Hvis der virkelig stod VGJ bag på billedet, og det ikke er en fejlskrivning for VaGJ, kunne det jo være fra anlæg af Givebanen? Den blev jo til en Statsbane.

Holdbare data på billedet ønskes.

3.

Billedet viser et smalsporlokomotiv. Det er et Henschel, og et sådan deltog ved anlæg af Varde - Grindsted, men det var Birger, og det var langt ældre end maskinen på billedet her. Fordi vi kun i arkivet har ét Henschel ved anlægget, kunne der jo godt have været flere. Der er bare lige det, at maskinen, jeg har i tankerne er fra 1922 - længe efter, at Varde - Grindsted var åbnet. Maskinen har en række typiske nyere Henschel-karakteristika, men den har oval fabriksplade, og frontvinduerne er nok med halvcirkelformet afgrænsning øverst og nederst, og det rektangulære midterfelt er ikke ret højt, så vinduet næsten ser rundt ud. For at gøre en lang historie kort, ligner lokomotivet Henschel 19152/1922. Det har ikke mig bekendt deltaget i arbejder ved Varde - Grindsted. Jeg har prøvet med mergelmaskiner fra blandt andet Galtho og Blaksmark, men de ligner ikke, selv om de er fra Henschel. Kan nogen genkende fotostedet?

Arkivet kalder billede 1 for et postkort, men her mener de nok kopieret på postkortpapir og solgt til de opstillede personer. Billedgiveren skulle være en af dem, og så har han sikkert været omvandrende jernbanebørste, og derfor kan billederne være hvor som helst fra. Billedgiveren har været ansat ved Hoffmann & Sønner og ved Carl Nielsen.

Mvh. BH.

Hej selv.

2. Det andet billede.

Billedet viser Statsbanemateriel og -personale. Det er et typisk grustog fremført af et Statsbanelok. Hvilket? Der er en personvogn til mandskabet og en række grusvogne, hvoraf én har bremsehus. Antager vi, at der, som arkivet vil, er tale om anlæg af af Varde - Grindsted, grusedes da med Statsbanemateriel? Hoffmann & Sønner havde vel sit eget materiel? Nærmeste Statsbane-grusgrave var Alslev og Moselund, men privatbanen havde vel sin egen? Hvor?

Det behøver ikke at være et baneanlæg, men kan være et almindeligt statsbanegrustog i en statsbanegrusgrav.

Hvis der virkelig stod VGJ bag på billedet, og det ikke er en fejlskrivning for VaGJ, kunne det jo være fra anlæg af Givebanen? Den blev jo til en Statsbane.

Holdbare data på billedet ønskes.

En mulighed er Okkels Grusgrav, som kan være benyttet ved forlængelsen af VGJ (Vejle - Give) til Herning og ombygningen af privatbanen til statsbanestandard.

Dit foto har skov/plantage i baggrunden som ved Okkels.

God aften i forummet

Jeg har som så mange andre i dette udmærkede forum ikke en pind forstand på damplokomotiver, men alligevel vover jeg det ene øje og byder ind med, at det er en A-maskine, og den fører særtogssignal.
Om det kan hjælpe, ved jeg ikke, men det er altså mit bud.

Venlige hilsner

Niels H

Godmorgen Niels

Der tager du fejl. Det er en G-maskine.

Hilsner Keld

Godmorgen

Jeg vil give Keld helt ret i at det er en G´er. Førerhuset afslører at det må være en G II og i nummerserien 160 - 173. Tenderen ses ikke at have fået større vandrum, hvorfor billedet sådan ca. må være fra omkring århundredeskiftet og ca. 10 år frem. Men jeg mangler ejektoren på kedelryggen mellem domen og skorstenen. Maskinen har de originale Salter-Naylor sikkerhedsventiler.

Fortsat god fredag og kommende weekend.

Steff

På det første billede står en åben vogn lidt højere oppe og bag lok.
Men det ser grangiveligt ud til at det nærmeste hjul er ved at brække af.
Synsbedrag???

Foto 1 kan være taget i VaGJ's grusgrav Gravlund Grusgrav, som godt kan have været i brug ved banens anlæg.

Hej Steff,

I dette tilfælde kan du vist godt se bort fra Hartmann'erne G 160-167, der havde ret små vinduer i førerhusgavlen.

M.v.h.
Niels

Hej.

Tak, Morten. Det var Gravlund grusgraven på på det første billede fra VaGJ hed. Det vil jeg noterer mig.

Det ville passe mig fint, hvis billedgiveren var at se på alle tre foto, men det tror jeg ud fra arkivets tekst ikke på. Har nogen et ansigtsgenkendelsesprogram, der er til at have med at gøre, som kan bekræfte eller afkræfte teorien? Mit Picasa duer ikke.

En anden teori er, at vi er i nærheden af Ansager. Så jeg nævnede et par grusgrave i nabolaget som fotosted for billede 2. Det var nok næppe Alslev, da denne var tømt 1919 og sporene flyttet til Gårde Grusgrav. Kunne billedet være derfra? Vedlagt et lokalt foto med arkivets tekst: Tistrup-Hodde Lokalhistoriske Arkiv B100918. Tog i Gårde grusgrav, Gårde o. 1922. Grusgraven anlagt 1920 og forsynede Statsbanerne med grus frem til 1945. I dag findes rastepladsen ved Vardevej nord for Gårde i grusgravens område.

Angående billede 3.

Også her arbejder jeg med en lokal teori, men kan nogen manipulere fotoet, så baggrunden kan ses? Det kunne be- eller afkræfte min teori.

Det eksede hjul på billede 1, tror jeg, er et synsbedrag.

Det er ikke for at drille, at jeg ikke offentliggør min teori om billede 3 som ved Gårde, men fordi jeg ved fra mig selv, at jeg gerne ser det, jeg gerne vil se.

Mvh. BH.

Hej Niels

Se DET var jo en god information og observation, jeg var udelukkende på litra G II. Men her altså også hvilken levering, TAK!

Fortsat god fredag og weekend

Bedste hilsener

Steff

Hej.

Opgaven er da vist kørt ud i sandet, men tak for hjælpen med: Gravlev og en G-maskine.

Jeg er ikke sikker på, at statsbanegrusgraven er Gårde, for jeg er ikke mere sikker på, at billedgiveren til alle billeder var den samme person endsige lokal. (billede 2.)

Ang. billede 3 er lokomotivet muligvis bestemt. Der var tre i Danmark af denne type, under forudsætning af, at Kedeltilsynet har registreret alle, og vi har billeder af alle. Der er dog kun en mulighed med de kendetegn, nemlig lappen på taget af førerhuset. Bestemmelsen står og falder med, om Alfred Hansen eller rettere den lokomotivfører han eller Holger Jørgensen i sin tid fik billedet af, har husket rigtigt nummer på den maskine, han i sin tid kørte med. Herfra er det dog svært at komme videre. Maskinen kørte ved Gerå i Nordjylland, i Christiansfeld og ved Storstrømsbroen og Lillebæltsbroens anlæg. På billede 3 ser jeg lige som en række husgavle i baggrunden. Sådanne kender jeg ikke fra Carl Nielsens bane- og vejanlæg på Fyns-siden af Lillebæltsbroen. Jeg tvivler også på - uden at være stedkendt - at der var sådanne gavle i Vordingborg eller på Masnedø. Derfra og til at slutte, at så må det være Christiansfeld, er der nok for langt. Det kunne jo være en femte indsats, der ikke er noteret af Kedeltilsynet?

Med venlig hilsen

BH.

Glem indlægget sendt for få minutter siden. Det var et gammelt indlæg, der ikke var sendt, skrevet ud fra en teori, der ikke holdt stik.

I følge seneste var lokomotivets data og indsats følgene i følge nyeste version. Jeg gengiver den, fordi maskinen har være på tapetet i jernbane.dk før.

Henschel 21839/1930. 750 mm. 19,7 m². 12 atm. 60 hk. Heusinger styring. Type: Monta. Nr.: CN nr. 7.
1930 - 34 Mergeltransporter fra Tyrstrup Mergelleje for Tyrstrup og Omegns
Mergelselskab for Carl Nielsen.
1934 – 36 Anlæg af Storstrømsbroen på Masnedø for Carl Nielsen.
1944 - 47 Overjords- og brunkulskørsel i Statens Leje 181 e i Grarup for Carl Nielsen.
1950 Brunkulstransporter i Søby for Carl Nielsen.
1959 Brunkulstransporter i Fasterholt for Carl Nielsen.
19?? - 61 Hensat på Carl Nielsens oplagsplads i Fasterholt.
1961 - 68 Arthut Seifert, formentlig Long Island, New York, New York/USA.
1968 - 87 Forney Industries Museum, Fort Collins, Colorado/USA.
1987 - Forney Historic Transportation Museum, Denver, Colorado/USA.

Mon ikke vi kan udelukke alt efter 1961, og stadig anse Chrisitansfeld for favorit? Tyrstrup = Christiansfeld.

Mvh. BH.

Du må hellere lige får det første bud også, for der er daltaljer på begge på billeder, der passer med Ansager-billedet, og der er detaljer, der mangler på begge billeder.

Henschel 20540/1925. 785 mm. 19,8 m². Type: Monta. Nr.: CN Nr. 5.
1925 Leveret som ny til Andersen & Cordes.
1925 - 26 Mergeltransporter fra Gerå Mergelleje for Melholt - Hou Mergelselskab for
Andersen & Cordes.
1928 - 33 Anlæg på Fynssiden i forbindelse med Lillebæltsbroen for Carl Nielsen.
1933 -36 Anlæg af Storstrømsbroen ved Masnedsund for Carl Nielsen.
1940 - 44 Brunkuls- og overjordstransporter i Troldhede Brunkulsleje nr. 181 a for Carl
Nielsen.
1948 - 52 Brunkuls- og overjordstransporter i Søby II, leje 181 f for Carl Nielsen.

Hej.

Jeg lukker denne efterlysning nu. Jeg vil ikke bruge mere tid på den. Konklusionen er formentlig, at første foto var fra anlæg af VaGJ som beskrevet. Andet foto er fra en Statsbanegrusgrav eller rettere en grusgrav med statsbanemateriel. Når jeg skriver sådan, er det, fordi f. eks. Løsning var privat, men fyldt med statsbanemateriel! Tredje billede viser Henschel 20540. Selv om der kun var tre af denne type, er det ikke muligt at komme tid og sted nærmere. Jeg må erkende, at maskinen på billedet nok er yngre, end jeg først antog. Endvidere er jeg bange for, at nogle af de fotos, der er brugt til sammenligning af vore forgængere er fejlbestemte, men et forsøg på at redde de tråde ud, vil ikke være noget, jeg går i gang med hverken i dag eller i morgen.

Endnu engang tak for deltagelse. Du er velkommen til at vende tilbage senere, hvis du har nyt.

Mvh. BH.