Maribo - Rødby
På s. 291 i Privatbanerne gennem 150 år (som du ifølge kolofonen får 9 % af bibliotekspengene for) står der, at Rødby - Rødby Havn blev nedlagt i sommeren 1985. Desuden står der:
Sporet på delstrækningen Holeby - Rødby blev taget op i sommeren 1985. Delstrækningen Maribo - Holeby nedlagdes 31.10.1989, men sporet blev liggende indtil sommeren 1996.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
Tak Leif, ja, det er derfor jeg lige siden årtusindeskiftet har haft råd til at holde bil og tage på charterferie to gange årligt.
Det beviser så også bogens og mine medforfatteres fortræffelighed i øvrigt, at man kan finde oplysningen dér. Og et eller andet sted må oplysningen, jo så være kommet fra. Selv skrev jeg mestendels på afsnittet om stationernes arkitektur.
Oplysningerne vil i den kommende uge blive synkroniseret med jernbanekilder.dk.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.