Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af Niels Munch, 28/7 2024, 12:01 (117 dage siden)

Go' middag i Forum,

Under et ophold i Niebüll - og inden en rejse med Motorlore over Vadehavet til Hallig Oland - blev en smuttur til Westerland (Sylt) besluttet. Jeg havde ikke været på Sylt siden 7. august 1969, dengang pr. bilfærge fra Rømø. Nu skulle det imidlertid være med RB6 i "Married Pairs" over Vadehavet på Hindenburgdamm.

[image]
Travlhed på Bf Niebüll, 2 RE6 mod Westerland hhv. Hamburg Altona, begge med "Married Pairs", 08.07.2024 (nm).

Der pendles meget mellem Westerland og Niebüll. De mange mennesker, der betjener turisterne på den mondæne ferieø Sylt, har ikke råd til at bosætte sig derovre.

[image]
Kig mod sydøst fra RE6 på Hindenburgdamm, 09.07.2024 (nm).

Den karakteristiske kystbeskyttelse i Vadehavet, 2 rækker parallelt nedrammede pæle, hvorimellem anbringes faskiner, ses med sit geometriske mønster. Helt i baggrunden "en million" vindmøller; måske Marskbanen nord for Itzehoe en dag bliver elektrificeret?

[image]
"Kopfbahnhof" Westerland, 09.07.2024 (nm).

Hvis man i 1969 fortsatte til venstre ad "tværperonen" ud mod gaden "Trift", ville man kunne se:

[image]
Sylter Verkehrsgesellschaft (SVG) LT 1, sættevognsskinnebus med bivogn mod Hörnum, 07.08.1969 (nm).

Man kunne også fortsætte gennem den smukke banegårdshal:

[image]
Den stilrene banegårdshal, Bf Westerland, 09.07.2024 (nm).

..... til forpladsen, hvor fantasien atter spiller et puds:

[image]
Sylter Inselbahn "Die Rasende Emma", lok nr. 14 (Hohenzollern 999/1897) med tog fra List 1951 (foto: Walter Hollnagel, Eisenbahnstiftung).

Øh, vi ryster lidt på hovedet og blinker engang:

[image]
Bahnhofsvorplatz Westerland, bygningen opført 1927 i "Heimatstil" til indvielsen af Marskbanen over Hindenburgdamm, 09.07.2024 (nm).

Efter øens nordbane i 1952 blev sammenlagt med sydbanen i Sylter Verkehrsgesellschaft (SVG), og man bl.a. indsatte 5 Borgward sættevognsskinnebusser, overgik den metersporede bane til drift efter BOStrab (sporvejsdrift):

[image]
SVG LT 1 mod List i 1963 (slg. nm).

Smalsporstationen lå mellem DB-arealet og gaden "Trift". Området indgik efter banens nedlæggelse i 1970 dels i en vejudvidelse, dels blev der etableret rutebilstation (ZOB) for SVG, der i dag er et rent busselskab. Men et levn fra ø-banen findes:

[image]
Gravmæle: Et par Borgward-hjulsæt på en stump spor ved banegårdspladsen i Westerland, 09.07.2024 (nm).

Den fornødne andægtighed blev iagttaget over en stille øl på fortovscaféen Giovanni L. på den anden side af "Trift" og inden hjemturen til Niebüll.

[image]
2 RE6 stammer (med 245 204 hhv. 245 209) og t.h. DB biltogsvogne. I baggrunden vandtårnet, der ligesom remise og hovedbygning er under 'Denkmalschutz', Westerland 09.07.2024 (nm).

Jeg har valgt at bringe dette "gensyn" med Westerland (Sylt) her i "Herreværelset", da man ovre i "Lømmelstuen" fortrinsvis har fantasi, der skuer fremad.

Bedste søndagshilsener
[image]
Niels

Avatar

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/7 2024, 12:50 (117 dage siden) @ Niels Munch

Fantastisk dejlige billeder, også for en hjemmefødning som mig, der aldrig har været på Sylt (og ikke går i sylttøj). TAK! :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af henho, Ringkøbing, 28/7 2024, 14:07 (117 dage siden) @ Niels Munch

Mange tak Niels, for et dejligt indslag med, hvad i dine sædv. dejlige kvalitets fotos som yderligere appetit vækkere 👌 .
Jeg selv oplevede kredsbanen to gange med et par års mellemrum - den sidste som nedlagt system, og der tror jeg, at større sammesurium af smalsporsmateriel er vel ikke set før eller siden.

Så vidt jeg husker, havde du for år tilbage et større indslag på det tyske Drehscheibe med en forrygende samling af fotos fra Sylt, er rigtigt husket ?
Med stor hilsen
Henrik”

--
Med venlig hilsen

Henrik

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af Niels Munch, 28/7 2024, 15:51 (117 dage siden) @ henho
redigeret af Niels Munch, 28/7 2024, 16:26

Så vidt jeg husker, havde du for år tilbage et større indslag på det tyske Drehscheibe med en forrygende samling af fotos fra Sylt, er rigtigt husket ?

Tak for positiv respons. Ja, min reportage om SVG 1969 har tidligere været bragt i Historisches Forum på Drehscheibe-Online, hvor billederne siden fordampede p.g.a. den utilregnelige billedbase ImageShack, men hvor tekst og kommentarer stadig er intakte.

Efterfølgende lagde jeg reportagen op her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=33475 - og nogle materielbilleder kan findes på www.inselbahn.de, f.eks. *her*.

M.v.h.
Niels

Avatar

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/7 2024, 15:11 (117 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Da vi ikke har en "Synes godt om"-knap her i Herreværelset, får du i stedet denne:

[image]

Bedste hilsner og tak for en - som sædvanligt - fin reportage

Thomas

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (+1 foto)

af Niels Munch, 28/7 2024, 16:23 (117 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Mange tak, kære Thomas.

Jeg kvitterer med endnu et par sekunders dvælen ved 'relikvierne':

[image]

..... og på det fjermer gadehjørne ses stedet, hvor "det stærkt forsinkede gravøl" blev nydt.

Det er i øvrigt udmundingen af gågaden, der med sine 3/4 km leder os forbi stativer med det dyreste kluns, jeg længe har set, ned til stranden (adgang 4 EUR) og hotellerne med udsigt.

Men prisen på øllet var OK.

Bedste hilsener
Niels

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (+1 foto)

af UTJ, 28/7 2024, 18:46 (117 dage siden) @ Niels Munch

Jeg øjner en TEDI og der er priserne formentlig også moderate. Man kan sikkert købe hele butikkens indhold nogle gange for det er hus i Kampen koster.

Måske skal hjulene i brug på LT4 som vist er et evighedsprojekt, og hvis man holder af FB kan man læse med her: https://www.facebook.com/BorgwardLT4
Mindre aktuelt, men mere tilgængeligt kan man kigge her: https://www.sylter-duenenexpress.de/bildergalerie-n

Ellers har jeg lige snuppet et par billeder (fra FB-LT4-siden) så man kan se arbejdet med (genop)bygningen af lastvogns-sporvognsbussen fra Sild.
[image]

[image]

Et køretøj som vist dårligt nok behøver en veteranbane at køre på. I må selv lede efter billeder af LT4 i 2013 da den nuværende ejer købte den, da den var skrotningsbesluttet.

--
ئۇلغىك

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (10 fotos)

af TorstenVig, 29/7 2024, 06:55 (116 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

God historie og flotte billeder Niels.
Et eller andet sted har jeg et billede af LT4, mens den stod i Wehmingen.

Westerland (Sylt), et gensyn efter 55 år (epilog)

af Niels Munch, 30/7 2024, 12:05 (115 dage siden) @ Niels Munch

Tak for positiv respons på denne tråd.

À propos Hindenburgdamm, så købte jeg på en dødsbo-auktion for over 40 år siden bl.a. dette udaterede postkort:

[image]
Udateret postkort, Verlag und Fliegeraufnahme von Phot. Pförtner, Westerland-Sylt (slg. nm).

Om ikke indvielsestoget den 1. juni 1927, så sikkert ét af de første. Blikretningen er vestlig, og på nordsiden af hovedsporet ses det, som må være anlægssporet. For først i 1955 fik man på dæmningen et krydsnings-/overhalingsspor, og i 1971-1973 blev hele strækningen over dæmningen dobbeltsporet.

Oprindelig var Hindenburgdamm 11,3 km lang; men efter inddæmninger ved dæmningens ender er den "skrumpet" til 8,1 km.

Med oprettelsen af dæmningen blev transittrafikken til Sylt i plomberede vogne på Tønder-Højer banen og videre med færgen mellem Højer Sluse og færgehavnen i Munkmarsch overflødig.

Ovennævnte anlægs- eller entreprenørspor, hvis sporvidde var 900 mm, indgik i anlægget af halligbanen Dagebüll-Oland-Langeneß, der stod færdig 1928 og følgelig ikke har den udbredte Feldbahn-sporvidde på 600 mm.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak