Dagens HP

af UTJ, 8/5 2013, 21:29 (4247 dage siden)

Dagens HP holder pause i løbet af de næste dage.......

Vi tager også en pause fra PF-vognene (der er stadig mange at vise.....) og springer til en moderne Q-vogn fra 1925, leveret af Scandia i forbindelse med Hirtshalsbanens bygning. Vognen blev i begyndelsen af 1950'erne forsynet med trykluftbremse og i 1965 solgt til Ålborgbanerne (FFJ), som åbenbart havde set sig lune på nabobanens lukkede godsvogne.

[image]
HP Q 117 i Hjørring, 1963 (foto: P Quist Ovesen/arkiv: UTJ)

[image]
FFJ QF 365 (tidl HP Q 117) i 1966 (foto: Ulf Holtrup/arkiv: UTJ)

Avatar

Dagens HP

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 14/5 2013, 08:47 (4241 dage siden) @ UTJ

Tusind tak for de dejlige billeder, Ulrik.
Nogle af de Q-vogne, som FFJ købte af HP blev også vist i denne tråd - så sådan nogle skulle jo også lige bygges i model, for variationens skyld. Med nye gavle til nogle af de nu hedengangne Keyser Q-vogns sæt har man en sådan ex-HP Q-vogn - de tiloversblevne originale gavle bliver sammmen med nye (korte) vognsider til ultrakorte FFJ QA-vogne, for yderligere variation af vognparken.
Men det havde nu være skjønnere, hvis QA-vognene kunne købes som færdige modeller ;-)
Jeg glæder mig til at se flere "Dagens HP"-billeder.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak