Kystbeskyttelse og smalspor langs vestkysten (11 fotos)
God middag i Forum,
De fleste af os har, om ikke ved filmen "Olsen-banden i Jylland" fra 1971, så dog måske ved Tommy's artikel her: https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=75 erfaret, at det danske Vandbygningsvæsen (VBV) også har beskæftiget sig med jernbanedrift.
Selv har jeg under en ferie i 1980 bl.a. fotograferet lidt VBV-trækkraft:
VBV D 4 (Frichs 375/1947) - D 10 (PM 461/1955) - D 5 (Frichs 376/1947) i Agger remise, 01.08.1980 (nm).
Tilsvarende tysk kystsikringsmyndighed, nemlig Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Schleswig-Holstein (LKN-SH), beskæftiger sig med kystbeskyttelse i det nordfrisiske område og driver til formålet bl.a. 2 halligbaner.
På nærværende forum har vi senest kigget på den private, individuelle skinnebundne trafik, der af halligboerne bedrives på den ca. 9 km lange 900 mm Halligbahn Dagebüll–Oland–Langeneß. Banen, der blev etableret i 1925-28, ejes af LKN-SH og indgår primært i deres arbejde med at holde balancen mellem hav og kyst.
Her skal vi så kigge lidt på den "professionelle" 900 mm trækkraft, der har hjemme på LKN-SH Bauhof Dagebüll:
Schöma 3263/1970 med arbejdstog på Lorenbahnhof Langeneß 11.07.2024 (nm).
Schöma 4025/1975 på Bauhof Dagebüll, 21.07.2022 (nm).
Schöma 4816/1985 i remisen på Bauhof Dagebüll, 10.07.2024 (nm).
Schöma 6419/2009 med "affaldstog" og privatlore nr. 19 på sidesporet Oland West, 10.07.2024 (nm).
Schöma Akkulok 7200/2021 hviler sig under græsslåning på sidespor Oland Ost, 12.07.2024 (nm). Folkene mente, maskinen var "noget tung".
Ca. 31 km syd for Dagebüll i Lüttmoorsiel findes endestationen for den 3,2 km lange 600 mm bane til Hallig Nordstrandischmoor (etableret 1933-34), som ligeledes ejes af LKN-SH og tjener tilsvarende formål som banen fra Dagebüll.
Jeg besøgte første gang Lüttmoorsiel i 1999:
Schöma 2133/1958 (siden 2006 eller før i privat eje), Lüttmoorsiel 14.08.1999 (nm).
..... og atter i år (dog ikke ude på halligen):
Schöma 5423/1994 på Bauhof Lüttmoorsiel, 12.07.2024 (nm).
Schöma 5540/1998 på Bauhof Lüttmoorsiel, 12.07.2024 (nm).
Diema 1870/1956 (med "personvogn"), siden 1985 i privat eje, Lüttmoorsiel 12.07.2024 (nm).
En privat Motorlore rebrousserer på digekronen forinden kørsel t.v. mod Nordstrandischmoor, Lüttmoorsiel 12.07.2024 (nm).
Nærmere info, herunder om halligbanernes 'officielle' trækkraft gennem tiden, kan findes her: https://www.inselbahn.de/index.php?nav=1000009&lang=1 - og om især de private 'Loren' her: https://bentsbane.dk/tyske-baner-til-landvinding-og-kystbeskyttelse-i/ .
Og hermed håber jeg, at jeg, som venligt foreslået mig af en af medskribenterne ovre i "lømmelstuen" og siden slettet af "censuren", har brugt tiden på "noget fornuftigt" .
Bedste hilsener
Niels