En anden slags gartnerivogn...

af FS1954, 10/7 2024, 23:21 (141 dage siden)

Ved Stågerup Gartneri mellem Vester Skerninge og bygden Rødme ved Stenstrup (Sydfyn) står denne rest af en tankvogn, i øvrigt stadig 'mit Bremserbühne'. Siden hvornår, den har stået der, og hvilket firma, den oprindeligt tilhørte, aner jeg ikke, og den er groet godt til i vildnis (og står i øvrigt på en privat grund). Tanken har givetvis været anvendt til fyringsolie til det længst nedlagte gartneri.

Og overfor planteskolen med det historiske navn "Filippa" i Hundstrup få kilometer derfra står vognkassen til en Gs-vogn, men også langt inde på privat grund. Jeg har derfor ikke noget billede af den. Tankvognsbilledet er optaget den 4. maj 2024 af undertegnede.

[image]

Mon ikke det har været en tjæretankvogn?

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

DSB EA3005Svenska-lok
Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924
Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924

Her er tekst og billeder fra jubilæumsskriftet "Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924", der fortæller om banens forhistorie, anlæggelse og første 25 år. Skriftets annoncer er udeladt men findes i PDF-versionen i Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak