Tankvogne

Jeg har en svaghed for tankvogne fra olieselskaberne. Der er et ubesvaret spørgsmål: hvordan blev de tømt, når de kom frem til bestemmelsesstationen?

I Ole Edvard Mogensens bog om Thybanen nævner han, at Shell havde et tankanlæg på læssevejen, der gennem en rørledning var forbundet med en aftapningshane ved pakhussporet. Desværre har jeg ikke fundet fotodokumentation.

Kan der kastes lys over dette spørgsmål?

Mvh

Ole P

--
Ole P

Kære Ole

Som elev i BP var jeg på Prøvestenen (og Redmolen) og skulle bl.a. være med til at fylde/tømme tankvogne.

Øverst på en tankvognsbeholder er der normalt en dome (op til tre) med et dæksel (låg) øverst, der kan aflåses med en hængelås og plomberes. Når dækslet er åbnet, fyldes tankvognen med den valgte og godkendte væske via en slange. På de store steder er der en "slangebro" med flere påfyldningsmuligheder. Normalt er der yderligere et lodretstående håndhjul på en af siderne af påfyldningsdomen på beholderryggen. Men normalt er håndhjulet beskyttet, idet det sidder inde i et rør, der igen kan aflåses med et dæksel øverst, der kan låses og plomberes.
Dette håndtag anvendes til at åbne en ventil inde i tanken, således at væsken kan kan aftappes/suges ud fra aftapningsrøret enten under tanken eller lige under/over vognrammen. Aftapningsrøret har også et afskrueligt dæksel, der kan låses med en lås og plomberes.

Altså, forbinde aftapningsrøret nederst på tankvognen med en slange til en tankvogn/beholder eller hvad det nu er. Men først skal dækslet have fjernet plumben, låses op og afskrues, hænger i en lille kæde. Derefter op på tankvognen og fjerne plumben og låsen til håndhjulet, dreje håndhjulet og dermed ventilen inde i tanken, således der kan aftappes.

Der er med sikkerhed også andre måder, men dette var den gængse. Aftapning kunne også ske via rør i beholderenderne på visse vogntyper til specielle formål.

Et billede siger ofte mere end ord:
[image]

Sort pil = Cylinderrør med åbnings- og luknings håndhjul for ventil inde i tanken.
Rød pil = Påfyldningsdomen.
Gul pil = Aftapningsrør med yderligere åbnings håndhjul øverst på syudsen

Plomberingen af vognene havde dels et toldmæssigt aspekt ved grænseoverskridende transport og nok ikke mindst også for at sikre, at der ikke skete svind i under transporten, sprit/vin/afgiftsfri benzin mv. Og så kendte man plumbens segl og vidste, hvem der var afsender.

Steff

Nu bliver jeg lidt nysgerrig, Steffen.
Hvor sad udluftningsventilen typisk, f.eks. på sådan en nittet tankvogn, som du henviser til her?.
Det vil sige, ventilen som sørger for, at der kan komme luft ind i tanken, efterhånden som den tømmes, hvad enten indholdet pumpes ud eller løber ud ved tyngdekraftens hjælp?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Go´aften Carsten

Whau, rigtigt godt spørgsmål. Her er jeg godt nok ude i noget "vistnok", som jeg ikke selv holder af.

Men ved eftertanke - ca. 50+ år siden - skulle domdækslet være åbent, ELLER også sad der en luftventil ved overløbsrøret øverst på tanken. Men jeg er IKKE sikker, men hælder nok til et åbent domdæksel, når man alligevel var oppe og åbne ventilen. Jeg kan simpelthen ikke huske det tydeligt nok, for at komme med et 100% korrekt svar. Men luft skulle der jo til!!!

Så, hjælp modtages gerne fra evt. andre "tankpassere".

Steff

Det kan være ret træls, hvis man glemmer at udligne trykket

tømning

--
mvh
Lars

Nu bliver jeg lidt nysgerrig, Steffen.
Hvor sad udluftningsventilen typisk, f.eks. på sådan en nittet tankvogn, som du henviser til her?.
Det vil sige, ventilen som sørger for, at der kan komme luft ind i tanken, efterhånden som den tømmes, hvad enten indholdet pumpes ud eller løber ud ved tyngdekraftens hjælp?.

Hejsa,

Udluftningsvntilen sad øverst på tanken. Der er logisk set ikke rigtig andre steder, sådan en kan sidde.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nu bliver jeg lidt nysgerrig, Steffen.
Hvor sad udluftningsventilen typisk, f.eks. på sådan en nittet tankvogn, som du henviser til her?.
Det vil sige, ventilen som sørger for, at der kan komme luft ind i tanken, efterhånden som den tømmes, hvad enten indholdet pumpes ud eller løber ud ved tyngdekraftens hjælp?.

Hejsa,

Udluftningsvntilen sad øverst på tanken. Der er logisk set ikke rigtig andre steder, sådan en kan sidde.

Den er jeg med på, Morten - jeg fulgte med i timen, dengang jeg læste til ingeniør ;-)
Min nysgerrighed gik mest på, hvordan det blev løst på sådan en gammel, nittet fætter, som Steffen henviser til.
Det var jo i de go'e gamle, manuelle dage før press-vac ventilernes tid.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

[image]

--
Thomas Albøg Olsen

Herligt billede.
Hvor og hvornår?

Mvh

Ole P

--
Ole P

Kære Ole

Ude i højre kant kan du se, at billedet er tysk fra Bundes arkiv optaget 1947. Ser du på omgivelserne, stammer de fra et bombet værk af en eller andet art, således at tankvognen må "håndslangefyldes"! I baggrunden en isoleret tankvogn, der nok passer bedre til indholdet en på den vogn der bliver fyldt, uisoleret nittet tank.

Steff

Ikke at jeg aner en dyt om tankvogne, så har jeg en vis viden om om tanke med brændbare vædsker i....
De fiffige typer kunne placere en press-vac ventil på toppen af vogne.
Fidusen er at hvis trykket bliver for højt, så åbner ventilen og reducere dermed trykket i beholderen.
Hvis der kommer vaccum, så åbner vacuumsiden af ventilen. Så klapper tanken ikke sammen....medmindre du tømmer hurtigere end luften kommer ind.
Om press-vac ventiler fandtes dengang - aner det ikke, men det er til at få fat på idag.

Hvis en press-vac ventil ikke er monteret, så er der reelt kun at linde på låget til fyldningsdomen eller have en særlig ventiler "et sted på toppen".

Udligningsventiler bliver først normale på forholdsvis moderne beholdervogne, fra ca 1990 og frem.
Faktisk er det vacuum der dannes ved tømning nok til at få beholderen til at kollapse. Kig evt på Youtube.
Ideen er kun god til godsarter som kan tåle luftens ilt. Hvis dette er en dårlig ide lavede man en luft(gas)ledning tilbage til beholdervognen fra den beholder som godset skulle over i. På vogne til flaskegas fx havde man haner til både 'gasfase'
og 'væskefase'
Typisk var låget holdt åben ved at hængslet blev sat i klemme så man ikke skulle bruge noget fremmed
som kunne falde ned i beholderen.
Overtryksventiler sad ofte inden i domen, somme tider forsynet med en dåse med groft grus for at forhindre
en evt flamme i at komme ind i beholderen. På tysk kaldet en 'Kiestopf'.
-S

Udligningsventiler bliver først normale på forholdsvis moderne beholdervogne, fra ca 1990 og frem.
Faktisk er det vacuum der dannes ved tømning nok til at få beholderen til at kollapse. Kig evt på Youtube.
Ideen er kun god til godsarter som kan tåle luftens ilt. Hvis dette er en dårlig ide lavede man en luft(gas)ledning tilbage til beholdervognen fra den beholder som godset skulle over i. På vogne til flaskegas fx havde man haner til både 'gasfase'
og 'væskefase'
Typisk var låget holdt åben ved at hængslet blev sat i klemme så man ikke skulle bruge noget fremmed
som kunne falde ned i beholderen.
Overtryksventiler sad ofte inden i domen, somme tider forsynet med en dåse med groft grus for at forhindre
en evt flamme i at komme ind i beholderen. På tysk kaldet en 'Kiestopf'.
-S

Tusind tak for svar, Søren :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Udligningsventiler bliver først normale på forholdsvis moderne beholdervogne, fra ca 1990 og frem.
Faktisk er det vacuum der dannes ved tømning nok til at få beholderen til at kollapse. Kig evt på Youtube.
Ideen er kun god til godsarter som kan tåle luftens ilt. Hvis dette er en dårlig ide lavede man en luft(gas)ledning tilbage til beholdervognen fra den beholder som godset skulle over i. På vogne til flaskegas fx havde man haner til både 'gasfase'
og 'væskefase'
Typisk var låget holdt åben ved at hængslet blev sat i klemme så man ikke skulle bruge noget fremmed
som kunne falde ned i beholderen.
Overtryksventiler sad ofte inden i domen, somme tider forsynet med en dåse med groft grus for at forhindre
en evt flamme i at komme ind i beholderen. På tysk kaldet en 'Kiestopf'.
-S

Hej Søren,

Ved at studere tegninger på jernbanekilder.dk mener jeg at kunne se, at der synes at dukke diverse ventiler op på tankryggene på nybyggede vogne omkring 1920, tidligere vistnok kun på syrevogne, bl.a. en ventil, der stod i forbindelse med bundtømningshanen. Jeg formoder, at sådan en manuelt betjent ventil lukkede luft ind, efterhånden som væsken løb ud af bundtømninghanen. Tager jeg fejl?

Hej Søren,

Ved at studere tegninger på jernbanekilder.dk mener jeg at kunne se, at der synes at dukke diverse ventiler op på tankryggene på nybyggede vogne omkring 1920, tidligere vistnok kun på syrevogne, bl.a. en ventil, der stod i forbindelse med bundtømningshanen. Jeg formoder, at sådan en manuelt betjent ventil lukkede luft ind, efterhånden som væsken løb ud af bundtømninghanen. Tager jeg fejl?

Krukkevogne blev tømt med trykluft eller suget ud, det var lidt svært at tætne en hane nederst i en keramikkrukke.
Et eller andet sted har jeg set et billede af en af DSSFs vogne med en slange op til en ventil på ryggen af tanken (Holger?) så måske man har brugt samme metode på tankvognene(?) Eller også er det en gasfaseledning man kunne tilkoble efter samme princip som gasvogne blot her for at undgå syredampe.
Jeg tog selv billeder af læsning og losning af jernbanevogne da jeg selv var aktiv fotograf, men det vi snakker om nu var før min tid.
-S

Det er vel noget i den retning i fordums tid - gerne en underjordisk beholder, som senere kan imprægniere arealet i dybden ;-)

[image]

Tegningen i blåkopi ligger i flere privatbanearkiver og må betragtes som en principskitse.

--
ئۇلغىك

Det er vel noget i den retning i fordums tid - gerne en underjordisk beholder, som senere kan imprægniere arealet i dybden

Tegningen i blåkopi ligger i flere privatbanearkiver og må betragtes som en principskitse.

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/71446/viewmode=infoview/qsr=Petroleum

Et standardanlæg til petroleum, som etableredes af DDPA på en række jernbanestationer landet over.

Kære alle

Ikke en bemærkning til UTJ og MMF, men a pro pos datidens tankanlæg.

De mest anvendte tanke før i tiden, var de såkaldte ”Jordtanke” og normalt over 2500 ltr. De første var ikke isolerede nittede tanke – som tankene på jernbanevognene – og først efter krigen blev tankene svejste, men igen ikke isolerede. Dog skulle ”svær fuel” tanke isoleres, da viskositeten (væskens evne til at være flydende og dermed pumpbar) mindskedes, jo mere temperaturen faldt. Disse tanke kunne derfor også have indvendige dampspiraler for opvarmning af olien, som også nogle jernbanetankvogne har/havde.

Den normale isolering var jute, der blev omviklet tankene og sikret med asfalt, senere glasjutevæv. Men det hindrede ikke, at tankene rustede indvendigt og derved nedsivning af tankens væske skete. For at hindre rust og udsivning, måtte man isolere/beskytte tankene indersider, hvorfor man faktisk isolerede med glas indvendigt. Der findes et par stadig?? nedgravede tanke på den tidligere Flyvestation Værløse. Hvad det er nu om dage ved jeg ikke.

Faktisk først efter krigen, blev det normalt med tanke over jorden, her svejste, og omkranset en mur, normalt beton. Vi taler her ikke om ”tankfarme”, men til brug for banerne og industrien.

Ikke isolerede mobile tanke var de såkaldte ”Entreprenørtanke” på enten meder eller en kombination af meder og hjul. De var udstyrede med en såkaldt ”Vingepumpe 2”. De rummede et sted mellem 1900 til 2500 ltr.

Faktisk først i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne, begyndte man en udskiftning af de gamle nittede jutevævs tanke til fordel for svejste.

Steff

Kære alle

Ikke en bemærkning til UTJ og MMF, men a pro pos datidens tankanlæg.

De mest anvendte tanke før i tiden, var de såkaldte ”Jordtanke” og normalt over 2500 ltr. De første var ikke isolerede nittede tanke – som tankene på jernbanevognene – og først efter krigen blev tankene svejste, men igen ikke isolerede. Dog skulle ”svær fuel” tanke isoleres, da viskositeten (væskens evne til at være flydende og dermed pumpbar) mindskedes, jo mere temperaturen faldt. Disse tanke kunne derfor også have indvendige dampspiraler for opvarmning af olien, som også nogle jernbanetankvogne har/havde.

Den normale isolering var jute, der blev omviklet tankene og sikret med asfalt, senere glasjutevæv. Men det hindrede ikke, at tankene rustede indvendigt og derved nedsivning af tankens væske skete. For at hindre rust og udsivning, måtte man isolere/beskytte tankene indersider, hvorfor man faktisk isolerede med glas indvendigt. Der findes et par stadig?? nedgravede tanke på den tidligere Flyvestation Værløse. Hvad det er nu om dage ved jeg ikke.

Faktisk først efter krigen, blev det normalt med tanke over jorden, her svejste, og omkranset en mur, normalt beton. Vi taler her ikke om ”tankfarme”, men til brug for banerne og industrien.

Ikke isolerede mobile tanke var de såkaldte ”Entreprenørtanke” på enten meder eller en kombination af meder og hjul. De var udstyrede med en såkaldt ”Vingepumpe 2”. De rummede et sted mellem 1900 til 2500 ltr.

Faktisk først i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne, begyndte man en udskiftning af de gamle nittede jutevævs tanke til fordel for svejste.

Steff

Tak, Steff. Jeg nøjes med at konstatere, at "det er tanken, der tæller".

Aflæsning af brændstof til Vestbanens busser på Oksbøl station i efteråret 1977.

Mvh.
Poul.

[image]

Foto, Bent Sørensen.

Og lige til modeljernbanen:

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/233835/viewmode=infoview/qsr=petroleum

A pro pos tankvogne, så fik jeg fotograferet jf. opslaget, verdens ældste tankvogn. Den står på det nye "Locomotion" i Shildon, der er en del af the National Railway Museum i York. KÆMPESTORT og ligger selvfølgelig på strækningen Stockton-Darlington.
Eneste negative om det nye museum er, at de over hundrede udstillede lokomotiver, vogne, togsæt etc. i de to store haller, står opstillede på parallelspor snude til snude og ganske lidt plads mellem sporene. Krop umuligt at komme til at fotografere, ihvert tilfælde de store lokomotiver. Men bortset fra det, et godt museum, der tilbyder alt hvad en jernbaneinteresseret kan tænke sig.

Herunder 3 billeder af verdens ældste tankvogn. Bemærk trærammer, kræver nogle store bolte at fastholde hjulgafler, bremser og ikke mindst tanken. Foto 7. JUL 2024, Shildon, S. G. Dresler.

[image]
[image]
[image]

God weekend, håber alle kommer gennem regnvejret uden ødelæggelser i weekenden.

Steff

Og lige til modeljernbanen:

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/233835/viewmode=infoview/qsr=petroleum

Det er måske en gammel tømrer der har scannet og tekstet fotoet?
..de kan kun tælle til fire... :-D
(duk og væk )

Og lige til modeljernbanen:

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/233835/viewmode=infoview/qsr=petroleum

Det er måske en gammel tømrer der har scannet og tekstet fotoet?
..de kan kun tælle til fire...
(duk og væk )

Rettet. Tak! 😇

Det er vel noget i den retning i fordums tid - gerne en underjordisk beholder, som senere kan imprægniere arealet i dybden

Tegningen i blåkopi ligger i flere privatbanearkiver og må betragtes som en principskitse.

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/71446/viewmode=infoview/qsr=Petroleum

Et standardanlæg til petroleum, som etableredes af DDPA på en række jernbanestationer landet over.

Her er en meget foreløbig liste at nørde rundt i:

Det Danske Petroleums-Aktieselskab (DDPA) lagre for petroleum

Efter sin opstart i 1889 etablerede DDPA tanklagre i en række større danske provinsbyer. Der var tale om lagre med relativt store tanke over jorden. De fleste af disse lagre blev forsynet med tankskib. Distribution skete med jernbane eller hestevogn.
Lokale distriktsdepoter (såkaldte stationsanlæg) med jordtank og pumpehus (som det i tråden viste) blev etableret af DDPA ca. 1903-1904. DDPA købte tanke og udstyr til stationsanlæggene hos det tyske søsterselskab Deutsch-Amerikanische Petroleum Gesellschaft (DAPG) i Hamburg. Distributionen herfra til de handlende, som fik installeret små petroleumsbeholdere i butikkerne, skete med hestevogn.
Efterhånden som landet blev elektrificeret, så der ikke længere var behov for petroleum til belysning m.m., nedlagdes de små distriktsdepoter.

Importlager Avernakke (etableret 1916) - bistation: Ringe (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Avernakke (Nyborg) (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Bandholm (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Bogense (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Brønderslev (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Ebeltoft (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Fredericia (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Frederikshavn, C. L. (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Frederikshavn, I. P. J. (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Frederikssund (fandtes i 1904)
Brændselsolielager Frihavnen
Distriktsdepot Faaborg (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Grenaa (fandtes i 1904) - bistation: Kolind
Distriktsdepot Haderslev (tilkommet i 1920) - bistation: Gramby
Distriktsdepot Haslev (fandtes i 1904) - bistation: Fakse
Distriktsdepot Helsingør (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Herning (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Hillerød (fandtes i 1904) - bistationer: Frederiksværk, Birkerød (fandtes i 1904), Græsted, Gilleleje, Hundested
Petroleumslager Hjørring (etableret før 1903)
Distriktsdepot Hobro (fandtes i 1904) - bistation: Skørping (ubemandet, fandtes i 1904)
Distriktsdepot Holbæk (fandtes i 1904) - bistation: Grevinge (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Holstebro (etableret 1___ ?) - bistationer: Vemb (ubemandet), Struer (ubemandet)
Petroleumslager Horsens (etableret før 1903)
Distriktsdepot Jyderup (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Kalundborg (fandtes i 1904)
Lager Kastrup
Distriktsdepot Kerteminde (fandtes i 1904)
Petroleumslager Kolding (etableret før 1903)
Petroleumslager Korsør (etableret før 1903)
Distriktsdepot Køge (etableret 1905-1906) - bistation: St. Heddinge (fandtes i 1904)
Etableret: 1905-1906 - på Køge søndre havn byggede DDPA i 1925/26 et depot med tanklager til afløsning af det gamle depot fra 1906 på havnens nordside. Der var fra 1926 sidesporstilslutning fra havnebanen til det nye depot, men ikke til det gamle.
Distriktsdepot Lemvig (etableret 1___ ?) - bistation: (Thyborøn)
Distriktsdepot Løgstør (fandtes i 1904) - bistationer: Fjerritslev, Ålestrup
Distriktsdepot Maribo (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Marstal (etableret: 1905/06)
Petroleumslager Nakskov (etableret før 1903)
Distriktsdepot Nykøbing F. (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Nykøbing M., I. N. (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Nykøbing M., T. J. (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Nykøbing S. (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Næstved (fandtes i 1904)
Petroleumslager Odense (etableret før 1903)
Distriktsdepot Præstø (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Præstø (Vordingborg) (etableret 1___ ?)
Petroleumslager Randers (etableret før 1903)
Distriktsdepot Ribe (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Ringkøbing (fandtes i 1904) - bistation: Skjern
Distriktsdepot Ringsted (fandtes i 1904) - bistation: Tølløse (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Roskilde (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Rudkøbing (etableret 1906)
Distriktsdepot Rønne (etableret 1905-1906)
Distriktsdepot Samsø (Kolby Kaas) (etableret: 1905-1906)
Distriktsdepot Silkeborg (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Skagen (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Skanderborg (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Skive (etableret 1___ ?) - bistation: Jebjerg
Distriktsdepot Slagelse (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Stege (etableret: 1906)
Distriktsdepot Struer (etableret 1___ ?)
Petroleumslager Svendborg (etableret før 1903)
Distriktsdepot Sønderborg (tilkommet i 1920) - bistation: Nordborg
Petroleumslager Thisted (etableret før 1903)
Distriktsdepot Tuborg (etableret 1___ ?)
Distriktsdepot Tønder (tilkommet i 1920, nedlagt 1936 overflyttet til Åbenrå) - bistation: Skærbæk (ubemandet)
Vanløse
Distriktsdepot Varde (fandtes i 1904) - bistationer: Tistrup (fandtes i 1904), Nørre Nebel
Petroleumslager Vejle (etableret før 1903)
Distriktsdepot Viborg (fandtes i 1904)
Distriktsdepot Aabenraa (formentlig etableret i 1927)
Distriktsdepot Aalborg (etableret 1___ ?)
Petroleumslager Aarhus (etableret før 1903)
Distriktsdepot Aarup (etableret 1___ ?) - bistationer: Middelfart (fandtes i 1904), Assens (fandtes i 1904), Gelsted (fandtes i 1904, under Odense eller Årup?)

Flasketapperier for DDPA:
Petroleumsforretningen "Blaagaard"
Frederiksberg Petroleums Aftapningsanstalt
København
Nørrebro Petrroleums Aftapningsanstalt
Sundbyernes Petroleums Forsyning
Vesterbro Petroleums Aftapningsanstalt

Distriktsdepot Hillerød (fandtes i 1904) - bistationer: Frederiksværk, Birkerød (fandtes i 1904), Græsted, Gilleleje, Hundested

Vi noterer os at bistationerne ligger fint langs de eksisterende baner (Hillerød >>Frederiksværk>>Hundested og Hillerød>>Græsted>>Gilleleje, men ikke til Helsinge og slet ikke Tisvildeleje for de baner kom vel først da behovet for petroleum var faldende. Helsinge fik forøvrigt el-værk allerede i 1904, så det kan selvfølgelig også have begrænset markedet for petroleum.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Tak for gode indlæg.

Jeg glemte at nævne, at Ole Edvard Mogensen omtaler et anlæg i Hurup Thy.

I Randers har taget 2 billeder.
Det første er påtaget på læssevejen. Kan det passe, at der lå et tankanlæg på sydsiden af Hvidemøllevej?
[image]

Det andet er taget i østenden af stationen. Jeg har en ide om, at det muligvis havde relation til spritfabrikken.
[image]

Et sidespring
På Steffens billede ses, at vognen må transportere melasse. Det er et biprodukt fra sukkerfremstilling – altså ikke noget, man umiddelbart vil relatere til BP. I Politikens ”Sådan laves det”, bl.a. i afsnittet ”Gær” (siderne 155 - 158), er der en omtale af melasse.

Det krævede vel en rengøring, inden man anvendte vognen til melasse?

Mvh

Ole P

Et sidespring
På Steffens billede ses, at vognen må transportere melasse. Det er et biprodukt fra sukkerfremstilling – altså ikke noget, man umiddelbart vil relatere til BP. I Politikens ”Sådan laves det”, bl.a. i afsnittet ”Gær” (siderne 155 - 158), er der en omtale af melasse.

Det krævede vel en rengøring, inden man anvendte vognen til melasse?

Ja, men så måtte vognene også transportere melasse. Hvad vognene måtte transportere var lidt en slags standardformuleringer, som ikke altid betød, at vognene transporterede det, som stod på dem. Eksempelvis måtte tankvognene fra Jysk Andels Foderstofforretning (JAF) transportere benzin, mineralsk olie, animalsk olie, fedt, vegetabilsk olie, tjære, brændselsolie, petroleum, varm asfalt, varm tjære og melasse. Jeg tvivler stærkt på, at de har transporteret varm asfalt eller for den sags skyld andre mineralolieprodukter, for JAF handlede ikke med sådanne varer (det står i hvert fald ikke omtalt i kilderne om JAF).

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - ældste tankvogn i verden.

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne - tankanlæg

Tankvogne

Tankvogne

De jydske Skærvefabrikker

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak