Samtidig med at Aalborg station lukker ned 26. juli 2024 og forbliver togløst land frem til 6. oktober 2024, hvor stationen dukker frem igen med ERTMS og nye spor m.m., er man gået i gang med et helt andet projekt: Omlægning af Østeraa. Tilbage i 1890'erne blev Østeraa, sammen med andre åløb, forlagt i en delvist overdækket kanal øst om byen og åløbene gennem delta-Aalborg blev tørlagt og nedlagt.

Men hvor Aarhus Kommune havde hår nok på brystet til at blotlægge Aarhus Å (hedder den det?) gennem det centrale Aarhus, har man i Aalborg ikke turdet være lige så fremsynet - man fører i stedet Østeraa uden om centrum. Det har givet skyhøje fadølspriser i Aarhus C - her i Aalborg kan vi nøjes med lavere ølpriser. Til gengæld får vi ikke Østeraa tilbage i centrum.

Den discountløsning, man har valgt i Aalborg, er etapeopdelt: Først blotlagde man den overdækkede Østeraakanal på østsiden af Musikkens Hus i Aalborg, siden anlagde man en helt ny å gennem Karolineund i den østlige del af byen. Tredje og sidste etape består i at anlægge en helt ny å gennem det tidligere godsbaneareal på Aalborg station, og det arbejde er man netop gået i gang. Arbejdet kommer til at stå på frem til engang i 2026.

I første omgang er man gået i gang med at pille de to tidligere sporgrupper, grupperne 70 og 80, op. De to nævnte sporgrupper er - sammen med værkstedsbygninger og en remise, der begge ligger lidt sydligere - den sidste rest af Aalborg Privatbaner i Aalborg. Da Aalborg station blev stærkt udvidet i 1902, var der i princippet tale om to banegårde: En statsbanegård og en privatbanegård (benævnt Aalborg G). Privatbanegårdens arealer og spor overgik sammen med de fleste af privatbanernes rangeropgaver og godsekspedition til DSB startende i 1957 og endeligt gennemført pr. 1. november 1959.

Da den udvidede Aalborg station var færdig i 1902, var den landets arealmæssigt største station uden for København med en udbredelse på "52 tønder land" - det svarer til 286.845 m2.

Billederne er klikbare.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

8. juli 2024. Sporgrupperne 70 og 80 er under optagning. Portalkranen i baggrunden stod oprindeligt ikke på den viste placering, men blev flyttet for nogle år siden for at give plads til parkeringspladser på godsbanearealet. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

8. juli 2024. Sporgrupperne 70 og 80 er under optagning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Forventet fremtidigt resultat. Lysmasterne er de oprindelige fra DSB-tiden og står på deres oprindelige plads. Skitsen har formentlig modsat blikretning i forhold til de to billeder ovenfor.

Spændende.

Kunne du angive stederne på et passende kort/foto til glæde for de udensognsboende?

Samtidig med at Aalborg station lukker ned 26. juli 2024 og forbliver togløst land frem til 6. oktober 2024, hvor stationen dukker frem igen med ERTMS og nye spor m.m., er man gået i gang med et helt andet projekt: Omlægning af Østeraa. Tilbage i 1890'erne blev Østeraa, sammen med andre åløb, forlagt i en delvist overdækket kanal øst om byen og åløbene gennem delta-Aalborg blev tørlagt og nedlagt.

Men hvor Aarhus Kommune havde hår nok på brystet til at blotlægge Aarhus Å (hedder den det?) gennem det centrale Aarhus, har man i Aalborg ikke turdet være lige så fremsynet - man fører i stedet Østeraa uden om centrum. Det har givet skyhøje fadølspriser i Aarhus C - her i Aalborg kan vi nøjes med lavere ølpriser. Til gengæld får vi ikke Østeraa tilbage i centrum.

Den discountløsning, man har valgt i Aalborg, er etapeopdelt: Først blotlagde man den overdækkede Østeraakanal på østsiden af Musikkens Hus i Aalborg, siden anlagde man en helt ny å gennem Karolinelund i den østlige del af byen. Tredje og sidste etape består i at anlægge en helt ny å gennem det tidligere godsbaneareal på Aalborg station, og det arbejde er man netop gået i gang. Arbejdet kommer til at stå på frem til engang i 2026.

Det har intet at gøre med hverken hår på brystet, frygt eller andet, og du skriver det jo selv: Man gør det samme i Aalborg som i Aarhus:

I Aarhus blotlagde man den å, der i forvejen løb under det daværende Åboulevarden. Groft sagt fjernede man dækket og renoverede siderne.

I Aalborg blotlægger man den i 1800 tallet omlagte å. Groft sagt fjerner man dækket over den eksisterende kanal. Nogle steder - blandt andet gennem Karolinelund og på godsarealet - benytter man lejligheden til at justere forløbet gennem de grønne områder.

Det du plæderer for er at tilbagelægge åen til det løb der blev sløjfet. Forestil dig hvor mange installationer, vandledninger, kloaker m.v. der skulle omlægges for at give plads til et åløb, og hvad det vil koste i kommunekassen og skatteprocenten i kommunen.

For ikke at tale om, at der på den centrale del (groft sagt fra Møllelads til Nytorv) vil være en å i bunden af en 4-5 meter dyb kløft - med mulige konsekvenser for funderingen af bygningerne langs løbet. Der er rigeligt med funderingsproblemer i forvejen i det område.

Men hvor Aarhus Kommune havde hår nok på brystet til at blotlægge Aarhus Å (hedder den det?)

Åen hedder i "kommunalt" sprog: Aarhus Å, ja. Tilsvarende findes der i Århus en ny bydel, der hedder Aarhus Ø og ikke Aarhus Ô. Vest for Brabrand Sø ser åen i øvrigt ud til at hedde Århus Å. Men det hele er ret ligegyldigt i og med, at det altid er korrekt at skrive danske stednavne med å, så det kan man som privatperson bare gøre. En del lokale myndigheder foretrækker skrivemåder med aa, fx Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Grenaa, og disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne.

Hvor ligger Å/Aarhus Æ?

Ved den røde prik: