Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hej Bent,

Vognen t.h. er sandsynligvis en PFL, altså en oprindelig åben godsvogn.

De 2 "ordinære" lukkede godsvogne er ikke danske. De har tyske slutsignalholdere i tagkanten og håndlister og trin på gavlene til deres betjening.

M.v.h.
Niels

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hejsa,

Den nærmeste (med spidstag) ligner en DSB PFL-vogn. De øvrige har jeg ingen bud på.

Så vidt jeg ved, blev vognene af stationen straks efter ankomsten (tomme) forsynet med de nødvendige nye kridtpåskrifter, så forsenderne fik de vogne, de havde bestilt, og der ikke opstod fejl under læsningen. Derfor mener jeg, at "gammel kridttekst" kan udelukkes.

Hej Bent,

Vognen t.h. er sandsynligvis en PFL, altså en oprindelig åben godsvogn.

De 2 "ordinære" lukkede godsvogne er ikke danske. De har tyske slutsignalholdere i tagkanten og håndlister og trin på gavlene til deres betjening.

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Enig. Kan den midterste ikke være en nyindkøbt "dansk tysk" (TKVJ eller lignende). Påskrifterne ser ikke tyske ud.

Ved nærmere eftersyn sidder der en plade med tekst på den højre vognside på den midterste vogn, hen over noget ældre tekst. Kan det være en lejevogn?

Ved nærmere eftersyn sidder der en plade med tekst på den højre vognside på den midterste vogn, hen over noget ældre tekst. Kan det være en lejevogn?

T.v. for pladen, du nævner, synes en stor påskrift. Har du en større DJM-kopi af billedet, hvor den kan læses?

Ved nærmere eftersyn sidder der en plade med tekst på den højre vognside på den midterste vogn, hen over noget ældre tekst. Kan det være en lejevogn?

T.v. for pladen, du nævner, synes en stor påskrift. Har du en større DJM-kopi af billedet, hvor den kan læses?

Dette er, så stort det kan blive:

#1

#2

#3

#3

Der kan vist godt stå "Engesvang"

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hej Bent

Som en af de sidste klasser på min skole, der havde skråskrift, så er jeg ret sikker på, at der står “Engesvang” (der synes at indgå 2 g´er i teksten). Mht. navn, ligner det umiddelbart A. Christiansen.

Mvh.
VW

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hej Bent

Som en af de sidste klasser på min skole, der havde skråskrift, så er jeg ret sikker på, at der står “Engesvang” (der synes at indgå 2 g´er i teksten). Mht. navn, ligner det umiddelbart A. Christiansen.

Mvh.
VW

Hej Bent,

Og jeg, der lærte formskrift, er også sikker på Engesvang og A. Christiansen eller A. Christensen.

Christiansen.
Der er en tydelig i-prik efter t'et.

Christiansen.
Der er en tydelig i-prik efter t'et.

Ja.

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Der skulle have ligget en Moselund Tørvefabrik i Engesvang…

Jeg fandt dette, som dog ikke understøtter tesen om “Christiansen”.

Mvh.
VW

Hvad er kilden til dette udmærkede indlæg?

Mvh
OleP

Hvad er kilden til dette udmærkede indlæg?

Mvh
OleP

Hej Ole

En Google-søgning, som ledte over i slaegtsbibliotek.dk (danskernes historie online)

Mvh.
VW

Mange tak.

Det lyder som om det er interessant for min interesse for stationsbyer. https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=80189

Kan du komme det nærmere?

Hej.

Tak for indlæg.

Jeg skal nok vende mig til tanken, at også min skråskrift er svært for unge og yngre mennesker at læse? Jeg kan sagtens, da jeg er så meget oppe i årene, at vi lærte at skrive med med runer og gotisk håndskrift, da jeg gik i skole.........

Nå spøg til side: Var det gotisk, og lokomotivpairer fra 1800-tallet var skrevet med gotisk håndskrift, og den var ret anderledes end de krøllede bogstaver, som H. C. Andersen eventyr var tryk med i min barndoms læsebog, så havde jeg P. S. Eilertsen til at læse gotisk for mig. Da han var død, tyede jeg til min far, der som unge jernbanemand kom til Sønderborg i 1920 og måtte læse fragtbreve skrevet på tysk og med gotiske bogstaver. Nu er jeg selv nødt til at stave mig gennem det gotiske.

Og så til sagen:

Jeg har noteret mig, at højre vogn er en DSB PFL, mens de to næste enten er tyske eller måske fra TKVJ. Bemærk, at DSB har teksten til højre, men de andre har den til venstre.

OK. Der står Engesvang. Ligegyldigt om navnet var Christensen eller Christiansen, er han ikke kendt som tørvefabrikant. Smeden Christensen er godt nok kendt under Nørvang Tørvefabrik, men ikke som ejer, og jeg tvivler på, at han har bestilt vogne til læsning. Han havde muligvis penge i fabrikken, men han var ikke hovedejer og tegnede den slet ikke?

Og så lige en anden ting. I Engesvang og Moselund var der to store: Moselund Tørvefabrikker, der altid var på udenbys hænder, indtil den sidste ejer havde boet på egnen så længe, at han var accepteret. På min egn tager det tre generationer! Selv om fabrikken havde postadresse og telefon i Engesvang, hørte den hjemme i Moselund og læssede her. Den anden store, var rent lokal. Ejet af familien Ernst og kaldet Engesvang Tørvefabrikker, og de hørte hjemme i Engesvang og læssede på stationen i Engesvang.

Jeg har i mange år færdedes på baneterræn og ofte også allerede som barn gået langs en vognrække og set på de kridtskrevne destinationer og eller sedlerne i netburene. Det var absolut ikke mit indtryk, at kridtskrift og eller vognsedler var opdaterede. Der var mindst i en stamme i et tog eller på et depotspor 10 % fejl. Jeg mindes, men tør ikke skrive det, 90 % fejl. Når en FS-vogn var hensat på Gl. Banegård i Fredericia og stadig mærket Bergamo - Mestre, så var opdateringen ældgammel.

Det undrede mig derfor også, hvordan portørerne på strækningsristen og på stationsristen i Fa fik skiftet for en vogn til det rigtige spor og i øvrigt koblet fra de rigtige steder i stammen? Jeg mindes, at de ikke brugte det på vognen skrevne, men en liste over togets indhold.

Så til sidst: De to tyske vogne eller TKVJ-vogne kunne godt ligne TKVJ-vogne. Min TKVJ-bog er langt væk i øjeblikket, men faktisk har jernbanen.dk flere fotos af tyske TKVJ-vogne.

Uden at vide det, mener jeg ikke, at der 1930 var en vogn-pool, så der betaltes leje for udenlandske vogne, så de hurtigst muligt sendtes retur? Eksporttørv ville så løse det problem, men det har jeg aldrig hørt om. Og da slet ikke til Tyskland, hvor hele Emsland havde hundrede tørveværker, hvoraf mange havde 50 lokomotiver - helt op i min tid. Baller kunne være en mulighed for eksport. Moselund Tørvefabrikker fremstillede baller i hvert fald i 1934 med det senere betegnede NPK i. De ville dog, hvis de skulle eksporteres, være blevet læsset i Moselund!

Er der ikke flere indlæg, så takker jeg og er tilfreds. At vognene var specielle, er rimeligt for mig.

Mvh. BH.

De to tyske vogne eller TKVJ-vogne kunne godt ligne TKVJ-vogne. Min TKVJ-bog er langt væk i øjeblikket, men faktisk har jernbanen.dk flere fotos af tyske TKVJ-vogne.

Uden at skulle kloge mig for meget i udenlandske godsvogne; men var de tyske vogne, TKVJ købte, ikke G10? Dem på billedet minder mig nok mere om G02 (ingen "midtersprosse" i skydedørens jernramme).

Placeringen af påskrifter på vognen t.v. signalerer "tysk skik".

M.v.h.
Niels

Placeringen af påskrifter på vognen t.v. signalerer "tysk skik".

og som før nævnt, så kørte TKVJ vel ikke i den grænseoverskridende trafik, hvorfor tyske slutsignalholdere ikke var nødvendige??

Steff

De to tyske vogne eller TKVJ-vogne kunne godt ligne TKVJ-vogne. Min TKVJ-bog er langt væk i øjeblikket, men faktisk har jernbanen.dk flere fotos af tyske TKVJ-vogne.

Uden at skulle kloge mig for meget i udenlandske godsvogne; men var de tyske vogne, TKVJ købte, ikke G10? Dem på billedet minder mig nok mere om G02 (ingen "midtersprosse" i skydedørens jernramme).

Placeringen af påskrifter på vognen t.v. signalerer "tysk skik".

M.v.h.
Niels

Jo, du har ret. Det er G02'ere eller tilsvarende.

Mange tak.

Det lyder som om det er interessant for min interesse for stationsbyer. https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=80189

Kan du komme det nærmere?

Hej Ole

Der er ikke rigtigt yderligere at tilføje...

Jeg lavede en Google-søgning på "Engesvang"+"A. Christiansen" og efterfølgende "Engesvang"+"A. Christensen", og så var linket til slaegtsbiblioteket.dk en af dem der kom frem...

Mvh.
VW

TKVJ's vogne var Tyske standardvogne som kom direkte fra fabrik og var derfor forsynet med bla tyske slutsignalholdere. Der kan læses mere herom i bogen "Troldhede Kolding Vejen jernbanes rullende materiel" fra 2015 af Olaf Skov. Påskrifterne på foto svarer ikke til TKVJ vogne.
mvh
Olaf Skov

Godeftermiddag Olaf

Og det til selveste Mr. TKVJ, så kan det jo kilde- og kvalitetsmæssigt ikke blive bedre.

Dit svar giver jo sig selv, at det påskriftmæssigt ikke er TKVJ vogne og tidligere i tråden er skrevet, at det ikke er G10 (som dem TKVJ købte??), men nok mere G02 (Dansk Jernbanearkiv, litra IE, 1. udgave 1976 side 37.2, skriver ”Tysk standardgodsvogn A2”???).

Vognene til TKVJ blev jf. dine info, leveret med DR slutsignalholdere, opstigningstrin og balustre, men hvornår mistede vognene disse og var de godkendt til grænseoverskridende trafik og dermed T mærkede?

Jeg kan nemlig ikke se det fremgå af de ”Skematiske fortegnelser” (altså dem JEG har) over privatbanemateriel godkendt for kørsel hos statsbanerne.

Bedste hilsener

Steff

Hej Steff,

Mig bekendt var DSB litra IE (I) også af G10 typen - og tidligere privatbanevogne (fra VaGJ og TKVJ).

M.v.h.
Niels

Kære Niels

Jeg har det muligvis med vogne som MFL har det med lokomotiver , men det var nedenstående bemærkning der bl.a. fik mig til at spørge:

Og så selvfølgelig manglen på billeder af en tidlig TKVJ vogn med tyske slutsignalholdere samt opstigningsmuligheder.

Steff

Kære Steff,

"A2" er "Verbandsbauartzeichnung" ("Musterblatt A2") for lukket godsvogn G10.

M.v.h.
Niels

HTJ Qt 71 er formentligt en G02.
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=157&vognid=2682

Tak!

Steff

Hej Hr. Ladvogn

Næ, det er der da nok ikke tvivl om. Her ses forskellen tydeligt på en G10 og så HTJ vognen som G02.

Man/vi lærer hele tiden, tak for henvisningen!

Steff

HTJ Qt 71 er formentligt en G02.
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=157&vognid=2682

Ja, jeg opfatter "G02" som en fællesbetegnelse for Länderbahngüterwagen (og ikke Verbandgüterwagen), der laster 12,5 t. KRB havde også nogle "tysk udseende" godsvogne til 12,5 t last; men de ses i databasen med 3,66 m aksafst., hvor HTJ's har 4,0 m.

Vi skal op i 15 t lasteevne og 4,5 m aksafst., før vi har en "G10".

M.v.h.
Niels

Hvis man nu let og elegant tager teksten fra WIKIPEDIA "Güterwagen der Verbandsbauart" står der:

Die von 1910 bis etwa 1924 in Deutschland gebauten Güterwagen werden als Güterwagen der Verbandsbauart bezeichnet. Die Bezeichnung der Bauart beruht auf den Bestrebungen nach Vereinheitlichung im Güterwagenbau durch den Deutschen Staatsbahnwagenverband (DWV), dem alle acht damaligen Staatseisenbahnen (Länderbahnen) angehörten. Die Güterwagen der Verbandsbauart wurden nach den Zeichnungen und Vorschriften dieses Verbandes gebaut.

Steff

NB: Jeg skal nok vare mig for at oversætte til nudansk, da der er mange fald grupper i anvendelsen af de forskellige udtryk, afhængig af tidspunkt. Men se dette (på tysk) for yderligere forståelse:
https://de.wikipedia.org/wiki/G%C3%BCterwagen_der_Verbandsbauart

Bedste hilsener

Steff

Oven over "Christiansen" ses et trekantet mærke, der ligner det "transitmærke", som godsvogne godkendt til international trafik kørte rundt med fra engang i 1920'erne eller i hvert fald efter 1. verdenskrig. Først i DRM 1933 nævnes, hvilke vogne der havde transitmærke, men da var PFL-vognene forlængst ført tilbage til oprindelig åben vogn. Så hvis det ikke er et "T" i en passende ramme, hvad er det så?
Findes der "Meddelelser fra Generaldirektoratet", der allerede i 1920'erne fortæller om vogne med Transitmærke?

Billedet er et farvebillede. Er der tale om et håndkoloreret postkort, eller er der anden grund til, at det optræder i farve?

Venlig hilsen
Jens

Så hvis det ikke er et "T" i en passende ramme, hvad er det så?

Kære Jens,

Det er tydeligvis et "T-mærke", der jo i 1948 blev afløst af "RIV-systemet". Hvorvidt mærket er "opportunt" på PFL-vognen og på det pågældende tidspunkt (hvornår det så er), har jeg ingen viden om.

Bedste hilsener
Niels

Så hvis det ikke er et "T" i en passende ramme, hvad er det så?

Kære Jens,

Det er tydeligvis et "T-mærke", der jo i 1948 blev afløst af "RIV-systemet". Hvorvidt mærket er "opportunt" på PFL-vognen og på det pågældende tidspunkt (hvornår det så er), har jeg ingen viden om.

Bedste hilsener
Niels

PFL-vognene blev vist tilbageført til PF i 1922.

Oven over "Christiansen" ses et trekantet mærke, der ligner det "transitmærke", som godsvogne godkendt til international trafik kørte rundt med fra engang i 1920'erne eller i hvert fald efter 1. verdenskrig. Først i DRM 1933 nævnes, hvilke vogne der havde transitmærke, men da var PFL-vognene forlængst ført tilbage til oprindelig åben vogn. Så hvis det ikke er et "T" i en passende ramme, hvad er det så?
Findes der "Meddelelser fra Generaldirektoratet", der allerede i 1920'erne fortæller om vogne med Transitmærke?

Billedet er et farvebillede. Er der tale om et håndkoloreret postkort, eller er der anden grund til, at det optræder i farve?

Venlig hilsen
Jens

Det er et håndkoloreret lysbillede til brug i skoleundervisningen.

HTJ Qt 71 er formentligt en G02.
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=157&vognid=2682

Ja, jeg opfatter "G02" som en fællesbetegnelse for Länderbahngüterwagen (og ikke Verbandgüterwagen), der laster 12,5 t. KRB havde også nogle "tysk udseende" godsvogne til 12,5 t last; men de ses i databasen med 3,66 m aksafst., hvor HTJ's har 4,0 m.

Vi skal op i 15 t lasteevne og 4,5 m aksafst., før vi har en "G10".

Nej, nej og atter nej.
Der var også godsvogne før Verbandsbauart. A2-typen er baseret på en preussisk lignende, som i DB's system blev til en G02. De vogne privatbanerne købte brugt, såsøm ØSJS, KRB, Holbæk, GDS og Aalborgbanerne anskeffede diverse af var ældre kortere med akselafstand på 4 m/lop 8,5 m (8,8m for vogne med bremsehus) og altså typer forud for G02. Nogle få af disse kom ind i DB's system som G(w)01, som var et 'samlelitra' for alt rigtig gammelt skrammel. A2 og "G02 har lop på ca 9,3 m/aksafst 4,5 m.

Vognene med 4,0 m akselafstand havde småvariationer og den mest markante forskel var at de yngste af disse vogntyper var en smule bredere (indv 2750 mm ca mod tidlige med 2600 mm indv bredde), dvs ca med samme bredde som den senere "G02" og "G10"/A2. ØSJS' og KRB havde fire styx hver af disse bredere vogne, mens Holbækbanernes, GDS, Aalborg var de ældre smallere (KRB havde således både brede og smalle og den ene af ØSJS' må oprindelig have haft bremsehus). HFHJ's I 150 var en kølevognsudgave af G02-typen og havde oprindelige et fint preussisk bremsehus, hvilket ses på et tidligt billede fra Hundested fra omkring 1930, hvis man kigger godt efter......

De brugtkøb privatbanerne gjorde skete enten som nybyggede vogne gennem mellemhandlere (typisk A2-vogne efter Verdenskrigen) eller som godt brugte i og med at tyske baner skildte sig af med disse vogne med 4,0 m akselafstand i stort tal i takt med A2-vognenes fremkomst. Udover indkøbte vogne havde vognudlejningsfirmaer adskillige vogne i omløb og formentlig var både DSB, udenlandske baner og danske privatbaner kunder til disse. Det er sandsynligt at alle disse mange forskellige tyske vogne havde tyske slutsignalholdere når de gjorde deres indtog i DK, men de blev efterhånden pillet af som 'overflødigt pynt' når de kun skulle befordre varer internt i andedammen. Bl.a. KRB's brede vogne er fotograferet med trappe på gavlen i 1953 som adgang til de 'tyske' slutsignalholdere, som vognen på det tidspunkt ikke havde mere.

Vognen op til PFL-vognen (som har dimensioner der gør det sandsynligt at det er en lop 8,5 m/aks 4,0 m vogn) har ikke typiske tyske påskrifter og kan sagtens være en indlejet vogn fra et eller andet vognudlejningsfirma. Det synes nærmest at der sidder en lille plade på den og det er jo egentlig typisk for sådanne.

Nej, nej og atter nej.

OK, jeg opfatter ikke kængere "G02" som en fællesbetegnelse for Länderbahngüterwagen .....

M.v.h.
Niels

Næ, næ og atter næ.

HFHJ's I 150 var en kølevognsudgave af G02-typen og havde oprindelige et fint preussisk bremsehus, hvilket ses på et tidligt billede fra Hundested fra omkring 1930, hvis man kigger godt efter......

I 150 var ikke en kølevogn, da den ikke havde iskasser, men en isoleret hvidmalet vogn beregnet på kødtransport. Derfor betegnelsen "Kødvogn".

Næ, næ og atter næ.

HFHJ's I 150 var en kølevognsudgave af G02-typen og havde oprindelige et fint preussisk bremsehus, hvilket ses på et tidligt billede fra Hundested fra omkring 1930, hvis man kigger godt efter......

I 150 var ikke en kølevogn, da den ikke havde iskasser, men en isoleret hvidmalet vogn beregnet på kødtransport. Derfor betegnelsen "Kødvogn".

Ja, isoleret til 1933, derefter med indbyggede iskasser

Hej.

Er jeg stadig lige klog?

I dag ledte jeg efter en nekrolog over en mand, der havde produceret 2 milliarder tørv, men fandt i stedet dette:

Banevogne. Tre store tyske banevogne, bundflade ca. 18 kvadratmeter, og lastende ca. 15,000 kg, særlig egnende sig for tørvetransport, kan gå overalt i Danmark, kan til 1. juli fås til leje for 1 eller 2 år. Nærmere oplysninger ved henvendelse til sagfører G. Møller, Middelfart.
Kilde: Jyllands-Posten 01. og 02.06.1920.

Jernbanevogne. 3 stkr. 15-tons jernbanevogne til transport af tørv, kul eller lignende er straks til leje på længere eller kortere tid ved henvendelse til tømrermester J. Jørgensen, Middelfart. Telefon 109.
Kilde: Jyllands-Posten 11., 16. og 19.06.1921.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 18. og 20.06.1920.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg, eventuelt leje ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 29.06. samt 01. og 04.07.1920.

Kan det forvirre yderligere?

Mvh. BH.

Hej.

Er jeg stadig lige klog?

I dag ledte jeg efter en nekrolog over en mand, der havde produceret 2 milliarder tørv, men fandt i stedet dette:

Banevogne. Tre store tyske banevogne, bundflade ca. 18 kvadratmeter, og lastende ca. 15,000 kg, særlig egnende sig for tørvetransport, kan gå overalt i Danmark, kan til 1. juli fås til leje for 1 eller 2 år. Nærmere oplysninger ved henvendelse til sagfører G. Møller, Middelfart.
Kilde: Jyllands-Posten 01. og 02.06.1920.

Jernbanevogne. 3 stkr. 15-tons jernbanevogne til transport af tørv, kul eller lignende er straks til leje på længere eller kortere tid ved henvendelse til tømrermester J. Jørgensen, Middelfart. Telefon 109.
Kilde: Jyllands-Posten 11., 16. og 19.06.1921.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 18. og 20.06.1920.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg, eventuelt leje ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 29.06. samt 01. og 04.07.1920.

Kan det forvirre yderligere?

Mvh. BH.

Næh, de pågældende personer har formentlig lejet vognene gennem et tysk vognudlejningsfirmas danske agent for en bestemt tidsperiode og har så pludselig ikke længere haft brug for dem, men har "hængt" på lejemålet og forsøgt at afsætte lejemålet til anden side. Det er min teori. Var W.W. Bruun i Esbjerg mon tørveentreprenør?

Hej.

Selv om jeg kender et par tusinde tørveproducenter, kender jeg ikke nævnte Bruun.

Christensen eller lign. fra den danske vogn kender jeg heller ikke, men han kunne jo være formand eller på anden vis ansat. Smeden i Paarup dukker først op i 1940, men han kunne jo også tidligere fået tørv for smedearbejde. Områdets to andre smede i Engesvang og i Moselund var begge med i tørvefremstillingen, så hvorfor ikke også smeden i Paarup?

Det slår mig, at der ikke rigtig er indskrifter på de to andre vogne. Var de tyske, som stemningen overvejende vil, ville der havde være tydelige indskrifter på dem?

Mvh. BH.

Hej.

Er jeg stadig lige klog?

I dag ledte jeg efter en nekrolog over en mand, der havde produceret 2 milliarder tørv, men fandt i stedet dette:

Banevogne. Tre store tyske banevogne, bundflade ca. 18 kvadratmeter, og lastende ca. 15,000 kg, særlig egnende sig for tørvetransport, kan gå overalt i Danmark, kan til 1. juli fås til leje for 1 eller 2 år. Nærmere oplysninger ved henvendelse til sagfører G. Møller, Middelfart.
Kilde: Jyllands-Posten 01. og 02.06.1920.

Jernbanevogne. 3 stkr. 15-tons jernbanevogne til transport af tørv, kul eller lignende er straks til leje på længere eller kortere tid ved henvendelse til tømrermester J. Jørgensen, Middelfart. Telefon 109.
Kilde: Jyllands-Posten 11., 16. og 19.06.1921.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 18. og 20.06.1920.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg, eventuelt leje ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 29.06. samt 01. og 04.07.1920.

Kan det forvirre yderligere?

Mvh. BH.

Næh, de pågældende personer har formentlig lejet vognene gennem et tysk vognudlejningsfirmas danske agent for en bestemt tidsperiode og har så pludselig ikke længere haft brug for dem, men har "hængt" på lejemålet og forsøgt at afsætte lejemålet til anden side. Det er min teori. Var W.W. Bruun i Esbjerg mon tørveentreprenør?

Har søgt lidt videre men uden resultat. At vognene indledningsvis er "til salg" kan tyde på, at de faktisk er købt, igen fra Tyskland, der solgte meget overskudsmateriel bl.a. jernbanetankvogne men også lastbiler i de turbulente år efter 1. Verdenskrig. Bruun har jeg ikke kunnet finde noget på, men han kan også have været stråmand for en anden.