Hej Bent,

Vognen t.h. er sandsynligvis en PFL, altså en oprindelig åben godsvogn.

De 2 "ordinære" lukkede godsvogne er ikke danske. De har tyske slutsignalholdere i tagkanten og håndlister og trin på gavlene til deres betjening.

M.v.h.
Niels

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hejsa,

Den nærmeste (med spidstag) ligner en DSB PFL-vogn. De øvrige har jeg ingen bud på.

Så vidt jeg ved, blev vognene af stationen straks efter ankomsten (tomme) forsynet med de nødvendige nye kridtpåskrifter, så forsenderne fik de vogne, de havde bestilt, og der ikke opstod fejl under læsningen. Derfor mener jeg, at "gammel kridttekst" kan udelukkes.

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Hej Bent

Som en af de sidste klasser på min skole, der havde skråskrift, så er jeg ret sikker på, at der står “Engesvang” (der synes at indgå 2 g´er i teksten). Mht. navn, ligner det umiddelbart A. Christiansen.

Mvh.
VW

Hej.

Litra ønskes på de her viste vogne på Mortens farvebillede. Ingen tvivl om, at de læssedes med tørv i mangel af mere velegnede vogne. Kilden angiver: Engesvang 1930.

Et tillægsproblem? Med kridt er der skrevet et eller andet på en af vognene. Så vidt jeg kan se, står der ikke Engesvang på vognen. Ej heller et navn, på bestilleren af vognen, altså en af tørvefabrikanterne i Engesvang. Det kunne så være modtageren eller modtagerstationen? Eller det kunne være fra en tidligere brug af vognen, noget der burde have været tørret ud?

Mvh. BH.

Der skulle have ligget en Moselund Tørvefabrik i Engesvang…

Jeg fandt dette, som dog ikke understøtter tesen om “Christiansen”.

Mvh.
VW

Hej.

Tak for indlæg.

Jeg skal nok vende mig til tanken, at også min skråskrift er svært for unge og yngre mennesker at læse? Jeg kan sagtens, da jeg er så meget oppe i årene, at vi lærte at skrive med med runer og gotisk håndskrift, da jeg gik i skole.........

Nå spøg til side: Var det gotisk, og lokomotivpairer fra 1800-tallet var skrevet med gotisk håndskrift, og den var ret anderledes end de krøllede bogstaver, som H. C. Andersen eventyr var tryk med i min barndoms læsebog, så havde jeg P. S. Eilertsen til at læse gotisk for mig. Da han var død, tyede jeg til min far, der som unge jernbanemand kom til Sønderborg i 1920 og måtte læse fragtbreve skrevet på tysk og med gotiske bogstaver. Nu er jeg selv nødt til at stave mig gennem det gotiske.

Og så til sagen:

Jeg har noteret mig, at højre vogn er en DSB PFL, mens de to næste enten er tyske eller måske fra TKVJ. Bemærk, at DSB har teksten til højre, men de andre har den til venstre.

OK. Der står Engesvang. Ligegyldigt om navnet var Christensen eller Christiansen, er han ikke kendt som tørvefabrikant. Smeden Christensen er godt nok kendt under Nørvang Tørvefabrik, men ikke som ejer, og jeg tvivler på, at han har bestilt vogne til læsning. Han havde muligvis penge i fabrikken, men han var ikke hovedejer og tegnede den slet ikke?

Og så lige en anden ting. I Engesvang og Moselund var der to store: Moselund Tørvefabrikker, der altid var på udenbys hænder, indtil den sidste ejer havde boet på egnen så længe, at han var accepteret. På min egn tager det tre generationer! Selv om fabrikken havde postadresse og telefon i Engesvang, hørte den hjemme i Moselund og læssede her. Den anden store, var rent lokal. Ejet af familien Ernst og kaldet Engesvang Tørvefabrikker, og de hørte hjemme i Engesvang og læssede på stationen i Engesvang.

Jeg har i mange år færdedes på baneterræn og ofte også allerede som barn gået langs en vognrække og set på de kridtskrevne destinationer og eller sedlerne i netburene. Det var absolut ikke mit indtryk, at kridtskrift og eller vognsedler var opdaterede. Der var mindst i en stamme i et tog eller på et depotspor 10 % fejl. Jeg mindes, men tør ikke skrive det, 90 % fejl. Når en FS-vogn var hensat på Gl. Banegård i Fredericia og stadig mærket Bergamo - Mestre, så var opdateringen ældgammel.

Det undrede mig derfor også, hvordan portørerne på strækningsristen og på stationsristen i Fa fik skiftet for en vogn til det rigtige spor og i øvrigt koblet fra de rigtige steder i stammen? Jeg mindes, at de ikke brugte det på vognen skrevne, men en liste over togets indhold.

Så til sidst: De to tyske vogne eller TKVJ-vogne kunne godt ligne TKVJ-vogne. Min TKVJ-bog er langt væk i øjeblikket, men faktisk har jernbanen.dk flere fotos af tyske TKVJ-vogne.

Uden at vide det, mener jeg ikke, at der 1930 var en vogn-pool, så der betaltes leje for udenlandske vogne, så de hurtigst muligt sendtes retur? Eksporttørv ville så løse det problem, men det har jeg aldrig hørt om. Og da slet ikke til Tyskland, hvor hele Emsland havde hundrede tørveværker, hvoraf mange havde 50 lokomotiver - helt op i min tid. Baller kunne være en mulighed for eksport. Moselund Tørvefabrikker fremstillede baller i hvert fald i 1934 med det senere betegnede NPK i. De ville dog, hvis de skulle eksporteres, være blevet læsset i Moselund!

Er der ikke flere indlæg, så takker jeg og er tilfreds. At vognene var specielle, er rimeligt for mig.

Mvh. BH.

Hej.

Er jeg stadig lige klog?

I dag ledte jeg efter en nekrolog over en mand, der havde produceret 2 milliarder tørv, men fandt i stedet dette:

Banevogne. Tre store tyske banevogne, bundflade ca. 18 kvadratmeter, og lastende ca. 15,000 kg, særlig egnende sig for tørvetransport, kan gå overalt i Danmark, kan til 1. juli fås til leje for 1 eller 2 år. Nærmere oplysninger ved henvendelse til sagfører G. Møller, Middelfart.
Kilde: Jyllands-Posten 01. og 02.06.1920.

Jernbanevogne. 3 stkr. 15-tons jernbanevogne til transport af tørv, kul eller lignende er straks til leje på længere eller kortere tid ved henvendelse til tømrermester J. Jørgensen, Middelfart. Telefon 109.
Kilde: Jyllands-Posten 11., 16. og 19.06.1921.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 18. og 20.06.1920.

Tørve-transport. To store, lukkede jernbanevogne, antagne af baneledelsen til løb på Statsbanerne, passende til tørvetransport eller lignende, er til salg, eventuelt leje ved henvendelse til W. W. Bruun, Esbjerg. Telefon 226.
Kilde: Jyllands-Posten 29.06. samt 01. og 04.07.1920.

Kan det forvirre yderligere?

Mvh. BH.