Skilte af 99 586

af Gunnar W. Christensen ⌂, Store Merløse, 15/6 2024, 12:08 (160 dage siden)

Hej med jer.
Jeg skriver normalt ikke i diverse fora, men jeg vover det ”ene øje” og prøver med et indlæg herinde. Jeg har siden sommeren 1990 haft en side med original skilte fra 99 586 i vort soveværelse, det er nu traditionslok 176 ved Lößnitzgrundbahn. Jeg købte skiltene af en togfører hos Fichtelbergbahn i Cranzahl og fik udelukkende lov til at købe dem fordi jeg ikke var fra ”Drüben” altså Vesttysker.
Nu er jeg efterhånden blevet 82 år og jeg vil realisere mine skilte medens jeg endnu er i live. En af mine jernbanevenner har solgt mine danske skilte, men han kan ikke finde en tysk facebook side eller lignende hvor han kan sætte de tyske skiltene til salg.
Er der en af jer herinde der kan hjælpe mig, så vil jeg blive meget glad.
Jeg vedhæfter et billede af skiltene medens de hang på en væg i vort soveværelse, samt et billede af lokomotiver efter omlitreringen lidt udenfor Mügeln den 15.05.1979
Mange hilsner, Gunnar
[image][image]

Skilte af 99 586

af Niels Munch, 15/6 2024, 12:56 (160 dage siden) @ Gunnar W. Christensen

Hej Gunnar,

Her er en særlig side "Die Homepage für Lokschilder Sammler" for køb og salg af lokomotivskilte: https://www.lokschild.de/anzeigen/ .

Jeg har ingen erfaringer med siden, men den synes mere "brancherelateret" end f.eks. e-bay.

M.v.h.
Niels

Skilte af 99 586

af Gunnar W. Christensen ⌂, Store Merløse, 15/6 2024, 13:27 (160 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels, tak for svaret jeg sender straks linket videre til min ven og håber at han har helt med sig.

Skilte af 99 586

af tjesp02, 16/6 2024, 00:00 (160 dage siden) @ Gunnar W. Christensen

Nu har du købt dem på ærlig vis, men er det ikke noget der på en eller anden måde bude sendes til Radebeul?
Thomas

Skilte af 99 586

af Steffen Dresler, 16/6 2024, 10:49 (159 dage siden) @ tjesp02

Godformiddag

Som jeg forstår det, er lokomotivet helt og aldeles ”gen(ny)opbygget i 1964 og fremstår altså ikke mere i original, hverken i ”Länderbahn” eller DRG/DR udførelse.
Hvis skiltene er ”originale”, stammer de altså fra en mellemperiode i lokomotivets liv, ca. 1944 til 1970 og selv da skiftede skriftsnittet flere gange. Og så er jeg næsten sikker på, at der er flere ”originaler” (ikke her på siden😊, men nummerskilte!!). Jeg FIK i sin tid et navneskilt i Harzen som tak for noget hjælp. ”Pick a choice”, der lå skilte og nummerplader i frøers mængde!!
Så mit råd er, sælg pladerne og forsød din tilværelse (hvis de altså er noget værd) og under alle omstændigheder, får skiltene et nyt liv et andet sted hos en glad samler eller forening/klub. De bliver jo nok ikke omsmeltede.

I øvrigt, tak for de mange gode billeder gennem tiden.

Bedste hilsener

Steff

Skilte af 99 586

af re20000, 16/6 2024, 12:12 (159 dage siden) @ Steffen Dresler

I øvrigt, tak for de mange gode billeder gennem tiden.

Hørt!

Skilte af 99 586

af Gunnar W. Christensen ⌂, Store Merløse, 17/6 2024, 10:27 (158 dage siden) @ re20000

Tak for svarene på mit indlæg, som jeg ser mine skilte så ser de ud til at de meget vel kunne have siddet på 99 586. Det var trods alt i sommeren 1990 jeg købte skiltene. Jeg talte naturligvis med togføreren lidt inden han tilbød mig skiltene bl.a. at jeg boede privat hos nogle gods venner i Radebeul, midt mellem Dresden og Meissen på den nordlige side af Elben og at jeg have besøgt dem jævnligt side 1965, kun 4 år efter at Berlinermuren var blevet opført. Jeg tror det var derfor at han tilbød mig skiltene og han pointere meget tydeligt at han tilbød mig skiltene fordi jeg IKKE var fra "Drüben" det var trods alt kun knapt 9 måder efter "murens fald" og jeg så ved selvsyn hvordan Vesttyskerne havde overrendt landet med deres boder og alt muligt skrammel, det var bestemt ikke et kønt syn, og det tjener dem ikke til ære.

Skilte af 99 586

af Steffen Dresler, 17/6 2024, 17:51 (158 dage siden) @ Gunnar W. Christensen

Kære Gunnar Christensen

Selvfølgelig er dine skilte da ægte, ingen tvivl om det. De blev jo aftaget maskinen og lagt på hylde/depot den 1. juni 1970, da lokomotivet blev om nummereret til BR 99 1586-9.

Forsat god dag og held og lykke med et eventuelt salg.

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak